De blå grotter
Kalamaki stranden
Banana Beach
De blå grotter
Cameo øen
Laganas hovedgade
Laganas stranden
Agios Nikolaos
Kalamaki strand
Alykanas stranden
Cape Keri
Agios Sostis
Marathonisi
Marathonisi
Zakynthos by
Laganas stranden
Anafonitria klostret
Zakynthos by
Zakynthos by
Grotter langs kysten
Grotter langs kysten
Navagio strand
St. Nicholas Beach og Banana Beach
St. Nicholas Beach og Banana Beach
Keri fyrtårn
Agios Nikolaos
Makris Gialos stranden
Porto Vromni stranden
Korithi
Porto Roxa strand
Porto Roxa
Trapper ned til de blå grotter
Xigia strand
Zakynthos by
Zakynthos by
Marathonisi

Rejser til Zakynthos

Oplev Skildpaddernes ø i Grækenland
Villa Nostos Pool
Pool med solstole og parasoller
Pool med børnebassin
Eksempel på etværelses lejlighed
Eksempel på etværelses lejlighed
Eksempel på etværelses lejlighed
Eksempel på balkon
Eksempel på etværelses lejlighed med tre senge
Eksempel på badeværelse
Pool
Elevator
Stranden ved Villa Nostos
Poolbar
Eksempel på toværelses lejlighed
Eksempel på toværelses lejlighed
Eksempel på toværelses lejlighed
Eksempel på toværelses lejlighed
Pool med poolebar
Eksempel på balkon
Eksempel på maisonette lejlighed
Eksempel på maisonette lejlighed
Eksempel på balkon
Pool med børnebassin
Solstole og parasoller ved poolen
Legeplads
Poolbar
Poolbar
Terrasse ved poolbaren
Terrasse ved poolbaren
GrækenlandVilla Nostos Mulighed for morgenmad

Villa Nostos er yndlingshotellet blandt Århus Charters flergangsgæster på Zakynthos. Årsagen er uden tvivl beliggenheden direkte til den skønne sandstrand og med Kalamaki by i gåafstand samt den herlige feriestemning på stedet. Da Århus Charter råder over hele hotellet, skal man være indstillet på, at være en del af fællesskabet. Fin solterrasse med lækker swimmingpool, børnepool, liggestole, parasoller og pool/snackbar...

  • Centrum: 500 m
  • Strand: 50 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: morgenmad
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 04.05.2025

Daisy Hotel pool og børnebassin
Pool og børnebassin
Eksempel på deluxe dobbeltværelse
Eksempel på deluxe dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse
Eksempel på balkon
Pool og børnebassin
Indgangen til Daisy Hotel
Poolen om aftenen
Reception
Eksempel på balkon
Poolen om aftenen
Poolbar
Poolbar
Reception
Hyggeligt hjørne ved morgnemadsstuen
Morgenmadsstue
Pool med børnebassin
GrækenlandDaisy Hotel Morgenmad

Et hyggeligt hotel med en fin beliggenhed tæt på centrum og tæt ved det bedste strandområde i feriebyen Tsilivi. Det familieejede hotel har en dejlig solterrasse med swimmingpool, liggestole, parasoller og poolbar. Der er indkøbsmuligheder og et stort udvalg af restauranter, cafeer og barer i kort gåafstand fra hotellet.

  • Centrum: 400 m
  • Strand: 200 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 04.05.2025

Di Palai pool
Di Palai pool og poolbar
Solstole og parasoller ved poolen
Reception
Reception
Morgenmads område
Eksempel på etværelses lejlighed
Eksempel på soveværelse i toværelses lejlighed
Eksempel på etværelses lejlighed
Eksempel på etværelses lejlighed
Eksempel på soveværelse i toværelses lejlighed
Eksempel på toværelses lejlighed
Pool med solstole
Hyggelige omgivelser på hotellet
Hygeglige omgivelser på hotellet
GrækenlandDi Palai Mulighed for morgenmad

Di Palai er et af Århus Charters mest efterspurgte lejlighedshoteller på Zakynthos, ikke mindst på grund af hotellets centrale beliggenhed i Tsilivi, hvor man bor i gåafstand til byens restauranter, caféer, indkøbsmuligheder og fine sandstrand. Hotellet er relativt nyt og man oplever at der er gjort meget ud af detaljerne og Di Palai er særdeles velholdt og rent og pænt. Stedet har en skøn familiær atmosfære, hvor solterrassen er det centrale mødested på hotellet.

