Evia er Grækenlands næststørste ø, som byder på lækre sandstrande og giver dig mulighed for at kombinere en afslappende ferie med en dag i Athen. Evia er det oplagte valg for dig, der drømmer om at besøge Athen, men som også trænger til en afslappende charterferie. Athen ligger kun 1,5 times kørsel fra Evia, så det er oplagt at tage en dagsudflugt eller to til den græske hovedstad.
Vores guidechef, Sofie, er helt vild med Evia. Hun har besøgt øen flere gange og er specielt vild med, at hun kan kombinere en afslappende charterferie med en dagstur eller to til den græske hovedstad, Athen.
Sofie er til dagligt ansvarlig for alle vores rejseledere i Århus Charter. Hun er også med til at udarbejde det udflugtsprogram, som du tilbydes på vores rejsemål. På Evia kan du glæde dig til en ferie fyldt med alt fra historiens vingesus til moderne byliv.

Mit yndlingshotel er Brown Beach Eretria, der ligger helt nede ved stranden og i gåafstand til den hyggelige by, Eretria. Hotellet er blandt andet godt, fordi du slet ikke behøver at vælge mellem stranden og poolen, da poolen ligger så tæt på stranden, at du kan ligge lige imellem og nyde solen. Læs mere om mit yndlingshotel her.
Ovenstående er et udvalg af mulige udflugter og oplevelser. Omkring 14 dage før ankomst vil det endelige udflugtstilbud ligge klar i Århus Charters gæste App.
Alle udflugter er nøje tilrettelagt af vores lokale samarbejdspartnere og på langt størstedelen af de udflugter, vi formidler, deltager vores dansktalende rejseledere.
Udflugterne har begrænset antal pladser. Tilmelding og betaling kan ske via Århus Charters gæste App eller ved henvendelse til vores danske rejseledere på rejsemålet. Udflugtsprogrammet kan variere fra uge til uge og er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning. Der tages forbehold for løbende ændringer. Detaljerede udflugtsbetingelser udleveres sammen med velkomstmaterialet på rejsemålet.
Vi vil gerne byde dig velkommen til Evia. Med sine godt 3.600 km2 er Evia Grækenlands andenstørste Ø, og den er først og fremmest kendetegnet ved sin smukke kystlinje med betagende udsigt over Eviabugten og det græske fastland. Med blot 80 km til Athen er det et fremragende udgangspunkt for store kulturoplevelser. Vi gør opmærksom på, at såfremt du besøger dette dejlige rejsemål i ydersæsonen, kan nogle restauranter, strande og lokale seværdigheder være lukket.

Evia har, trods sin størrelse og centrale beliggenhed, bevaret sin autenticitet og er i dag et populært udflugtsmål for lokale grækere, der valfarter fra hovedstaden til Evias uspolerede strande langt fra masseturisme.
Evia er forbundet med fastlandet med to flotte broer – den gamle bro, som er bygget på den smalleste del af strædet i centrum af øens hovedby, Chalkidia, og den nye hængebro, Evripos-broen: Et imponerende bygningsværk på knap 700 meter, som er blevet en ikonisk del af Chalkida.

Med sin beliggenhed i det centrale Grækenland, blot 80 km fra Athen, er Evia et fremragende udgangspunkt for store kulturoplevelser krydret med afslapning i naturskønne omgivelser. Kort sagt byder Evia på alt fra sandstrand til storby, og øen er et oplagt valg for dig, der drømmer om at opleve Athen, men i virkeligheden trænger til en afslappende charterferie.
Fra Evia er det nemt at tage en afstikker til den græske hovedstad. Her kan du opleve det imponerende Akropolis med antikke tempelsøjler og statuer, der troner på en flad klippetop 150 meter over Athens hustage.
Du kan også mærke historiens vingesus på det olympiske stadion, Panathenaic Stadium, hvor det første moderne OL blev afholdt.

