Vi vil gerne byde dig velkommen til den solrige vinterperle, Tenerife. Øen er med sit areal på lidt over 2.000 km2, den største af de Kanariske øer, og inviterer både til afslappende stranddage og smukke oplevelser i den vilde natur.
Tenerife er rejsemålet for dig, der higer efter utallige solskinstimer og store ferieoplevelser i den mørke vintertid. Gennemsnitstemperaturen på mellem 20-28 grader i vinterhalvåret gør, at du kan slænge dig i det lune og azurblå badevand hele vinteren. Dette er alt sammen grunde til, at Tenerife i mange år, har været blandt danskernes foretrukne rejsemål i vintersæsonen.
Må vi præsentere dig for…
Siden 1988 har vi sendt et utal af glade gæster mod varme himmelstrøg. Vores ferierådgivere besøger hvert år vores rejsemål, så de kan give dig den bedst mulige og mest personlige vejledning i, hvilke hoteller der er ideelle til dine ferieønsker. Her kan du dykke ned i vores mest populære hoteller.
Vores ferierådgiver, Camilla, er en sand ekspert, når det drejer sig om Tenerife. Tidligere har hun nemlig været destinationschef på øen, så hun har styr på alle de bedste anbefalinger.
Uanset om det handler om de bedste smagsoplevelser eller spænende udflugter, du bare ikke må gå glip af, så har hun svaret.
Mit yndlingshotel er Panorama. Hvis jeg skulle tilbage på Tenerife, ville det helt sikkert være stedet, jeg ville checke ind. Hotellet har den bedste beliggenhed lige ned til vandet, og kun kort gå afstand til den hyggelige havn Puerto Colon. Læs mere om mit yndlingshotel her.
Tag med til vores kanariske aften, hvor du kan smage på flere af øens specialiteter, alt imens du nyder atmosfæren på en lokal perle beliggende midt i en bananplantage. Når du ankommer, bliver du taget med på en lille gåtur gennem plantagen, hvor du både hører om og ser nærmere på Tenerifes største eksportvare, som er bananer! Aftenens højdepunkt er dog middagen, hvor du kan glæde dig til at udforske masser af kanariske smagsoplevelser.
Tenerife er et af de få steder i verden, hvor du har mulighed for at opleve grindehvaler og delfiner i deres naturlige omgivelser. Hop med ombord på bådturen og nyd den friske havvind imens du kan spejde ud efter de fantastiske dyr. Måske du kan være heldig at spotte dem i bådens glasruder, som giver et unikt indblik i livet under overfladen.
Kom helt tæt på Tenerifes skjulte naturskatte og fantastiske seværdigheder på én dag. Du vil besøge øens absolutte højdepunkt, vulkanen Teide, hvor du fra nationalparken kan se op på den fantastiske vulkan. I nationalparken vil du opdage det særprægede månelandskab, med dets utrolige klippeformationer i baggrunden. Herefter vil du blive taget med til øens nordkyst, hvor du vil udforske det 800 år gamle drageblodstræ Icod de Los Viños, som angiveligt skulle være det ældste af sin slags i verden. Derudover vil du besøge den uheldige by Garachico, som idag huser smukke naturlige pools. Sidst men ikke mindst, lægges vejen forbi det smukke naturområde, Mascadalen, som vil byde på bjergkørsel.
Besøg Tenerifes spændende naboø, La Gomera, som er den tredje mindste af de beboede kanariske øer. Her møder du en sprudlende natur med et smukt, bakket landskab. Du sejler ud fra havnen i Los Cristianos, og når du ankommer til La Gomera, kører du op i bjergene for at nyde de betagende udsigter, hvor du på en klar dag kan se hele vejen til Teide. Ud over de flotte udsigter og det frodige landskab byder La Gomera også på skønne plantager, og dit næste stop bliver øens største bananplantage. Frokosten nyder du i lokale omgivelser, hvor du også vil opleve et nærmest uddødt sprog, nemlig de lokales fløjtesprog. Efter frokosten går turen videre til Garajonay Nationalpark, et fantastisk naturområde med en helt særlig atmosfære. Dagen slutter i hovedstaden San Sebastián, hvor du har tid på egen hånd, inden båden sejler dig hjem igen. Hele dagen oplever du La Gomera fra en åben jeep, så du har de bedste muligheder for at nyde de fantastiske udsigter, som øen har at byde på!