  • Centrum: 0 m
  • Strand: 450 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: morgenmad
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 04.05.2025

Eksempel på badeværelse
Eksempel på deluxe dobbeltværelse
Eksempel på deluxe dobbeltværelse
Eksempel på deluxe dobbeltværelse
Eksempel på deluxe dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse
GrækenlandSunny Garden Morgenmad

Sunny Garden er beliggende i gåafstand til centrum af Tsilivi, hvor der findes butikker, restauranter og skønne sandstrande. Hotellet består af fem bygninger omgivet af en have med palmer og en charmerende, lille kirke og en fontæne. Swimmingpoolen indbyder til en kølende dukkert. Hotellet egner sig bedst til voksne eller større børn, da der ikke er separat børnepool. Vanddybden er minimum 80 cm.

  • Centrum: 300 m
  • Strand: 200 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Nej
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 11.05.2025

Callinicas pool
Callinicas
Pool og børnebassin
Pool
Eksempel på toværelses lejligheder
Eksempel på toværelses lejligheder
Bar
Pool og legeplads
GrækenlandCallinicas

Callinicas er et hyggeligt lejlighedshotel med en afslappende feriestemning.Tæt på feriebyen Tsilivi ligger dette lejlighedshotel med en gæstfri værtsfamilie, der er medvirkende til at skabe en afslappende og familiær feriestemning. Solterrassen med swimmingpool, børnepool, liggestole, parasoller og hyggelig snackbar er det naturlige samlingssted på hotellet. Fra Callinicas kan man på en hyggelig slentretur på 10-15 minutter, gå til det livlige Tsilivi med de mange restauranter, butikker og tavernaer.

  • Centrum: 800 m
  • Strand: 400 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 08.06.2025

Poseidon Beach  poolområde
Solstole og parasoller ved poolen
Poolområde
Hyggelige områder på hotellet
Indgangen til Poseidon Beach
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Restaurants udeområde
Stranden ved Poseiden Beach
Poolområde
Poolen
Grønne områder på hotellet
Grønt område med solstole og parasoller
Legeplads
Reception
Poolen i aftentimerne
Poolområde
Sti til stranden
GrækenlandPoseidon Beach All Inclusive

Poseidon Beach er et populært hotel med en suveræn beliggenhed direkte ved sandstranden i den livlige ferieby Laganas. Hotellet er bygget i typisk, græsk stil med originale detaljer og beliggende i en palmefyldt have med grønne områder og blomster. Der findes en skøn solterrasse med swimmingpool, separat børnepool samt en poolbar. Langs stranden kan du opleve adskillige redepladser, da stranden er ynglested for den sjældne Karette-skildpadde

  • Centrum: 400 m
  • Strand: 0 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 01.06.2025

Azure Resort pool
Azure Restort indgang
Lobby område
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse
Reception
Eksempel på dobbeltværelse med swim up pool
Eksempel på dobbeltværelse med swim up pool
Eksempel på dobbeltværelse med swim up pool
Spaafdeling
Indendørspool
Bar
Hotellets buffet
Hotellets Buffet
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse
Poolområde i aftentimerne
GrækenlandAzure Resort Morgenmad

Azure Resort & Spa er et dejligt hotel for gæsten som ønsker flotte faciliteter og samtidig bo tæt på den skønne sandstrand i Tsilivi. Hotellet er blevet renoveret inden for de senere år og fremstår i dag som et skønt hotel opført i flotte materialer og med smagfuldt interiør. Solterrassen er klart hotellets samlingssted med skøn swimmingpool, liggestole og poolbar hvor de kølige drikkevarer serveres.Gratis opgradering til All Inclusive ved afrejse i maj og oktober 2025. Afrejse 4/5, 11/5, 18/5, 25/5, 5/10 og 12/10.

