Spartochori
Vathi
Vathi
Ø-All Inclusive med gratis udlån af cykler
Ø-All Inclusive med gratis lån af båd i 1 time
Spilia Beach
Spilia Beach
Bådtur
Fanari Beach
Fanari Beach
Fanari Beach
Vathi
Vathi
Vathi
Vathi
Vathi
Spartochori
Spartochori
Spartochori
Porto Spilia
ET FANTASTISK REJSEMÅL FOR HELE FAMILIEN

SEVÆRDIGHEDER PÅ MEGANISI

Ø-stemning, græsk charme og billedskønne omgivelser  

Når du rejser med os, har du mulighed for at tage med vores danske rejseledere på forskellige udflugter i løbet af ugen.

Herunder har vi samlet vores bedste anbefalinger til hvad du skal opleve på den græske ø-perle.

Læs mere

Papanikolis  

Papanikolis er den berømte havgrotte, der under 2. verdenskrig fungerede som skjulested for en 65 meter lang italiensk ubåd af samme navn. Det er Grækenlands 2. største havgrotte, som du kan besøge med båd. Båden kan sejle helt ind i grotten, og man kan springe i vandet fra båden og bade herinde.  

Rejser til Meganisi - Papanikolis grotten

Skorpios 

Fra hotellet kan du se øen Skorpios, som er en privatejet ø, hvor den kendte rigmand Aristoteles Onassis i 1968 giftede sig med præsident-enken, Jacqueline Kennedy. De mange journalister, der dækkede brylluppet, boede i og omkring Nidri, og blev dermed startskuddet til områdets første turister. Hvis du sejler rundt om øen, kan du tydeligt fornemme den rigdom, som øens ejere besidder. Kun et enkelt sted på øen er det muligt at gå i land og bade – det er den lille strand, hvor de berømte paparazzi fotos af Jacqueline Kennedy blev taget, imens hun badede.  

Rejser til Meganisi - Skorpios

Sunket fly 

I vandet ud for havnen i Vathi ligger der et sunket propelfly, der efter sigende styrtede i havet i 1972. Hvorfor flyet styrtede ned er fortsat lidt af et mysterium, men et øjenvidne fortalte, at det var to mænd, der på deres vej fra Korfu forulykkede. Det lykkedes heldigvis de lokale øboere at redde begge mænd. I dag ligger flyet på lavt vand, og man kan på de fleste dage - særligt, når der er vindstille – se flyet fra den østlige side af havnen.  

Rejser til Meganisi - Sunken fly i Vathi

Agios Ioannis Prodromos  

Agios Ioannos Prodromos er et gammelt kloster og det mest religiøse sted på Meganisi. Det siges at klostret blev bygget før 1477, og det blev dedikeret til Johannes Døberen (Skt. John the Baptist). Det blev plyndret og ødelagt af pirater, men genopbygget i 1800-tallet af en nonne, som efterfølgende bosatte sig i klostret og boede der frem til hendes død. Hun blev begravet inde i kirken, og gravstedet er der stadig den dag i dag. Klostret ligger ved stranden af samme navn på den vestlige del af øen.  

Rejser til Meganisi - Agios Ioannis Prodromos

Naboøen Lefkas, Nidri

Med Ø-All Inclusive kan du tage færgen fra Meganisi til naboøen, Lefkas, helt gratis. Efter en kort færgetur på omkring 30 minutter, vil du ankomme til den hyggelige havneby,  som ligger på østsiden af Lefkas. Nidri har tusindvis af besøgende hvert år, og det er ikke uden grund. Byen har et hav af hyggelige tavernaer, restauranter og små butikker, og Nidris skønne strand, som ligger i den nordlige del af landsbyen, gør det muligt at kombinere sightseeing med en dag ved vandet. Stranden er veludstyret med kaffebarer, små tavernaer, parasoller og liggestole til leje samt Lefkas’ største vandsportscenter. Nidri har også en hyggelig, nyere gågade, som er afspærret for biler. Også her vil du finde hyggelige tavernaer, souvenirbutikker og lokale supermarkeder.  

