Du kan trygt rejse...

Mange lande har ophævet deres indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark.

Det betyder, at du frit kan rejse til disse lande - uden krav om coronapas eller indrejseformular.

Nedenfor vil vi løbende opdatere reglerne for de enkelte rejsemål.

OBS! Reglerne kan ændres med meget kort frist, og du er som gæst der altid selv ansvarlig for at holde dig opdateret om indrejseregler på www.um.dk og www.coronasmitte.dk.

Du er altid velkommen til at kontakte os på info@aarhuscharter.dk eller tlf. 8620 2900, såfremt du ikke kan finde svar på dine spørgsmål herunder.

Som rejsende er det altid vigtigt at forventningsafstemme, ligesom det er dit ansvar som gæst at holde dig opdateret omkring de gældende retningslinjer og sundhedsanvisninger på rejsemålet. Vi hjælper dig her med de vigtigste tips til en vellykket ferie.

INDEN AFREJSEN - forsikring, tryghedspakke, rejserestriktioner

Forsikring

En god forsikring er vigtigere end nogensinde før. Rejs derfor ALDRIG uden en rejseforsikring. KLIK HER og læs meget mere om vores afbestillings- og årsrejseforsikringer og se hvordan, du er dækket.

Hold dig opdateret

Indrejsereglerne kan ændres med meget kort frist, og du er som gæst der altid selv ansvarlig for at holde dig opdateret om indrejseregler på www.um.dk og www.coronasmitte.dk. Vi opdaterer også løbende denne side, så du har et samlet overblik.

Gratis tryghedspakke

Alle vores charterrejser inkluderer gratis tryghedspakke, så du med ro i maven kan bestille din næste ferie.

  • Fuld refusion indenfor 7 dage, såfremt Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til dit rejsemål.
  • Tryghed med en pakkerejse - når du køber en pakkerejse bestående af fly og hotel gennem os, er du altid sikret via pakkerejseloven og rejsegarantifonden.

Download vores gæste APP

Med vores gæste app har du os altid med i baglommen. Vi holder dig opdateret på, hvad der sker under ferien og i appen kan du holde styr på dine rejsepapirer.

Læs mere om vores App her.

Tilmeld dig Danskerlisten

For din egen sikkerheds skyld, bør du tilmelde dig Danskerlisten, når du er i udlandet. Tilmeldingen er helt frivillig og kan gøres i Udenrigsministeriets gratis APP "Rejseklar". Du kan også tilmelde dig på:

https://danskerlisten.um.dk/

Danskerlisten giver Udenrigsministeriet mulighed for at kontakte dig, hvis der opstår en krise i det land, du opholder dig i.

UNDER REJSEN - i lufthavnen og på rejsemålet

På nogle rejsemål kan være særlige krav i forbindelse med Covid-19. Det kan eksempelvis være krav om mundbind. Tjek derfor altid de aktuelle regler for dit rejsemål nedenfor.

I lufthavnen

Vi anbefaler altid, at du møder op i lufthavnen senest 2 timer før afrejse. I nogle lufthavne kan der være krav om at bære mundbind, så hav altid en pakke med i håndbagagen. Vi gør ligeledes opmærksom på at temperaturmåling og stikprøver for Covid-19 kan forekomme i nogle lufthavne.

På flyet

Flyver du med Airseven, vil brug af mundbind være frivilligt. Flyver du med Airnostrum, vil der være krav om mundbind på flyet.

Kabineluften ventileres ved hjælp af HEPA-filtre (High Effeciency Particulate Absorbing), som frasorterer partikler helt ned til 0,01 mikrometer. Coronavirus måler til sammenligning mellem 0,08 og 0,16 mikrometer. Luften i kabinen udskiftes ca. hvert tredje minut. I praksis betyder det, at luftkvaliteten i flyet er af nogenlunde samme standard som i en steril operationsstue.

Transferbusser og offentlig transport på rejsemålet

På transferbusser fra lufthavnen til/fra hotellet samt på udflugtsbusser og i offentlig transport kan der være krav om mundbind. Hold dig derfor altid opdateret om reglerne på dit rejsemål.

På hotellet

Ved check-in og check-ud anbefaler vi, at kun én person står for dette for at undgå unødig kø. Senere indtjekningstid kan forekomme grundet ekstra Covid-19 rengøringsprocedurer. Udtjekningstid vil typisk være kl. 11.

I restauranten kan udvidede eller faste spisetider forekomme. Ligeledes kan det forekomme, at personalet står for at øse op for at undgå gæsternes kontakt med buffeten.

Animation/underholdning/faciliteter på hotellet vil være tilpasset den aktuelle sundhedsmæssige situation. Faciliteter på hotellet såsom fitnessrum, sauna, legeplads, minimarked eller lignende kan være begrænset/kræve tidsbestilling eller være helt lukket, hvis der er perioder med høj smitterisiko.

Byliv, udflugter og strande

Nogle seværdigheder kan af sundhedsmæssige grunde være lukkede eller køre på nedsat kapacitet i perioder med høj smitterisiko. Restauranter og barer er omfattet af det pågældende lands sundhedsmæssige krav, som kan medføre begrænsning i åbningstiderne samt antallet af gæster, der må sidde samlet.

Vi er der for dig døgnet rundt

Vores danske rejseledere kommer dagligt på dit hotel, og servicetelefonen er åben døgnet rundt.

Oplever du tegn på sygdom, skal du ringe til servicetelefonen. Nummeret udleveres ved ankomsten. Vores danske rejseledere vil herefter stå for det praktiske i forbindelse med en eventuel Covid-19 test samt  og det videre forløb, såfremt testen er positiv.

VED HJEMKOMSTEN, ingen krav om coronatest

Du kan frit indrejse til Danmark fra lande i EU samt Tyrkiet uden test eller isolation. Dette gælder både for vaccinerede, tidligere smittede og for dig som hverken er vaccineret eller tidligere smittet.

Du kan læse mere om Udenrigsministeriets indrejseregler HER