  • Centrum: 100 m
  • Strand: 400 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: All Inclusive
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 11.05.2025

Galaxy Beach Resort
Pool område
Stranden ved Galaxy Beach
Poolen
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse
Eksempel på superior dobbeltværelse
Ala carte restaurant
Horizons bar
Børnepool
Legeplads
Roof Garden Bar Galaxy
Roof Garden Bar Galaxy
Fitness
Galaxy Stars restaurant
Spille område
Horizons bar
Stranden ved Galaxy Beach Resort
GrækenlandGalaxy Beach Resort All Inclusive

Hotellet har den bedste beliggenhed i flotte omgivelser med grønne områder og eksotiske palmer og direkte ved den skønne, lange sandstrand i Laganas. Fra solterrassen er der en vidunderlig udsigt over havet. Hotellet er særdeles familievenligt med gode børnefaciliteter og et højt serviceniveau.

  • Centrum: 500 m
  • Strand: 0 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 04.05.2025

Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse i dobbeltværelse
Eksempel på dobbeltværelse
Eksempel på balkon dobbeltværelse
Eksempel på premium dobbeltværelse
Eksempel på balkon premium dobbeltværelse
Eksempel på badeværelse premium dobbeltværelse
Eksempel på premium dobbeltværelse
Eksempel på balkon premium dobbeltværelse
Eksempel på premium dobbeltværelse
Eksempel på premium dobbeltværelse
GrækenlandCrystal Beach Halvpension

Crystal Beach er for alle, der sætter pris på en fantastisk beliggenhed direkte til den smukke sandstrand i Kalamaki, som er en af øens flotteste. Her er de perfekte rammer for en optimal og afslappende ferie. De fleste udendørs områder betyder enestående udsigt til det smukke Middelhav. På den flotte sandstrand lige nedenfor hotellet findes liggestole og parasoller.

  • Centrum: 400 m
  • Strand: 0 m
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Ja
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: Nej
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 08.06.2025

Zante Maris Suites pool
Restaurant
Poolbar
Zante Maris Suites
Stilrent hotel
Stilrene og moderne linjer
Pool
Restaurant
Eksempel på suite private pool
Eksempel på suite private pool
Eksempel på suite private pool
Eksempel på suite private pool
Eksempel på badeværelse
Poolområde
Overdækket loungeområde ved poolen
Eksempel på deluxe suite
Eksempel på deluxe suite
Eksempel på badeværelse
GrækenlandZante Maris Suites Morgenmad

Zante Maris Suites er et eksklusivt designhotel kun for voksne. Hotellet er smagfuldt indrettet med specialudvalgte designmøbler og kunsthåndværk, som giver en moderne og stilren, men stadig afslappet atmosfære. Zante Maris Suites tilbyder lækre og luksuriøse suiter af forskellig størrelse, hvor der rigtig er kræset om detaljerne, med spændende design, de flotteste materialer og høj komfort. Hotellet sælges kun til personer over 16 år.

  • Centrum: 800 m
  • Strand: 1.5 km
  • Pool: Ja
  • Børnepool: Nej
  • WiFi på hotellet: Ja
  • Mulighed for tilkøb: halvpension
Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 04.05.2025

GrækenlandFlybillet Zakynthos t/r - UDEN hotel og transfer

Prisen inkluderer udelukkende flybilletten tur/retur. Flight only billetter udbydes dog kun som en del af en pakke med et tvunget tilkøb af f.eks. mad på flyet og/eller bus transfer.