Rejser til Meganisi - Lefkas, Nidri

Lefkas by: 

På den nordlige del af Lefkas ligger øens maleriske hovedstad, Lefkas by. Lefkas by byder på en fantastisk, gammel bydel, skønne tavernaer, lange promenader og en hyggelig, græsk atmosfære. Byen er med sine omkring 10.000 indbyggere, en mellemstor by, som bare venter på at blive udforsket. Gå på opdagelse i byens smalle, charmerende gader og små butikker, og gør stop ved de talrige kirker og historiske bygningsværker, som gemmer sig rundt omkring i byen. Du kan blandt andet finde den gamle kirke, Pantokratoras, der blev bygget af venetianerne i det 17. Århundrede.  
 
Byens promenade er opkaldt efter den berømte græske digter, Angelos Sikelianos, der blev født på Lefkas. Her kan du gå en tur og betragte de fine, farverige huse, der ligger langs promenaden, og slå dig ned på en af de hyggelige tavernaer eller kaffebarer. Langs promenaden løber en lille kanal, der forbinder øen til nabolagunen og det Ioniske hav via små gangbroer. Det er også her man finder den ikoniske træbo, hvor man især i aftentimerne ved solnedgang kan tage nogle fantastiske ferieminder med hjem til fotobogen. 

Rejser til Meganisi - Lefkas by

Lefkas old town

Bag promenaden ligger Lefkas gamle bydel. Her kan du gå en tur i de smalle gyder og stræder og opleve de skjulte perler, som ligger ind imellem. Bydelens farverige huse er ikke så gamle som de ser ud til, men mange af dem er bygget i traditionel venetiansk stil og dekoreret med smukke blomster og planter.  
 
I Lefkas by findes også en lang gågade, som byder på et bredt udvalg af kaffebarer, tøj- og souvenirbutikker, hvor du kan finde alt, hvad shopping-hjertet begærer. Når sulten melder sig, og du trænger til en pause i skyggen, kan du gå forbi gågadens hyggelige torv og finde dig til rette på en af de små barer eller restauranter. Vær opmærksom på, at mange af butikkerne har lukket om eftermiddagen.  
 
Afslut dit besøg i Lefkas by med en gåtur i solnedgangens skær på den store marina. Marinaen kan med sine mere end 600 yacht-pladser imponere de fleste. 

Rejser til Meganisi - Den gamle bydel i Lefkas

Vestkysten af Lefkas: 

Lefkas’ vestkyst byder på nogle af Grækenlands smukkeste strande. Faktisk er de kendt som nogle af topstrandene i Grækenland - og også på verdensplan er de enestående. Her står det smukke turkisblå vand i kontrast til de stejle, hvide klipper og de lyse strande. På vestkysten af Lefkas vil du opleve en ægte natur-skønhed med dramatiske landskaber og frodige bjerge. Vi kan især anbefale at du lægger vejen forbi stranden, Porto Katsiki eller Kathisma Beach, som begge er fantastisk smukke.  

Rejser til Meganisi - Porto Katsiki Beach på Lefkas vestkyst

Faneromeni 

Faneromeni er et aktivt munkekloster beliggende på en bakke over Agios Ioannis. Klosteret har en lang og spændende historie. Legenden siger, at indbyggerne på Lefkas i oldtiden byggede et marmortempel på toppen af bakken, som de dedikerede til Artemis, gudinden for jagt, skove og dyr. I den græske mytologi er hun beskrevet som datter er Zeus. For 2000 år siden sendte apostlen Paulus tre af sine disciple til øen for at udbrede kristendommen, og en af dem skulle efter sigende have bygget en kirke over ruinerne af det gamle marmortempel. Grundlæggeren af kirken, Sosien, blev den første biskop på øen. Faneromeni klostret er blevet genopbygget flere gange gennem de sidste århundreder - blandt andet på grund af brande og jordskælv. Man har dog bevaret en masse uvurderlige ikoner, dyrebare malerier, træudskæringer, håndskrevne manuskripter, gamle bibler og andre religiøse relikvier, hvilket gør klosteret særdeles interessant at besøge. Udenfor er klostret omgivet af en smuk og velholdt have med massevis af druer, geranier og fyrretræer.  

Rejser til Meganisi - Faneromeni klostret på Lefkas