Gratis parkering

Oplev Madeira med Århus Charter                                                                                                       

Det historiske centrum – byvandring i Funchal

Når du besøger Madeira, må man opleve det historiske centrum inde i Funchal. Vi starter ved svævebanen, og nyder derefter en gåtur gennem Funchals snoede gader. Vi besøger bl.a. den berømte ”Rua de Santa Maria” gade med alle de smukke, håndmalede døre, byens historiske forter, viser Jer en af Funchals ældste småkagebutikker, samt nogle af byens smukke haver. Undervejs giver vi inspiration til flere interessante ting, som man bør opleve under sit besøg i Funchal. Byvandringen er derfor en god mulighed for få indblik i byens geografi og spændende historier. Turen tager ca. 2-2,5 time og vi slutter af med en kold sodavand, som er inkluderet. Eftermiddagsudflugt

Nonnernes dal

På denne fantastiske halvdagstur får du et unikt indblik i Madeiras kultur og religiøse verden. Vi starter dagen med at smage på noget, der har stor betydning for øens historie og madkultur, nemlig Madeiravinen. For at blive klogere på Madeiravinens betydning for øen, besøger vi Madeiravinfabrikken, Barbeito, som ligger i udkanten af byen, Câmara de Lobos. Efter en rundvisning på fabrikken, tager vi videre til et sted, som også har stor betydning for øen. Tilbage i 1500-tallet var Madeira under utallige piratangreb og plyndringer, og derfor måtte nonnerne på øen flygte fra klostrene og ned i dalen Curral das Freiras – eller Nonnernes dal, som den hedder i dag. Her gemte nonnerne sig i mange år, og den idylliske dal var indtil 1959 komplet isoleret fra omverdenen. Vi går en tur ned i dalen – i nonnernes fodspor – og nyder de smukke, frodige bjerge, der omkranser området. Tag med på tur i Nonnernes dal, og kom hjem med unikke oplevelser i bagagen og et indblik i Madeiras spændende kultur og historie. Halvdagsudflugt

Maderias Vilde Vest

Tag med på vores heldagstur gennem det smukke og vildtbevoksede bjerglandskab, som Madeiras vestlige side byder på. Vi starter dagen med at køre til Europas højeste havklippe, Cabo Girão. På havklippen er der installeret et glasplateau 589 meter over Atlanterhavet, og herfra kan man nyde den mest fantastiske udsigt. Turen går videre til den hyggelige by, Ribeira Brava, og her vil der være mulighed for at udforske byens gader og stræder på egen hånd. Dernæst kører vi videre gennem det smukke landskab til Madeiras nordlige kyst. Undervejs gør vi stop ved Encumeada-bjergpasset og nyder den smukke udsigt, inden vi kører op til den lille kystby, Sao Vicente. Vi udforsker byen sammen og lægger vejen forbi den specielle kirke og kirkegård, som byen er kendetegnet ved. I Sao Vicente nyder vi også en frokost med udsigt over de storslåede Atlanterhavsbølger, inden vi drager videre mod havnebyen, Porto Moniz. Her får vi tid til at gå en tur langs havet og de imponerende, naturlige havnebassiner, som byen er kendt for. På vejen hjemad kører vi igennem den karakteristiske højslette, Paul de Serra, hvor naturen med sine jævne strækninger skiller sig ud fra resten af øen. Heldagsudflugt                             

Madeira aften

Når du besøger Madeira, må du ikke snyde dig selv for at opleve den traditionelle Madeiraaften. Som ramme for denne aften, har vi valgt den lokale restaurant, A Parreira, hvor både mad og stemning er i top, så vi sammen kan hygge os på bedste vis! Til forret får vi en lækker suppe lavet på sæsonens grøntsager. Hovedretten består af en af Madeiras mest berømte specialiteter, espetada, som er oksekød tilberedt på spyd og godt krydret med bl.a. laurbær og hvidløg. Måltidet afsluttes med dagens dessert, hvortil vi får kaffe eller te. Til maden serveres portugisisk vin og vi underholdes af lokale folkedansere, der synger og danser i deres farvestrålende festdragter til traditionel madeiriansk musik. Aftenudflugt.