Varighed: 7 dage Afrejselufthavn: Aarhus Afrejse: 04.05.2025

Et græsk ferieparadis

Ferie på Zakynthos

Grækenlands strandparadis med klart, azurblå hav og kridhvide sandstrande

Vi vil gerne byde dig velkommen til Zakynthos. Ferieparadiset, der er lidt mindre end Bornholm, men på trods af sin størrelse, byder på et hav af skønne oplevelser for både store og små. Zakynthos er kendt for sine frodige, grønne områder og rå klipper, der står i kontrast til det klare, azurblå hav og de kridhvide sandstrande. Læs med her, hvor vi giver vores varme anbefalinger til, hvad du skal opleve på din ferie.  

Læs mere

Zakynthos kaldes også “Den østlige Middelhavsblomst”, og er en del af de Ioniske øer ud for den græske vestkyst. Øen er blandt andet kendt for sin frodighed og sit smukke landskab med stejle klippeformationer og smukke udsigter til det azurblå hav. Hele vejen rundt om øen vil du finde skønne, hvide sandstrande, der indbyder til afslapning og leg for hele familien. 
Øen er af mange også kendt som “Skildpaddernes Ø” grundet et af dens mest kendte vartegn; Karette-havskildpadden. På Zakynthos kan du opleve den sjældne Karette-skildpadde, der bruger øens strande, og især Laganas-bugten, som ynglested. Skildpadderne er meget sjældne i Europa, og derfor er både de og visse strandområder på Zakynthos fredet.  

Rejser til Zakynthos - Cape Keri - toppen af klippen

Kalamaki

Kalamaki er en hyggelig og fredelig by beliggende 6 km syd for Zakynthos by. Byen ligger i Laganas bugten, som er den største sandstrand på øen. Kalamaki er knapt så turistet som nogle af de andre byer på Zakynthos, og hovedgaden med de hyggelige tavernaer og små, græske souvenirbutikker emmer af lokal stemning.  
Laganas bugten er kendt for de sjældne Karette-skildpadder, som holder til her og yngler, hvorfor stranden også er fredet. Det betyder, at man ikke må opholde sig på stranden, når solen er gået ned. Vandet ved stranden er lavt og roligt, og derfor er den særligt populær blandt børnefamilier, der ynder at boltre sig i vandet og nyde dagen med sand mellem tæerne. Der er også masser af plads at boltre sig på - man skal dog være opmærksom på, at udbuddet af liggestole ikke er så stort af hensyn til skildpadderne.  
Kalamaki ligger ca. 3 km fra lufthavnen, hvilket kan give lidt flystøj i dette område. 

Rejser til Zakynthos - Kalamaki strand i laganas bugten

Laganas 

Laganas er Zakynthos største badeby og byder på en lang, flot sandstrand. Her er meget lavvandet, hvilket gør stranden særdeles attraktiv for familier med små børn.  
Laganas centrum er én lang hovedgade, hvor man bestemt ikke vil komme til at kede sig. Her finder man et bredt udvalg af souvenirbutikker, indkøbsmuligheder, hyggelige tavernaer, restauranter og barer. Langs strandkanten ligger også mange små restauranter og barer, som du kan besøge, når sulten melder sig i løbet af dagen eller aftenen. Laganas by tiltrækker også de unge, særligt på grund af byens livlige natteliv, og de over 100 cocktailbarer, der sørger for fest og farver i perioden fra juni til september. 

Rejser til Zakynthos - Laganas by og hovedgade

Tsilivi 

Tsilivi er en hyggelig og rolig badeby, som er fyldt med små, charmerende gader. Byen ligger på østkysten, ca. 7 km nord for Zakynthos by, og den byder på smukke sandstrande, krystalklart hav, hyggelige tavernaer samt barer og restauranter for enhver smag. Her er du omgivet af frodighed og grønne områder med appelsintræer og olivenlunde, der går helt ned til stranden. Byen er særligt populær blandt børnefamilier og par, der sætter pris på ferie i rolige omgivelser samtidig med, at der rig mulighed for diverse aktiviteter.  
Ved stranden er der også mulighed for at prøve kræfter med vandsport ved eksterne partnere.  

