Hotelkategorisering

Hos Århus Charter findes hoteller og lejligheder, der passer enhver smag og pengepung. Nedenstående oversigt fortæller, hvad man kan forvente i de forskellige kategorier.

Klassificeringen med stjernerne er Århus Charters egen skala, og kan udelukkende anvendes til at sammenligne Århus Charters indkvarteringsmuligheder. Det er derved ikke muligt at sammenligne Århus Charters antal stjerner med det antal stjerner efter det internationale klassificeringssystem, som hotellerne ofte pryder facaden med. 
Desuden skal det understreges, at systemet er individuelt for hver destination og land med udgangspunkt i tradition, byggestil og kultur. Tre stjerner i f.eks. Grækenland er derfor ikke nødvendigvis det samme som tre stjerner i f.eks. Spanien.

En halv stjerne efterfølgende stjernerne betyder, at man får lidt mere, end man normalt kan forvente i denne kategori. Århus Charter vurderer ofte, at f.eks. en speciel skøn beliggenhed og andre særlige attraktive forhold udløser en ekstra stjerne eller en halv stjerne. 

Århus Charters kategorier (stjerner)

2 stjerner
Mindre og ofte familiedrevne hoteller, lejligheder eller pensioner. Hyggelige steder med få faciliteter, oftest med lokal og uformel atmosfære.

3 stjerner
Pæne og populære mellemklassehoteller eller lejligheder med gode faciliteter, oftest med reception, bar og poolområde.

4 stjerner
Flotte og komfortable hoteller eller lejligheder over gennemsnittet. Som regel er det steder med speciel atmosfære og særpræg. Den fjerde sol gives ofte pga. særlige forhold, som f.eks. beliggenhed, ekstra faciliteter eller andre former for service.

5 stjerner
Luksushoteller med attraktiv placering og med al den komfort og de faciliteter, der hører til en ferie, der i højere grad er bestemt af behagelighed end af økonomien.


Spørg gerne en af Århus Charters ferierådgivere til råds, således at du kan træffe det rigtige valg af destination og indkvartering, og vi bedst muligt kan indfri dine forventninger til en god ferie.

Få information om sikkerhed på rejsen eller information om dit hotel her.