Chalkida, Evias største by, er en livlig, græsk provinsby, der også kaldes for ”Porten til Evia”. Byen, der ligger ved Evripos-strædet, er kendt for sin fascinerende tidevandsstrøm, som ændrer retning flere gange om dagen – et naturfænomen, der i aftentimerne tiltrækker de lokale fiskere, der i små fiskerjoller med diskret belysning søger mod byens oplyste, gamle bro, hvor tidevandsstrømmen giver gode fangstmuligheder. I centrum ligger restauranter, caféer og barer side om side langs promenaden ved vandet.
Når mørket falder på, samles både lokale indbyggere og turister her for at nyde et lækkert måltid eller en kulørt cocktail. Der er alt fra hyggelige tavernaer med græske specialiteter til stilfulde restauranter med alt godt fra det internationale køkken. Promenaden summer af stemning fra de mange spisesteder og barer, og ofte underholder gademusikanter med festlig musik.
I området bag promenaden ligger byens gågade, der forgrener sig ud i flere bilfri gader, hvor der er mulighed for at gøre en god handel, hvad enten du er på jagt efter mærkevarer eller lokale produkter. Indimellem de nutidige og moderne butikker, findes der også små, originale specialbutikker med f.eks. herreekvipering og isenkram.
Omkring 30 km. sydøst for Chalkida og 10 km. fra Eretria ligger den lille landsby, Amarinthos, som byder på en mere rolig atmosfære. Byen er hovedsagelig beboet af lokale, og langs vandet ligger et par taverner, hvor du kan smage de lokale specialiteter, mens du nyder udsigten over bugten. Når du skal slå mave, kan det anbefales at slå turen forbi byens imponerende kirke.
Langs kystlinjen er landskabet på Evia fladt kuperet og perfekt til vandre- eller køreture, hvor du kan opleve øens uberørte natur med olivenlunde, skovklædte bjerge og smukke udsigter over havet.

Ca. 20 km. sydøst for Chalkida ligger Eretria, en charmerende kystby med en rig historie. Eretria var en af de vigtigste bystater i antikkens Grækenland, og dens arkæologiske udgravninger er nærmest obligatoriske at slå et smut forbi for historieelskere. Du kan blandt andet besøge det antikke teater, museet og de gamle mosaikker, der vidner om byens storhedstid.
I sommermånederne er Eretria samlingspunkt for områdets turister, som søger mod byens hyggelige spisesteder og barer, der ligger langs den flotte palmeallé ved vandet.
Her kan du, bogstavelig talt, nyde en friskfanget fisk eller en græsk souvlaki, mens du sidder med fødderne i sandet og lytter til lette bølgeskvulp. Eretria er ikke en typisk turistby med souvenirshops, men derimod et lokalsamfund med flere fastboende grækere, enkelte butikker og et lille færgeleje med flere daglige afgange til fastlandet.
Byen munder ud i en smal tange og en bro, der fører til Island of Dreams, hvor det første du møder er en lille lystbådehavn, hvor joller, fiskerbåde og små lystbåde ligger fortøjret side om side. Island of Dreams var for årtier tilbage et eftertragtet ferieresort, men står i dag forladt hen efter en strid mellem ejerne og myndighederne. Flere af de gamle feriehytter er dekoreret med farverige gavlmalerier, mens andre er ødelagte og forfaldne, så det er både fascinerende og lidt skræmmende at bevæge sig rundt på stierne blandt kunst og kaos.
Mangler du inspiration?
Paleros er en hyggelig, lille fiskerby, hvor turismen så småt er begyndt at blomstre - dog uden at byen har mistet sin autenticitet, for det er heldigvis stadig det lokale liv, der karakteriserer byen. Paleros ligger på det græske fastland i en rolig bugt ud til Det Ioniske Hav. De idylliske omgivelser langt fra masseturismen får roen til at sænke sig, så snart du ankommer.