Direkte fraAarhus Airport
Sandstrand ved Puerto D Alcudia
Spanien

Mallorca

Tag med til Middelhavets juvel

Ferieklassikeren, der er kendt af alle

Et rejsemål til dig, der vil have sol, kultur og en familievenlig ferie på én ø

Mallorca kan meget vel betegnes som Middelhavets juvel med sine gyldne sandstrande, der overskygger ethvert andet rejsemål, og som især tiltrækker børnefamilier på grund af det lave og rolige, krystalklare vand. Øen er indbegrebet af imponerende natur med sine bjerge, betagende udsigter og ekstreme frodighed, for slet ikke at nævne de charmerende byer. Den spanske ferieperle er fulgt med tiden, og er i dag et moderne feriested, uanset om man er til afslapning, aktiv ferie eller kulturelle oplevelser. Kort sagt; Mallorca har det hele. 

Billedgalleri

Må vi præsentere dig for…

Vores mest populære hoteller

Siden 1988 har vi sendt et utal af glade gæster mod varme himmelstrøg. Vores ferierådgivere besøger hvert år vores rejsemål, så de kan give dig den bedst mulige og mest personlige vejledning i, hvilke hoteller der er ideelle til dine ferieønsker. Her kan du dykke ned i vores mest populære hoteller.

Mette anbefaler

Mette er det, vi kalder for sand Mallorca-ekspert på vores kontor. Hun har nemlig haft hele tre sæsoner på den spanske ø. Det første år var hun afsted som rejseleder, og de efterfølgende to år var hun destinationschef på den spanske ø. Da hun vendte hjem i 2022, startede hun på kontoret, hvor hun har været ferierådgiver og nu er en del af vores marketingteam.

Men Mallorca har stadig Mettes hjerte, og næsten hvert år vender hun ''hjem'' til sin yndlings-ø. Og hvem er så egentlig bedre til at komme med anbefalinger?

IMG 5601 (1)

Maracaibo

Maracaibo er mit yndlingshotel på Mallorca. Stemningen er afslappet, og personalet er så imødekommende, at jeg altid føler mig hjemme. Stranden og byen ligger lige i nærheden, og ved poolen er der masser af plads til bare at komme helt ned i gear.

Lejlighederne på hotellet er store og med skønne altaner - perfekte til morgenkaffen eller et glas vin om aftenen. Det er de små ting, der gør, at jeg bliver ved med at komme tilbage. Se mit yndlingshotel her.

Oplevelser & udflugter

IMG 0291
Formentor
Bådtur på den nordlige del af Mallorca
Solnedgang ved Cap de Formentor
Med dansk rejseleder

Bådtur til Cap de Formentor

Drømmer du om en dag til havs og muligheden for at opleve Mallorca fra søsiden? Så tag med, når vi sejler ud fra Port de Pollenca hen mod Mallorcas nordligste punkt Cap de Formentor. Mens vi sejler, nyder vi samtidig udsigten til den betagende bjergkæde Serra de Tramuntana. Undervejs vil der være bade- og snorkelstop i det forfriskende og krystalklare vand, og er vi rigtige heldige spotter vi måske en delfin undervejs.

IMG 5222 (1)
IMG 5251 (1)
IMG 4313 (1)
Med dansk rejseleder

BBQ aften

Vores ven Miquel tænder op i grillen og tilbereder en lækker middag til dig, som består af forskellige slags kød, bagte kartofler, friske salater, dessert m.m. For at fuldende aftenen vil der være både livemusik og dans. Med andre ord er dette en aften, der danner rammerne for den perfekte start på ferien på Mallorca.

IMG 0325
IMG 0345
IMG 0350
IMG 0355
IMG 0324
Med dansk rejseleder

Vinsmagning på dansk vingård

Tag med til Vingård Bodega Binivista i hjertet af Mallorca. Her møder du Søren, der er dansk vinbonde og ejer af stedet. Han byder på en interessant og lærerig rundvisning, hvor du bl.a. får kendskab til vinens fremstillingsproces og gårdens historie. Herefter forkæles du med en vinsmagning og introduktion til mellem 6-8 af hans lokalproducerede flasker.

