Yogaferie i uge 41 med Tove Frederiksen

Pool Area And Hotel
2021 7Web E3ba63da39bd8e8b67a35f63e249e7c6
Uge 41 - Lesbos, Grækenland

Yogarejse til Lesbos

Den 02. - 09. okt. 2026

Yoga er en fantastisk form for bevægelse med masser af styrke, smidighed og balance. Det er som helse for krop og sjæl, og træner kroppen, så dine organer, nervesystem og muskler fungerer bedre.

Yoga er meget mere end bare fine og smukke øvelser. Man kommer fra hovedet og ned i kroppen, som har kæmpestor betydning i den travle hverdag, vi lever i. Alle kan være med uanset erfaring eller ej.

Særtilbud for yogarejse med morgenmad: kr. 5.900,-

Du får:

  • Fly direkte fra Aarhus Airport t/r
  • 20 kg. bagage på flyet t/r
  • Mad på flyet t/r
  • Transfer fra lufthavn til hotel t/r
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse (uden havudsigt) på Panorama Hotel
  • Morgenmad er inkluderet i opholdet.
  • 18 timers yogaundervisning

 

Tillægspris for enkeltværelse: kr. 1.000,-

Helt unikt ved disse yogarejser er, at der undervejs i de tre daglige yogatimer deles en masse tips og øvelser, som skaber endnu mere balance i kroppens meridianbaner –  altså energien, der løber igennem vores krop.

Alle kan være med uanset erfaring. Der er ingen hårde stød, og kroppen bliver stærk og smidig i løbet af ugen. Som en af Toves tidligere deltagere fortalte: “Jeg kom stiv som et bræt og rejser nu hjem smidig som en kat”.

Der er undervisning hver dag med undtagelse af ankomst- og afrejsedagen. Alle kan være med uanset alder og erfaring, så længe lysten er der.

Morgen-yoga kl. 7.00 - 8.30 (5 dage)
Eftermiddags-yoga kl. 17.15 - 18.45 (5 dage)

Alle yogatimerne starter med mindfulness og afsluttes med en velgørende afspænding. Tove lover, at alle går fra deres yoga time rolig, fredfyldt og tilpas i kroppen.

Kl. 7.00 yoga flow

Dejlige øvelser, der kommer lige efter hinanden i flow og i takt med vejrtrækningen. En yogaform, der giver styrke og skaber balance. Her nyder vi, at kroppen vækkes til en dejlig feriedag.

Efter morgenyoga står dagen til fri disposition. Tove står altid gerne til rådighed ved evt. spørgsmål, og tager jer gerne med på opdagelse.

Kl. 17.15 til Yin yoga

Stille afslutter vi en dejlig feriedag på yogamåtten, med gode, dybe og afspændende stræk. Her mærker vi virkeligt åndedrættets betydning.

Ønskes yogamåtte skal denne medbringes i kufferten. Ellers er der strandhåndklæder på hotellet, der kan benyttes.

Tove Frederiksen er selvstændig behandler med 18 års erfaring og flere forskellige uddannelser indenfor zoneterapi, tankefeltterapi og øreakupunktur. Tove har dyrket yoga i over 25 år og er uddannet yoga- og mindfulness instruktør og har taget adskillige kurser i såvel ind- som udland.

Til daglig deler Tove sin store passion, når hun ugentligt underviser flere hold og tilbyder flere typer yoga og mindfulness. Det foregår på hjemegnen ved Limfjorden nord for Viborg. Endvidere besøger hun skoler, virksomheder og tilbyder yoga/mindfulness events.

Udover Toves store passion for yoga har hun sin egen klinik i Sundstrup, hvor hun tilbyder: zoneterapi, akupunktur, massage, tankefeltterapi, individuel yoga og guider i åndedrætsøvelser og mindfulness.

Tove bruger omkring halvdelen af sin tid i klinikken og den øvrige halvdel på yogaundervisning.

Du kan læse mere og følge Tove på Facebook: 'Sundstrup Zoneterapi'.

Ved yderligere spørgsmål i forhold til yogaundervisningen kan Tove kontaktes på tlf. 29 84 73 23.

Panorama

Hyggeligt hotel med fantastisk udsigt ved Petra.

Hotel Panorama er beliggende i rolige omgivelser på en bjergside med flot udsigt. Med kort afstand til stranden og den maleriske by Petra, har du alt hvad du skal bruge indenfor gåafstand. Hotellet består af flere bygninger, som er spredt ud over området som et lille hyggeligt land med skøn og velholdt have.

Samlingspunktet er den fantastiske solterrasse med pool, solstole, parasoller og poolbar, hvor der også er mulighed for at købe drikkevarer og lette retter.

Læs mere om hotellet her.

Du bestiller rejsen ved at sende en mail til ferierådgiver: Mette Præstholm Andersen på grupperejser@primotours.dk eller ringe på tlf. 2712 2459. Der er et begrænset antal værelser af hver værelsestype. 

Oplys følgende ved bestilling:

  • Navn ifølge pas (mellemnavn kan undlades)
  • Fødselsdag 
  • Adresse
  • Telefonnr.
  • Mailadresse