Rejser til Zakynthos - strand i Tsilivi

Zakynthos by 

Zakynthos by ligger på østkysten og er øens hovedstad. Byen blev ødelagt af et jordskælv i 1953, hvilket betyder, at der kun er få bevarede huse tilbage fra før jordskælvet. De fleste huse er dog genopbygget i den oprindelige stil.  
Du finder centrum ved byens havnepromenade, der går fra Solomons torv til kirken, Agios Dionysos. Solomons torv er opkaldt efter poeten, Dionysios Solomos, som er en af de meste kendte personer fra øen og manden bag den græske nationalmelodi. Torvet er firkantet og omkranset af flotte bygninger, blandt andet kirken fra 1600-tallet, Agios Nikolaos tou Molou, som er blevet genopført efter jordskælvet. Her ligger også det Byzantinske museum, som udstiller ikoner og kirkekunst fra de ødelagte kirker rundt omkring på øen.

Rejser til Zakynthos - Zakynthos by

Agios Dionysos

Kirken, Agios Dionysos, er en af de få monumenter i Zakynthos by, der overlevede jordskælvet i 1953. Kirken er dedikeret til Zakynthos’ skytshelgen, Saint Dionysios, som også figurerer på de smukke vægmalerier inde i kirken. Det er gratis at komme ind og se kirken.  
Er du til shopping, er der også rig mulighed for dette i Zakynthos by. Du finder de fleste butikker på Alex Roma, som er forretningsgaden, der er nem at finde, da den ligger parallelt med havnepromenaden.  

Rejser til Zakynthos - Agios Dionysios kirke i Zakynthos by

Oplev historiens vingesus på Zakynthos  

Zakynthos har en lang og spændende historie. Den græske ø blev allerede nævnt i Iliaden og Odyssen, og Zakynthos var sammen med Kefalonia, Lefkas og Acarnania en del af Odysseus’ domæne. Det siges, at Zakynthos har fået sit navn fra Zakynthus, som var søn af kongen af Phrygia Dardanus.  
 
I den anden halvdel af det 3. århundrede blev kristendommen dominerende på Zakynthos, og er det stadig den dag i dag. Den lokale tro støtter tanken om, at Maria Magdalena på sin rejse fra Jerusalem til Rom, gjorde stop på Zakynthos og prædikede om Jesus. Derfor opkaldte man blandt andet også byen, Maries, på den vestlige side af øen, efter hende.  

Rejser til Zakynthos - lille kirke ved Agios Nikolaos

Gennem tiden har Zakynthos været under mange forskellige erobringer og har været udsat for diverse plyndringstogter fra blandt andet pirater, vandaler og arabere. Det betød, at øen i sin spæde år i store perioder levede i fattigdom.

Blandt de mange besættelsesmagter, der gennem tiden har regeret på Zakynthos, finder vi nogle af de første i slutningen af det 12. Århundrede e.Kr, hvor frankerne erobrede de Ioniske øer og etablerede det første overhertugdømme i Grækenland. Herefter fulgte næsten 3. århundreder med sammensværgelser, intriger og mord. I 1485 erobrede venetianerne Zakynthos efter beundringsværdige krige og diplomatiske indsatser. Venetianernes indtog gav Zakynthos den stabilitet og de udviklingsmuligheder, som de var blevet frarøvet i århundreder. Sidenhen har Zakynthos være besat af både Rusland, Tyrkiet, Frankrig og England, og var bl.a. i en periode under kejser Napoleons magt.

Rejser til Zakynthos - Agios Nikolaos ved de blå grotter

Den britiske besættelse var den sidste besættelsesperiode, før øen i 1864 blev forenet med resten af Grækenland. Fra denne periode, deler Zakynthos derfor historie med resten af landet, hvor Grækenland bl.a. under 2. verdenskrig blev besat af både italienere og tyskere. Mange af øens indbyggere deltog aktivt i kampe mod de besættende styrker, og efter mange ofre blev Zakynthos fri fra den tyske besættelse i 1945.

Det var dog ikke længe, at Zakynthos kunne nyde roen, for allerede få år senere, i 1953, var der et stort jordskælv, som var skyld i megen ødelæggelse på hele øen. Næsten alle gamle bygninger og kirker blev jævnet med jorden, og står den dag i dag fortsat i ruiner. Zakynthos by er et af de eneste steder, hvor man har valgt at genopbygge nogle af de gamle bygninger i den oprindelige stil. 

Rejser til Zakynthos - Zakynthos by hovedtorv

Gå naturens mageløse veje  

Zakynthos byder generelt på nogle spektakulære udsigtspunkter, og så er øen meget grøn og frodig, og byder på en imponerende natur med stejle hvide klippeformationer, som står i smuk kontrast til det klare, azurblå vand. Naturen prydes generelt af olivenlunde samt appelsin- og citrustræer, der giver en skøn duft af Grækenland, hvorend man bevæger sig hen på øen.  

Rejser til Zakynthos - blå grotter - blue caves

Spis lokalt på Zakynthos

Grækenland er kendt for sin gastronomi og græske delikatesser. Det gode måltid prioriteres højt, og Zakynthos er ingen undtagelse.  
Grundelementerne i det græske køkken er fisk, friske, lokale grøntsager, lam og krydderier. Hvis du vil ud og spise, anbefaler vi, at du går efter autentiske, græske retter som Kleftiko (langtidsstegt lammekød), friskfanget fisk, skaldyr, blæksprutte, dolmades (fyldte vinblade med grøntsager, ris og kød) og meze (den græske tapas). Slut måltidet af i ægte, græsk stil med et glas ouzo – en skøn anisbaseret brændevin og grækernes nationaldrik. 

Rejser til Zakynthos - traditionel restaurant ved vandet

Hvor ligger Zakynthos?

Zakynthos – også kendt som Skildpaddernes ø – ligger i Grækenland som en del af de Ioniske Øer, der ligger langs den græske vestkyst. Den huser både flotte klipper, grønne landskaber og fredede strande.

Hvor varmt er der på Zakynthos?

Temperaturen på Zakynthos afhænger naturligvis af årstiden. I sommerperioden gennem juni, juli og august er det sædvanligvis 30 grader i dagtimerne og 20 grader om natten. Under forår og efterår er gennemsnitstemperaturen på mellem 20 og 25 grader, mens det om vinteren når ned på 15 grader.

Rejser til Zakynthos - traditionel restaurant ved vandet

Hvad skal man se på Zakynthos?

Zakynthos har fået tilnavnet Skildpaddernes ø, fordi store havskildpadder yngler der – og derfor er det oplagt at besøge én af de fredede strande for at se, om en skildpadde kan spottes. Derudover er Zakynthos kendt for Anafonitria-klosteret, skibsvraget på Navagio-stranden og blå grotter.

Hvor stor er Zakynthos?

Zakynthos er omkring 400 kvadratkilometer (ca. 40 kilometer lang og 20 kilometer bred) og dermed den tredjestørste af de Ioniske Øer. Det svarer til, at den er en smule mindre end vores egen Bornholm.

Rejser til Zakynthos - traditionel restaurant ved vandet
Grækenlands ferieparadis

SEVÆRDIGHEDER PÅ ZAKYNTOS

Oplev Grækenlands ferieparadis med et hav af skønne oplevelser for både store og små

Zakynthos er kendt for sine frodige, grønne områder og rå klipper, der står i kontrast til det klare, azurblå hav og de kridhvide sandstrande. Læs med her, hvor vi giver vores varme anbefalinger til, hvad du skal opleve på din ferie.  