IMG 5170
9D0877EC A7C4 44AD BFA8 70A8789BFCA5
D508E535 EDA8 4346 BA5F 1E50F22166C1
Med dansk rejseleder

Det klassiske Mallorca

På denne tur starter vi med at besøge et af Mallorcas ældste og største markeder, som stammer helt tilbage fra år 1306, nemlig Sineu markedet. Her er alt, hvad hjertet begærer fra farverige boder til stemningsfuld gademusik. Du kan opleve, hvordan de lokale handler om alt lige fra frugt til høns. Du kan med fordel slå et lille smut forbi den lokale kirke, som ligger lige ved markedet. Herefter kører vi mod Hams-hulerne, hvor du kommer dybt ind i drypstenshulen og ser de forskellige formationer af drypsten. Længst nede i hulen er der et lille musikshow. OBS - Turen er ikke for gangbesværede

IMG 0055
IMG 0106
Med engelsktalende guide

Ø-rundtur

Ønsker du at se Mallorcas flotteste og gemte sider, heriblandt de enestående byer Sollér og den tilkoblede havneby Port de Soller, smukke strande som Sa Calobra samt ”læderbyen” Inca? Her får du lov til at komme øen rundt med både tog, bustur i bjergene, båd og den famøse sporvogn AppelsinEkspressen.

Betingelser for udflugtsprogrammet 

Udflugterne præsenteret herover er et udvalg af oplevelser, du kan berige din ferie med. Det endelige udvalg af udflugter vil du kunne tilgå omkring 14 dage før din afrejse i Århus Charters gæsteapp.

Hver udflugt er nøje sammensat af vores lokale samarbejdspartnere, og du vil på størstedelen af vores udflugter blive gjort selskab af vores dansktalende rejseledere. 

Udflugterne har et begrænset antal pladser, og det kan derfor være en god idé ikke at vente for længe med tilmelding, hvis feriehjertet er faldet for en bestemt udflugt. Tilmelding og betaling kan ske via vores gæsteapp eller ved henvendelse til vores danske rejseledere under dit ophold.

Det kan ske, at udflugtsprogrammet varierer fra uge til uge, da mange udflugter er betinget af vejrmæssige forhold og antal tilmeldinger. Der tages desuden forbehold for løbende ændringer. Detaljerede udflugtsbetingelser udleveres sammen med velkomstmaterialet på rejsemålet. 

Værd at vide om Mallorca

Maj- juni
21-25º
Juli- august
29-31º
September- oktober
23-27º
Flyvetid3 timer
Danske rejseledereFra maj til oktober
Antal spisesteder i lokalområdet
Autenticitet
Shopping
Strande
Udflugtsmuligheder
Drikkepenge
Ikke et kravDrikkepenge er ikke et krav men en god skik (typisk 5-10%)
Drikkevand
På flaske Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske
Lufthavn
Palma de Mallorca Lufthavn (PMI)Der er ca. 1 times kørsel fra lufthavnen til Alcudia
Strøm
230V Samme stik som i Danmark
Tidsforskel
+0 timeDer er ingen tidsforskel.
Valuta
EuroKortbetaling er ofte muligt. God idé med lidt kontanter
Sol, strande og spansk charme

Velkommen til Mallorca

En ferieklassisker med masser af oplevelser

Mallorca er den største af De Baleariske Øer og et af de mest populære rejsemål i Middelhavet. Øen er lidt større end Fyn, og har i årtier været elsket af skandinaviske rejsende. Kombinationen af brede sandstrande, charmerende byer, kulturarv og storslået natur gør øen til et oplagt valg for både familier, par og eventyrlystne sjæle. Uanset, om du vil nyde strandlivet, dykke ned i historien eller smage dig gennem tapas og friskfanget fisk, finder du det hele på Mallorca. 

Den gamle by, Alcudia

Alcudia - ferieperle for både familier og kulturinteresserede

Alcudia og badeferie går for mange hånd i hånd – og det med god grund! Den 11 km lange sandstrand er et paradis for både børn og voksne og en af hovedårsagerne til at området er så populært. Alcudia har dog meget mere at byde på. 

Selve Alcudia af hhv. den gamle Alcudia by og havnebyen, Port d’Alcudia. Den gamle bydel er omkranset af en middelalderlig bymur og optaget på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder. Bag murene findes smalle gader, torve og tapasbarer. Port d’Alcudia er mere moderne med marina, strandpromenade og masser af restauranter. Sammen giver de en perfekt balance mellem historie og nutid.

Gå i romernes fodspor

Lige uden for Alcudias bymur finder du ruinerne af Pollentia, engang øens mægtigste by. Pollentia var et vigtigt romersk centrum, indtil den blev plyndret og forladt. I dag kan du gå mellem ruinerne og fornemme historiens vingesus. Udgravningerne begyndte i 1950’erne og fortsætter stadig, så stedet er levende og spændende at besøge. Her kan du opleve levn af både gader, bygninger og templer, der fortæller om romernes tilstedeværelse på Mallorca. Pollentia giver et fascinerende indblik i øens rige fortid og er en perfekt udflugt, hvis du vil krydre strandferien med kultur og arkæologi.