Det autentiske Madeira - Kom med på Levada-tur    

Tag med på levada-tur og oplev det autentiske Madeira! Madeira er særlig kendt for sine mange levadaer, der fører regnvandet fra bjergene i nord, ned til de opdyrkede områder og vinmarker i syd. Vi starter dagen med at køre til den nøje udvalgte levada, Levada Do Castelejo, der vælter sig i frodig fauna og flora. Levadaen er beliggende i Porta da Cruz området, og er ca. 5,5 km. lang. Vi går turen langs levadaen og undervejs nyder vi de smukke udsigtspunkter til Porto da Cruz, og kommer helt tæt på lokalsamfundet i bjergene. Vi afslutter turen i en lille café, hvor det vil være muligt, at købe lidt drikkevarer, lidt til ganen eller en lille souvenir. Medbring de gode sko, og så er vi klar til at tage på eventyr! Halvdagsudflugt.
                                                                                                                                                                                                    

Østens eventyr

Vi inviterer jer med til det østlige Madeira, hvor vi skal på tur gennem den fantastiske madeirianske natur. Vi starter dagen med at besøge den berømte Cristo Rei statue, som har en imponerende udsigt over Funchal by. Herefter besøger vi Madeiras østligste punkt, Ponta de Säo Lourenco, hvor der vil være rig mulighed for at tage smukke feriebilleder af den betagende udsigt over østsidens golde natur. Efterfølgende går turen videre til den lokale romfabrik, Engenhos do Norte, hvor vi får en kort rundvisning og afslutter med at smage på fabrikkens rom. Dernæst sætter vi kursen mod nord og gør stop i byen, Santana, som er kendt for sine traditionelle, trekantede huse. Efter et besøg i Santana by skal vi have en dejlig frokost i smukke omgivelser. Sidste stop på turen er i landsbyen, Ribeiro Frio, hvor vi får mulighed for at smage på den lokale drink, poncha. Vi afslutter dagen på toppen ved udsigtspunktet, Pico do Areeiro, som byder på den smukkeste udsigt over bjergtoppene - hvis vejret tillader det, kan vi se helt til Madeiras højeste punkt, Pico Ruivo. Heldagsudflugt.
                 

 

Tilmelding til udflugterne skal ske til Århus Charters rejseledere eller via Århus Charters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis. Tilmeldingen er bindende, og det er ikke muligt at få refunderet det betalte beløb, medmindre en lægeerklæring kan fremvises. Visse oplevelser som indgår i vores udflugter kan være afholdt i samarbejde med eksterne arrangører, hvorfor engelsktalende rejseledere kan forekomme. Vi gør opmærksom på, at nogle udflugter kan være fysisk krævende. Specielle hensyn ved udflugterne vil fremgå af udflugtsbeskrivelsen. På billetten fremgår opsamlingstidspunkt for udflugten, som skal overholdes. Er du ikke tilstede, forbeholder vi os retten til, at fortsætte udflugten uden din deltagelse. Mød gerne op i god tid før afgang. Udflugterne kan betales i euro eller med kreditkort og mobilpay. NB! Ved betaling med kort og mobilpay, må der påregnes et gebyr på kr. 25,- pr. transaktion.  

Oplevelser på egen hånd

Man kan besøge naboøen Porto Santo enten med båd eller fly.

Madeira er kendt for sine fester og festivaler. Det meste af december og til og med 8. januar er der jule- og nytårsfestival, hvor hele Funchal er pyntet op med kulørte lys, og nytårsaften er der det berømte og spektakulære festfyrværkeri.

Funchal Maraton

Hver vinter afholdes der maraton i hjertet af Funchal der bringer atleter fra mange forskellige lande sammen. I 2023, afvikles løbet søndag d. 22. januar med start kl. 08.00 fra lido-området få kilometer udenfor Funchal. Arrangementet dækker over tre forskellige løb - maratonruten på 42,195 km, halvmaraton på 21,097 km og minimaraton på 5,9 km. Ruten løbes i næsten fuldstændig fladt terræn igennem Funchals gader og langs Madeiras smukke kyststrækning. På dagen vil store dele af Funchal være spærret af og der må derfor forventes ændrede transfertider.

Karneval

Det spektakulære karneval på Madeira afholdes i perioden fra d. 15 februar til 26. februar. Den store karnevalsparade afholdes i Funchal d. 18 februar.

Se vores udvalg af hoteller på Madeira her.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
;
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker