All inclusive
Familievenligt hotel

Fantastisk familievenligt hotel med All Inclusive

Dream Family Club er et attraktivt 4-stjernet familiehotel med en fin beliggenhed uden for feriebyen Side. Hotellet danner de perfekte rammer om familieferien, hvor børnefamilien er i centrum og hotellet tilbyder præcis de faciliteter, der er brug for under ferien. Stedet består af velholdte bygninger i flere etager, som er placeret rundt om solterrassen, og Århus Charters gæster indkvarteres i den oprindelige afdeling af hotellet. Hotellet har også en hyggelig lobby med reception og opholdsområde, barer og en restaurant, der fungerer både inde som ude, hvor de inkluderede måltider indtages, og dette er i hotellets øvre afdeling kaldet Dream World Hill. Derudover findes der poolbar ved Dream Family Club, hvor man i dagtimerne også kan indtage de inkluderede drikkevarer.

Beliggenhed og hotelfaciliteter
Dream Family Club er beliggende i den del af Side som kaldes Kumköy, hvilket betyder rolige omgivelser og en lækker, børnevenlig strand, hvor hotellet har sit eget private strandafsnit med solsenge, parasoller og en snackbar, som er gratis, når man bor på hotellet. Flere gange om dagen kører der en gratis minibus mellem stranden og hotellet. Til den smukke, antikke del af Side er der ca. 6 km, her findes den hyggeligste shoppinggade i Tyrkiet med mange butikker, restauranter og barer. Lokale indkøbsmuligheder ligger få minutters gang fra hotellet, hvor der også forefindes et busstoppested. Dream Family Club ligger i kuperet terræn og er derfor uegnet for gangbesværede.

Stedet er særdeles velegnet til børnefamilier, idet der findes børneklub og separat børnepool med lavt vand og små rutchebaner til de mindste. Derudover findes der en attraktiv aquapark med 6 rutchebaner, dog med begrænsede åbningstider, hvilket typisk er et par timer hhv. formiddag og eftermiddag. Minimum højde i den største rutschebane er 120 cm, der findes også rutschebaner for de mindre børn. Solterrassen er helt unik med en stor swimmingpool, liggestole og parasoller, og hotellet byder derudover på mange faciliteter, såsom billard, minimarked, frisør, souvenirbutik, sauna, tyrkisk bad, gratis håndklædeservice og mulighed for massage mod betaling. I løbet af dagen er der underholdningsprogram for både store og små, og flere aftener er der underholdning i hotellets eget teater. Fitnesscenteret i hotelafdelingen Dream World Hill kan benyttes gratis i tidsrummet 08.00 - 18.00. Der er gratis trådløst internet i receptionsområdet. Vi gør opmærksom på, at internettet i Tyrkiet har varierende hastighed og udfald kan forekomme.

Værelsestyper
Man bor i pæne lidt ældre værelser med bad/toilet, telefon, TV, hårtørrer, aircondition og balkon. På værelset findes desuden elkedel og en minibar, hvis indhold kan nydes mod ekstra betaling. Der fyldes dagligt op med gratis vand i minibaren. Safetyboks kan benyttes mod betaling af 2 euro om dagen.
Hotellet råder over 2 værelsestyper:
Dobbeltværelser med soveplads til maks. 3 + 1 barn.
To-delte familieværelser med et separat soveværelse og soveplads til maks. 4 voksne.
Hotellets dobbeltværelser ligger i stueplan, mens familieværelser ligger på 1. eller 2. sal.

Pension
Opholdet er med All Inclusive, hvilket vil sige, at morgenmad, frokost og aftensmad og lokale drikkevarer i løbet af dagen er inkluderet. Maden serveres fra delikat buffet i sunshine restaurant, som er tilknyttet dream family club.

 


Morgenmad: 07.00-10.00
Sen morgenmad: 10.00-10.30
Frokost: 12.30-14.00

 

Snack ved stranden: 12.00-14.45.

 

Snacks ved poolbar: 12.00-14.45.
Snacks Patisserie: 11.00-17.00

Aftensmad: 19.00-21.00

Poolbarens åbningstid: 10.00-18.00
Lobby bar: 24 timer ( efter kl. 24 mod betaling )
All Inclusive er tilgængelig til afrejsetidspunktet. Snacks og drikkevarer i snackbaren på stranden er desuden inklusiv.
Vi tager forbehold for ændringer i All Inclusive programmet.

Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Afstande
Afstand til lufthavn
60 km
Afstand til strand
350 m
Afstand til centrum
5 km
Desværre er der ingen ledige værelser tilbage i denne sæson. Find andre hoteller i Side på knappen herunder.
Tilkøb

Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.

Tilkøb
Bagage - 1 stk. max 20 kg. t/rPris pr. person 349 kr.
Transfer Side t/rPris pr. person 289 kr.
Mad på fly t/rPris pr. person 249 kr.
Charterpakke (20 kg bagage, mad på flyet og transfer)Pris pr. person 799 kr.
EnergisikringPris pr. person 149 kr.
Hotel faciliteter
Her får du et overblik over de faciliteter, der venter dig på hotellet. Hvis der står minus (-) ud for en facilitet, så er den ikke tilgængelig på hotellet.
Hotellet
  • Antal pools: 4
  • Restaurant
  • Bar
  • Pool
  • Børnepool
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr)
  • WiFi (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Underholdning
  • Wellness
  • Fitnessrum
  • Mulighed for privat pool
  • Antal værelser
  • Antal etager
Værelsesfaciliteter
  • Minibar
  • Køleskab
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Elkedel
Afstande
  • Lufthavn 60 km
  • Supermarked 100 m
  • Strand 350 m
  • Centrum 5 km
Aspendos-teatret

Side

Side er en stemningsfuld og børnevenlig ferieby på Tyrkiets sydlige Middelhavskyst. Her venter langstrakte sandstrande, skønt badevand, spændende kulturarv, lækre madoplevelser og ikke mindst den varme tyrkiske gæstfrihed. Side er et ideelt rejsemål, for alle der ønsker en afslappende ferie med aktiviteter for både store og små.

Værd at vide om Side

Maj-juni
22-28º
Juli-august
28-35º
September-oktober
25-30º
Flyv direkte fraAarhus
Flyvetid3 timer og 45 min.
Danske rejseledereFra maj til oktober
Strande
Udflugtsmuligheder
Autenticitet
Antal spisesteder i lokalområdet
Shopping
Drikkepenge
Som regel Drikkepenge er ikke et krav men en god skik (ca. 10%)
Drikkevand
På flaske Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.
Forsikring
RejseforsikringVær opmærksom på, at din rejseforsikring skal dække udenfor EU
Lufthavn
Antalya Lufthavn (AYT)Der er ca. 1 times kørsel fra lufthavnen til Side.
Strøm
230V Samme stik som i Danmark
Tidsforskel
+1 timeTyrkiet er 1 time foran Danmark.
Valuta
Tyrkisk liraKortbetaling er ofte muligt. God idé med kontanter (Euro er ok).