Udflugterne præsenteret herover er et udvalg af oplevelser, du kan berige din ferie med. Det endelige udvalg af udflugter vil du kunne tilgå omkring 14 dage før din afrejse i Århus Charters gæsteapp.
Hver udflugt er nøje sammensat af vores lokale samarbejdspartnere, og du vil på størstedelen af vores udflugter blive gjort selskab af vores dansktalende rejseledere.
Udflugterne har et begrænset antal pladser, og det kan derfor være en god idé ikke at vente for længe med tilmelding, hvis feriehjertet er faldet for en bestemt udflugt. Tilmelding og betaling kan ske via vores gæsteapp eller ved henvendelse til vores danske rejseledere under dit ophold.
Det kan ske, at udflugtsprogrammet varierer fra uge til uge, da mange udflugter er betinget af vejrmæssige forhold og antal tilmeldinger. Der tages desuden forbehold for løbende ændringer. Detaljerede udflugtsbetingelser udleveres sammen med velkomstmaterialet på rejsemålet.
Tenerife er meget mere end sol og strande. Her venter en varieret natur med både bjerge og lavland, hyggelige kystbyer, livlige promenader og et klima, der skifter fra frodig grønt til solrig og tørt. Tag med til den charmerende sydkyst, smag på det lokale køkken, og oplev både vilde naturoplevelser og slæng dig på de bedste sandstrande. Vi guider dig til de bedste oplevelser på den alsidige kanariske ø.
Hos Århus Charter har vi valgt at holde til på den solrige sydkyst af Tenerife. Det er et attraktivt ferieområde med lunt klima året rundt, dejlige sandstrande og frisk Atlanterhavsluft, der indbyder til afslapning.
Området omkring Playa de las Americas, Costa Adeje og La Caleta, byder udover flotte strande på en mangfoldig strandpromenade, der strækker sig over næsten 20 km. Hér er der et bredt udvalg af hyggelige caféer, restauranter, lokale tapas-barer og forretninger for enhver smag.
Mange benytter også promenaden til gode vandreture langs det smukke Atlanterhav, med god mulighed for at sætte sig og nyde en kold forfriskning undervejs.
I udkanten af Costa Adeje ligger det charmerende fiskerleje La Caleta, hvor vi tilbyder ferielejligheder i rolige omgivelser. Byens lille havn er samlingspunktet med en fredelig stemning og gode fiske- og tapasrestauranter, også besøgt af de lokale, hvor man kan nyde gode spanske retter. Et lille tip er at gå op til højre bag havnen, hvor der er et par bænke. Herfra er solnedgangen især anbefalelsesværdig.
La Caleta har en lille strand, og den populære Duque-strand ligger i gåafstand. Vandet her er for det meste roligt, og der er opsat stiger, så man nemt kan komme i bølgen blå.
Modsat de mere turistede byer langs sydkysten, har La Caleta bevaret sin autentiske atmosfære. Spørger man de lokale selv, fremhæver de La Caleta på grund af dets charme, som stadig er som for tredive år siden.
I nærheden af Puerto Colón har du også muligheden for at bo med Århus Charter. Her summer byens marina af liv med sejlbåde og udflugter, hvor man bl.a kan opleve grindehvaler i deres naturlige habitat.
Puerto Colon byder desuden på en promenade, hvor du kan slå dig løs i et væld af restauranter, barer og shoppingmuligheder. Ikke nok med det, kan du tage et dyp ved den hyggelige lokale strand, som Ikke ligger langt fra flere store, flotte sandstrande.
Tenerife har strande for enhver smag. Lige fra børnevenlige bugter til livlige kyststrækninger med masser af aktiviteter. Vandet er ofte lavt og roligt, og de fleste steder kan man leje liggestole, parasoller eller prøve kræfter med vandsport som jetski, snorkling og dykning.
På sydkysten ligger de mest populære strande. Ved Playa de las Américas kan du se tæerne forsvinde væk i det sorte lavasand, og så er den kendt for dens livlige promenade som skaber en festlig stemning.
