Tilmelding til udflugterne skal ske til Århus Charters rejseledere på rejsemålet eller via Århus Charters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne kan ikke bestilles online.
Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på, at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis.
Kom med på denne fabelagtige oplevelse på vandet og få set Mallorcas nordkyst fra en anden side.
Tag med ud og sejle med katamaranen Robinson på det azurblå Middelhav. Vi starter med at køre til Port de Pollenca, hvorfra den fantastiske sejltur på det krystalklare Middelhav påbegyndes. Vi sejler rundt i Pollenca bugten og ser skønne Mallorca fra søsiden. Undervejs vil vi sejle mod smukke Cap de Formentor, som er Mallorcas nordligste punkt. Her i området findes en ualmindelig flot udsigt til den skønne natur ind mod Formentor strand. Her vil der blive lavet et stop, hvor der er mulighed for at bade eller dykke samt opleve Mallorca under havoverfladen.
Derefter vil besætningen anrette en lækker frokost, som kan nydes på båden. Under hele turen er der mulighed for at låne dykkermasker, paddleboards og svømmefødder til fri afbenyttelse.
En vidunderlig dag hvor man kommer helt ned i gear.
OBS
Turen er en heldagstur inkl. frokost.
Husk badetøj, solcreme samt en trøje til vinden i det yderste af Alcudía bugten.
Forside
Søg rejse
Afbudsrejser
Min billet
Kontakt