Om hotellet
Hotel Poseidon Beach er et populært og velfungerende hotel med en suveræn beliggenhed. Hotellet ligger direkte ud til havet ved den livlige ferieby Laganas. Hotellet er bygget i typisk, græsk byggestil med originale detaljer og beliggende i en palmefyldt have, som byder på masser af grønne områder og blomster. Der findes en skøn solterrasse med en swimmingpool, separat børnepool, samt en overdækket pool-/snackbar. Udsigten fra terrassen er fantastisk og det smukke hav fylder hele horisonten. Hotel Poseidon Beach råder over et fint udvalg af feriefaciliteter. På stedet er der endvidere en bar, som serverer kølige drikkevarer og en restaurant, hvor måltiderne indtages fra varieret buffet. Hotel Poseidon Beach er et hyggeligt hotel, hvor mange stamgæster kommer tilbage til år efter år.
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Hotel Poseidon Beach er et livligt hotel med en perfekt beliggenhed direkte ned til den flotte sandstrand i Laganas. Der er gåafstand til centrum af byen, som byder på et stort udvalg af aktiviteter, restauranter, barer og butikker. Hotellet byder på et fint udvalg af faciliteter, såsom billard, swimmingpool, separat børnepool, bar og restaurant. For børnene er der legeområde og legeplads. Mod gebyr findes der trådløst internet på udvalgte områder. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har varierende dækning, og at udfald kan forekomme. Der må i højsæsonen, juni til og med august, forventes støj/musik på hotellet samt fra området, grundet hotellets centrale beliggenhed i Laganas.
Ind-og udtjekning
ndtjekning på hotel kan normalvis foregå fra kl. 15.00. I nogle tilfælde kan man få værelset tidligere, det er dog op til hotellet at afgøre på ankomstdagen.
Ved afrejse skal værelset senest forlades kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset til senere, skal man forhøre sig om muligheden i receptionen, og afregne direkte til hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2025
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Lavsæson
Vi gør opmærksom på, at der er lavsæson på Zakynthos i oktober, hvor mange tavernaer, butikker og offentlige forlystelser kan have påbegyndt nedlukning.
Zakynthos kaldes også “Den østlige Middelhavsblomst”, og er en del af de Ioniske øer ud for den græske vestkyst. Øen er blandt andet kendt for sin frodighed og sit smukke landskab med stejle klippeformationer og smukke udsigter til det azurblå hav. Hele vejen rundt om øen vil du finde skønne, hvide sandstrande, der indbyder til afslapning og leg for hele familien.
Øen er af mange også kendt som “Skildpaddernes Ø” grundet et af dens mest kendte vartegn; Karette-havskildpadden. På Zakynthos kan du opleve den sjældne Karette-skildpadde, der bruger øens strande, og især Laganas-bugten, som ynglested. Skildpadderne er meget sjældne i Europa, og derfor er både de og visse strandområder på Zakynthos fredet.
Anbefalede hoteller til dig