På Playa de las Vistas i Los Cristianos, vil du træde ned i turkisblåt, roligt vand. Også her finder du en lang strandpromenade med barer og restauranter, som tilbyder forfriskninger hele dagen lang.
I Costa Adeje finder man både den børnevenlige Playa Fañabé og den eksklusive Playa del Duque i en smuk bugt med krystalklart vand.
Vil du opleve en mere afslappet atmosfære, er Playa de El Médano oplagt med sin hyggelige bypromenade, mens Playa de la Arena imponerer med sit bløde, sorte lavasand omgivet af klipper.
Når det gælder den gastronomiske del af ferien, kan du glæde dig til en kulinarisk oplevelse, der forener det bedste fra flere kulturer. Maden på Tenerife afspejler både øens afrikanske geografiske placering og dets europæiske tilhørsforhold, hvilket skaber et køkken, der kombinerer elementer fra det spanske og portugisiske køkken med et unikt afrikansk præg.
På de lokale restauranter, kan du se frem til et stort udvalg af tapasretter med friske råvarer. Vil du prøve nogle af de autentiske retter med lokale ingredienser, kan du prøve at bestille retter med enten kanin- eller gedekød. Derudover er de kanariske kartofler serveret med den kanariske sovs, mojo, somer en specialitet på disse kanter. Har du en sød tand, kan vi anbefale dig at prøve den traditionelle kage, Quesilo, der er en type flan, som er lavet med hele æg og sødet kondenseret mælk.
Tenerife lokker med sol, strande og lækker mad, men det virkelige eventyr begynder, når du udforsker øens dramatiske natur. Øens bjerge deler klimaet i to: mod nord er naturen frodig og grøn, mens sydsiden er solrig og tør. På en enkelt dag kan du opleve alt fra kølig bjergluft til hede kyststrækninger. Det kan nærmest føles som at rejse gennem alle fire årstider.
Klimaet på øen er med til at en af Tenerifes helt store specialiteter og eksportvarer, er bananer. Rundt omkring på øen findes der rigtig mange banaplantager. Mange steder kan man gå en skøn gåtur gennem plantagerne og nyde den rolige atmosfære.
Hvis du foretrækker havets dybder frem for bjergenes højder, er der masser af muligheder. Kysterne byder både på surfing, dykning og sejlture, hvor du kan være heldig at møde delfiner og hvaler på helt tæt hold.
Midt på øen rejser Pico del Teide sig, som ikke bare er Spaniens højeste bjerg, men også en sovende vulkan. Vulkanen har dog ikke været i udbrud i over 100 år, og man kan derfor roligt besøge bjerget og få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Med ikke mindre end 3.718 højdemeter, kan vulkanen ses uanset, hvor på øen du befinder dig. Dette fascinerende månelandskab er omdannet til nationalpark, og den størknede lava har lavet klippeformationer i farver og faconer, som er både ubeskriveligt smukke og dramatiske.
Der er desuden lavet en svævebane, som fører næsten hele vejen op til toppen af vulkanen. Man skal dog være ude i god tid, hvis man vil bestille en tur. De sidste 200 meter op til toppen kan kun nås på gåben, og det kræver en gratis tilladelse.
På Tenerife er der gode shoppingmuligheder i de fleste ferieområder, især hvis du er på udkig efter tasker, parfume eller smykker. Sko, tøj og lædervarer kan også købes til attraktive priser. For et større udvalg, så er Santa Cruz de Tenerife stedet at tage hen. Ønsker du at købe elektronik, så husk altid at teste det i butikken, så du undgår at blive snydt.
Generelt er priserne lave, men til gengæld hører forhandling af prisen sjældent til. Vær også opmærksom på, at gadehandel er ulovligt, så her står du uden mulighed for reklamation.
La Gomera er Tenerifes charmerende naboø, kendt for sin frodige natur og autentiske stemning. Fra Los Cristianos kan du sejle dertil og fortsætte op i bjergene til en lille Aloe Vera-plantage, hvor du lærer om plantens mange egenskaber. Øen byder også på bananplantager, lokale specialiteter og det unikke lokale fløjtesprog, som stadig holdes i live. Afslut besøget i den magiske Garajonay Nationalpark – et af Kanarieøernes smukkeste naturområder.
