Afbestillingsforsikring

En god afbestillingsforsikring er vigtigere end nogensinde før!

Vil du være bedst mulig dækket, kan du igennem Århus Charter tilkøbe Goudas afbestillingsforsikring, hvor du får markedets bedste dækning, som bl.a. omfatter:
 
• Refusion af rejsen i tilfælde af akut opstået sygdom, indbrud, brand, reeksamen eller dødsfald i nærmeste familie.
• Refusion af rejsen i tilfælde af uventet opsigelse fra fuldtidsarbejde umiddelbart inden afrejse.
• Refusion af rejsen hvis du bliver skilt/separeret eller samliv ophører
• Krydsdækning af rejseledsagere – en stor tryghed, hvis I f.eks. rejser flere generationer sammen. Med en Gouda afbestillingsforsikring, kan op til 25 forsikrede afbestille, hvis én rejseledsager på samme rejsebevis må afbestille rejsen.

Se produktark for Goudas afbestillingsforsikring her.

Afbestillingsforsikringen koster kr. 425, pr. person. Den skal tegnes og betales ved køb af rejsen og kan ikke opsiges herefter. Afbestillingsforsikringen er personlig og kan ikke overdrages.  

OBS. Frem til d. 15/1.2025 har afbestillingsforsikringen kostet kr. 399,- pr. person.

Annullering med brug af afbestillingsforsikring 

Får du behov for at bruge din afbestillingsforsikring, er det vigtigt, at du hurtigst muligt giver os besked.

Procedure for annullering med afbestillingsforsikring købt via Århus Charter senest den 14/1. 2025:

  1. Informer Århus Charter om, at din rejse skal annulleres. Du er altid velkommen til at ringe på 86 20 29 00. Ved annulleringer skal vi dog også have en skriftlig bekræftelse herpå, denne sendes til info@aarhuscharter.dk
  2. Udfyld og fremsend efterfølgende en skadesanmeldelse til info@aarhuscharter.dk. Skadesanmeldelsen skal udfyldes af dig og din læge, og du finder den HER. Lægens honorar for udfyldelse af lægeerklæring refunderes ikke.
  3. Århus Charter tilbagebetaler dig direkte efter evt. godkendelse af skadesanmeldelsen. Præmien for afbestillingsforsikringen samt evt. tilkøbt energisikring vil blive fratrukket .

Procedure for annullering med afbestillingsforsikring købt efter d. 14/1. 2025:

  1. Informer Århus Charter om, at din rejse skal annulleres. Du er altid velkommen til at ringe på 86 20 29 00. Ved annulleringer skal vi dog også have en skriftlig bekræftelse herpå, denne sende til info@aarhuscharter.dk
  2. Udfyld skadesanmeldelse via dette link Velkommen! Århus Charter | Gouda og brug policenummer 31792169. Skadesanmeldelsen skal udfyldes af dig og din læge. Gouda refunderer ikke lægens honorar for udfyldelse af lægeerklæringen.
  3. Ved annullering af rejsen tilbagebetaler Århus Charter jf. nedenstående regler om annullering uden afbestillingsforsikring. Præmien for afbestillingsforsikringen samt evt. tilkøbt energisikring vil blive fratrukket. Når din skadesanmeldelse er behandlet og evt. godkendt ved Gouda, vil de refundere det resterende, som du er berettet til med en afbestillingsforsikring.

Læs om betingelserne for afbestillingsforsikring her

Annullering uden afbestillingsforsikring

Ved afbestilling uden afbestillingsforsikring gælder følgende regler:

Mindre end 7 dage før afrejse: 
Du skal betale hele rejsens pris.

Fra 20 til 7 dage før afrejse:
Du skal betale 80 % af hele rejsens pris. Dog minimum kr. 2000,- pr. person samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og gebyrer.

Fra 59 til 21 dage før afrejse:
Du skal betale 60 % af hele rejsens pris. Dog minimum kr. 2000,- pr. person samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og gebyrer.

Indtil 60 dage før afrejse:
Du skal betale depositum. Dog minimum kr. 2000,- pr. person samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og gebyrer.

Vi gør opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækning. Århus Charter modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.