Om hotellet
Beliggende lige ned til havet og med kort afstand til stranden ligger det dejlige Akteon Village, som er bygget som en traditionel landsby med flere mindre bygninger, stisystemer og flot beplantning. Hotellet har en stor indbydende solterrasse beliggende med udsigt til havet, to swimmingpools, børnepool, poolbar, liggestole og parasoller. Her er god plads og alle muligheder for at slappe af i de smukke omgivelser. I hotellets hyggelige restaurant serveres både lokale og internationale retter og i baren er det muligt at nyde en forfriskning. Opholdet er med All Inclusive.
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Akteon Village ligger uden for Pafos centrum i rolige omgivelser og med havet som nærmeste nabo. Hvis man følger stien, som løber foran hotellet, når man en mindre sandstrand, hvor man kan nyde en frisk dukkert. Hotellet har et fint udvalg af faciliteter for både børn og voksne bl.a. to flotte swimmingpools, indendørs pool (kun opvarmet i vintermånederne), børnepool, tennis, billard, dart og andre spil, nogle faciliteter er mod gebyr. Under opholdet er det muligt at benytte hotellets á la carte restaurant en gang. Poolhåndklæder er inkluderet.
Endvidere findes der en dejlig Spa-afdeling med jacuzzi, sauna, mindre motionsrum og mulighed for div. wellness-behandlinger (mod gebyr). Flere gange om ugen er der aktiviteter, musik og underholdning, både om dagen og aftenen. Gode busforbindelser med lokalbus til Pafos centrum og Coral Beach. Busstoppested ved hovedvejen ca. 700 meter fra hotellet. Gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet på Cypern har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Værelsestyper
Lyse og moderne indrettede et- og toværelses lejligheder alle med bad/toilet, elkedel, lille køleskab, telefon, aircondition, sikkerhedsboks (mod gebyr) og balkon eller terrasse med forskelligartet udsigt.
Etværelses lejligheder med kombineret stue- og soveværelse
Toværelses lejligheder bestående af stue/opholdsrum med separat soveværelse.
Pension
Opholdet er med All Inclusive, dvs. morgen-, middags og aftensmad samt frie lokale drikkevarer.
All Inclusive
Kl. 07.00 til kl. 10.00 Morgenbuffet
Kl. 12.30 til kl. 14.30 Frokostbuffet
Kl. 19.00 til kl. 21.30 Aftenbuffet
Kl. 10.00 til kl. 18.00 Snacks og is
Kl. 10.00 til kl. 24.00 Lokale drikkevarer både med og uden alkohol.
Vi gør opmærksom på, at internationalt kendte drikkevarer samt friskpresset frugtjuice, danskvand og energidrikke ikke er inkluderet.
Ind og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på hotel kan normalvis foregå fra kl. 15.00. I nogle tilfælde kan man få værelset tidligere, det er dog op til hotellet at afgøre på ankomstdagen.
Ved afrejse skal værelset forlades senest kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset til senere, skal man forhøre sig om muligheden i receptionen, og afregne direkte til hotellet
Hvis der er mulighed for at vælge forskellige afrejsetidspunkter, kan du vælge dit ønskede fly herunder.
Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.
Tilkøb | |
---|---|
Transfer Pafos t/r | Pris pr. person 289 kr. |
Bagage - 1 stk. max 20 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |
Mad på fly t/r Pafos | Pris pr. person 249 kr. |
Charterpakke (20 kg bagage, mad på flyet og transfer) | Pris pr. person 799 kr. |
Energisikring | Pris pr. person 149 kr. |
Cypern er rig på historie og huser flere kulturskatte, som er på UNESCOs verdensarvsliste, heriblandt Pafos, hvor Århus Charter holder til. Pafos er Cyperns gamle, romerske hovedstad, og mange af øens historiske mindesmærker findes her. I dag er Pafos en moderne ferieby med godt 35.000 indbyggere, der bor side om side med byens besøgende.