Hotelinformation

VÆRELSER OG LEJLIGHEDER

Dobbeltværelse:
Et værelse til to personer. Nogle hoteller har dobbeltværelser, hvor der er plads til opredning til 3. person. Pladsen vil da naturligvis være mere trang.

Etværelses lejligheder:
Lejlighed med kombineret sove- og opholdsrum med køkkenniche. Der kan bo 2-3 personer (nogle steder kun 2).

Toværelses lejlighed:
Lejlighed med separat soveværelse. Lejlighedens andet værelse er enten blot køkken, eller kombineret opholdsrum og køkken. Der kan bo 2-4 personer.

Treværelses lejlighed:
Lejlighed med to soveværelser med to sovepladser i hvert værelse. Lejlighedens tredje værelse er typisk kombineret opholdsrum og køkken med plads til 1-2 opredninger. Der kan bo 4-6 personer.

Om at bo i lejlighed:
Lejlighederne er ferielejligheder, hvorfor de ikke er så veludstyrede som en privat bolig. Lejlighederne er udstyret efter, hvor mange personer, der kan bo i lejligheden. Køkkenservicet er beregnet til lettere madlavning, og der er som oftest blot glas, kopper, tallerkener, samt en gryde og en stegepande.
Det er en god idé selv at medbringe kaffetragt/-filtre, proptrækker, dåseåbner, et par viskestykker, opvaskemiddel/-børste og karklude.