Can Picaforts strandpromenade

Can Picafort - afslapning og strandliv

Lidt syd for Alcudia ligger feriebyen Can Picafort, som emmer af afslappet atmosfære. Byens hovedattraktion er Playa de Can Picafort, en bred sandstrand med fint, gyldent sand og roligt badevand. Den er ideel for børnefamilier og ældre gæster, da vandet gradvist bliver dybere. Bag stranden ligger en bilfri promenade med caféer og restauranter, hvor du kan nyde udsigten til havet. Byens hovedgade byder på butikker og små barer, mens lystbådehavnen i den sydlige ende tilføjer en maritim stemning. Can Picafort er også et godt sted for vandsport, hvor du kan prøve alt fra bananbåd til windsurfing.

Smag på Mallorca

Mallorca er et sandt paradis for madelskere. Øens køkken er præget af katalanske traditioner og Middelhavets råvarer. Lokale specialiteter, som det søde bagværk, ensaimada, friskfanget fisk, skaldyr og blæksprutte, er faste indslag på menukortet. Også svinekød, olivenolie og grøntsager produceres lokalt og spiller en central rolle i øens måltider.

Et måltid på Mallorca er sjældent uden tapas, hvor småretter deles ved bordet. Vinproduktionen på øen har rødder langt tilbage, og de lokale vine er værd at smage. Den bedste oplevelse får du ofte på små, autentiske restauranter, hvor maden serveres med personlighed og passion.

Puerto de Alcudias sandstrande

De bedste strande

Mallorca er kendt for sine mere end 200 strande, som byder på alt fra brede, klassiske sandstrande med liv og glade dage til små, skjulte bugter omgivet af klipper og fyrretræer. Alle strande er offentlige, og selvom hotellerne ikke har private strandafsnit, kan man på de fleste leje solsenge og parasoller. Alcudia-bugten er populær med sin 11 kilometer lange, børnevenlige sandstrand, hvor midterstykket, Playa de Muro, regnes for en af Europas bedste. Lidt nordpå ligger Puerto Pollensa med flot udsigt til Tramuntana-bjergene, mens Es Trenc i syd leder tankerne mod Caribien. Andre perler er Cala Mesquida med klitter og fugleliv og Palma Nova nær hovedstaden, hvor faciliteterne er i top.

Her mødes fortid og nutid

Mallorca har gennem tiderne tiltrukket kongelige, kunstnere og forfattere fra hele Europa. Øen har været beboet af romere, arabere og tempelriddere, og denne blanding af kulturer afspejler sig stadig i byer, bygninger og traditioner. I dag mærker du stadig historiens vingesus i klostre, katedraler og kirker, der ligger spredt over hele øen. Mallorca er derfor ikke blot et feriested, men også et levende kulturarvskammer, hvor fortid og nutid smelter sammen. Det er netop denne alsidighed, der gør, at Mallorca fortsat er et af Europas mest elskede rejsemål.

Katedralen i Palma

Palma - øens pulserende hovedstad

Mallorcas hovedstad, Palma, er øens kulturelle og kommercielle hjerte. Byens største vartegn er La Seu, den gotiske katedral, som blev påbegyndt i år 1229 og først stod færdig i år 1601. Med sin imponerende højde overgår kirkeskibet selv Notre Dame i Paris. Inde i katedralen finder du fantastiske glasvinduer og arkitektur, der gør besøget til en oplevelse. Palma byder også på hyggelige kvarterer med smalle gader, tapasbarer og butikker, mens shoppingentusiaster kan glæde sig til alt fra luksusbrands til små designbutikker. Byen kombinerer storbyens puls med middelhavsstemning og er et must på enhver Mallorca-ferie.

Formentor

UNESCO-bjerge og smuk natur

Mallorca er berømt for sin alsidige natur. På øens nordvestlige side rejser Serra de Tramuntana-bjergene sig dramatisk og indgår på UNESCOs Verdensarvsliste. Her finder du vandrestier, små bjerglandsbyer og udsigter, der tager pusten fra de fleste. Øen gemmer også på skovklædte bakker, opdyrkede marker og naturskønne kystlinjer med stejle klipper. En af de store naturoplevelser er de imponerende drypstenshuler, hvor underjordiske søer og fantastiske formationer skaber en magisk stemning. Naturreservatet S’Albufera, der ligger mellem Alcudia og Can Picafort, er et paradis for fugleelskere med et rigt dyreliv og rolige vandrestier.