Er du naturinteresseret, så venter både Masca-dalen og La Orotava-dalen med oplevelser, du sent glemmer.
På den nordvestlige del af øen ligger Masca-dalen gemt mellem Teno-bjergenes dramatiske klipper. Her fører snoede veje og dybe kløfter dig frem til en malerisk landsby midt i den frodige natur.
Det er et paradis for vandrere, der vil udforske den naturlige skønhed, opleve vilde udsigter og begive sig ud på udfordrende stier, da ruterne er krævende.
I den grønne La Orotava-dal møder du en helt anden stemning. Her strækker landskabet sig fra Atlanterhavet og op til vulkanen Teide. Midt i dalen ligger øens ældste by La Orotava som imponere med dens smukke arkitektur. I byen kan det anbefales at lægge vejen forbi den idylliske botaniske have, La Hijuela del Botánica.
På den frodige nordlige del af Tenerife gemmer der sig en sand historisk perle - La Laguna. Byen er ikke uden grund optaget på UNESCOs Verdensarvsliste; den emmer af historie og charme, som straks fanger én, når man træder ind i de snørklede, brostensbelagte gader. Her står de farverige koloniale bygninger som tidskapsler fra det 15. århundrede, hvor byen blev grundlagt. Selv den dag i dag er den bevaret i ægte kanarisk stil, og det gør den et besøg værd
La Laguna er et mekka for historie- og kunstinteresserede. Gå på opdagelse blandt imponerende religiøse bygningsværker som den storslåede katedral, kirken Cristo og de fredfyldte klostre Santa Clara og Santa Catalina.
Men byen er mere end bare historie. Den byder også på et stort shopping-område, et lokalt marked med livlig stemning og et utal af traditionelle tapas barer, som alt sammen bidrager til den skønne atmosfære.
Trænger I til et afbræk fra de afslappende dage på stranden eller eventyrene rundt på øen? Så fortvivl ikke. I er så heldige at Siam Park, verdens sjoveste vandland, også er at finde på øen.
Siam Park er fyldt med vandforlystelser og vandrutchebaner, der garanterer et adrenalinkick hos alle, uanset alder. Så hvis du drømmer om at slå din indre vandhund løs, så er Siam Park det rette slaraffenland.
Før turisterne begyndte at strømme til Tenerife, har der været mange forskellige folkeslag på øen. Omkring år 500 ankom guancherne, øens oprindelige befolkning fra Nordafrika. De levede isoleret, men modtog enkelte fredelige besøgende – blandt andet skandinaviske vikinger, der brugte øen som hvilested på deres plyndringstogter i Middelhavet, hvorfor det kan siges, at danskerne har holdt ferie på øen i over tusinde år.
I år 1494 mislykkedes Spanien af flere omgange med at erobre øen, og først efter at en stor omgang salmonella bakterier fik bekæmpet store dele af det oprindelige folk, overgav guancherne sig, og de spanske grundlagde hovedbyen Santa Cruz.
I 1936 kuppede Francisco Franco den civile ledelse på Kanarieøerne og rejste videre for at lede den spanske borgerkrig. Efter sejren udråbte han sig selv til statsoverhoved og regerede som diktator i 40 år. Mange steder, som hovedgaden i Santa Cruz, bar hans navn indtil 2008, men mindesmærkerne er nu fjernet. Før sin død udpegede han Juan Carlos som efterfølger, som indførte demokrati og førte Spanien – og dermed De Kanariske Øer – fra diktatur til moderne velfærdsstat.
I 1982 kom Spanien med i NATO, hvorfor der er en stor flådebase på Tenerife.
Mangler du inspiration?
Madeira er en billedskøn ø midt i Atlanterhavet, hvor dramatisk natur møder pulserende byliv. Øen er kendt for sit behagelige klima, spektakulære bjerge, frodig vegetation og ikke mindst den gæstfri kultur i hovedbyen Funchal. Her kan du nyde en ferie med både afslapning og oplevelser med alt fra vandreture langs de berømte levadaer til hyggelige markedsbesøg, kulinariske eventyr og en rig historie, der sætter sit tydelige præg på øens identitet.