Århus Charters rejseledere

 Århus Charters repræsentanter på rejsemålene

Århus Charter har siden 1988 været kendt for gode og personlige rejseoplevelser, som begynder ved køb af rejsen og derefter følges op af vores dygtige rejseledere på vores mange flotte rejsemål. Den tætte kontakt med gæsterne og den ekstraordinære personlige service, som ydes af kontorpersonale såvel som rejselederne er nøgleordene for hvad der gør Århus Charter til Østjyllands foretrukne rejsebureau.

Århus Charters rejseledere er kendt og roses meget for deres synlighed på gæsternes ferie. Vores gæster kan hver dag møde vores rejseledere på deres hotel til en feriesnak, eller hvis gæsten har spørgsmål. Guiderne er desuden tilstede både i lufthavnen, på udflugter og til diverse uformelle arrangementer som afholdes i løbet af ugen.

Vi forventer at du som rejseleder hos Århus Charter er ansvarsfuld, nysgerrig, interesserer dig for andre mennesker, er grundig, lyttende, detaljeorienteret, innovativ, kan arbejde sammen med andre, har hjertet på rette sted og altid har øje for Århus Charters værdier i dit arbejde.

Bliv rejseleder hos Århus Charter

Rejselederjobbet er en spændende mulighed for at få mange nye oplevelser, bekendtskaber og du lærer at håndtere mange forskellige udfordringer i hverdagen på din destination. Du skal være god til at kommunikere med mange forskellige type mennesker, holde hovedet koldt i pressede situationer og være forberedt på de mange forandringer og til tider hektiske tempo som påvirker dagligdagen.

At være rejseleder er i høj grad en livsstil, da du typisk er udstationeret i alt fra 3 til 6 måneder af gangen. Destinationen bliver dit andet hjem og dit team fungerer ikke kun som kollegaer, men i lige så høj grad venner eller måske endda familie. Arbejdet som rejseleder er krævende og udfordrende, men giver en enorm erfaring og mange unikke oplevelser, som man ikke får mange andre steder. Som rejseleder for Århus Charter har du god mulighed for at præge dit daglige arbejde med nye og kreative idéer, som kan forbedre vores unikke servicekoncept med gæsten i centrum. Med andre ord har du meget frihed under ansvar til at få indflydelse på din hverdag som rejseleder.

For at komme i betragtning til at blive rejseleder hos Århus Charter er det en fordel at have gennemgået en rejselederuddannelse. Hos Århus Charter samarbejder vi med guideskolen Service & Co, som du kan læse mere om på www.service-co.dk

Vi ser frem til at høre fra dig

Brænder du for at blive Århus Charters næste rejseleder, er du velkommen til at sende en mail med din ansøgning til vores Guidechef Sofie Juhl Pedersen på sjp@aarhuscharter.dk.  Vedhæft venligst CV, foto, eventuelle eksamenspapirer samt andre relevante dokumenter, såsom udtalelser fra tidligere arbejdsgivere.