Læs mere

Karette-skildpadden 

Når du besøger Zakynthos, må du ikke snyde dig selv for at opleve de sjældne Karette-skildpadder, som især holder til i Laganas-bugten. Der er størst mulighed for at stifte bekendtskab med dem fra maj til august, hvor de benytter stranden som ynglested. Mange besøger Zakynthos netop for at opleve disse smukke og sjældne havskildpadder, som altså ikke er så sjældne her på øen. Tag med på en af de arrangerede bådture eller lej selv en cykelbåd og udforsk livet under havets overflade med snorkeludstyr, hvor der er god chance for at spotte de de smukke skildpadder.  
Spørg endelig vores rejseledere til råds om, hvor og hvornår der er størst chance for at opleve skildpadderne. De kan også være behjælpelige med at etablere kontakten til en af de lokale bådturs-firmaer.  
I Århus Charter støtter og følger vi selvfølgelig de lokale regler, der beskytter den fredede dyreart, og vi beder vores gæster om det samme.  

Rejser til Zakynthos - havskildpadde af sand i Laganas bugten

Skopos 

Skopos er et lille bjerg, der ligger bag Kalamaki. Tag kondiskoene på, og gå en tur op på toppen. Her venter den skønneste udsigt over Laganas bugten og havet. På turen derop kommer du forbi ruinerne fra den lille smukke kirke, Panagia Skopiotissa. Kirken blev bygget under antikken og var dedikeret til den græske jagt- og naturgudinde, Artemis. Selvom man ikke kan komme ind og se kirken i dag, kan man sagtens forestille sig, at den har ligget smukt her med udsigten over havet.  
Der er en rute, du kan følge for at komme op på toppen af bjerget. Ruten er ikke svær, og den kan klares af de fleste. Vi anbefaler, du går turen tidligt eller sidst på dagen, så du undgår timerne, hvor der er varmest. Husk også at medbringe rigeligt med vand! 

Rejser til Zakynthos - Panagia Skopiotissa kirken - skopos

Marathonissi – skildpaddeøen 

Skildpaddeøen har fået sit navn, fordi den ligner en skildpadde. Den lille, private ø var frem til 2. verdenskrig beboet, men i dag er der ingen faste indbyggere. Øen får dog jævnligt besøg af Karette-skildpadden, som tager herud for at yngle.  
Sejl herud og tag en dukkert i det skønne, krystalklare vand. Hvis du lejer en båd selv, kan du sejle rundt om øen og se de små sandstrande og grotter. Du skal dog være opmærksom på ikke at sejle ind over de markerede bøjer, der ligger i vandet.  

Rejser til Zakynthos - Marathonissi - skildpaddeøen

Keri-grotterne 

Keri-grotterne ligger på den sydvestlige del af Zakynthos langs Marathia Cape. Langs kysten ligger en masse grotter, som man kun kan komme ind til, hvis man sejler. Nogle grotter kan du kun svømme ind i, mens andre er så store, at en hel båd kan komme herind. Et besøg i Keri-grotterne er en hel unik oplevelse, som man kun kan få ganske få steder i verden. Omgivelserne er fantastiske, og havet indbyder til en svalende dukkert. Hvis du kan lide at snorkle, kan vi også varmt anbefale dig at medbringe snorkleudstyr og gå på opdagelse under havets overflade. 

Rejser til Zakynthos - grotter på Zakynthos

Cameo-øen

Cameo-øen er det næstmest fotograferede sted på Zakynthos efter skibsvraget på Navagio stranden. Øen bliver også kaldt bryllupsøen på grund af sin meget smukke lokation og fordi det tidligere var her man afholdt de største fester på Zakynthos. I dag huser øen den skønneste strand og en strandbar, hvor man kan tage sig en pause fra solen. Det er muligt at gå herud via en træbro fra Laganas, og man betaler for adgang ved indgangen til øen.  

Rejser til Zakynthos - Cameo øen

Udsigtspunktet Bohali

På toppen af bjerget, bag Zakynthos by, ligger den lille landsby Bohali. Herfra har man den smukkeste udsigt over Zakynthos by og havn - særligt ved solnedgang eller efter mørkets frembrud, når Zakynthos og bugten bliver oplyst, er udsigten særdeles flot. I Bohali kan du gå en tur i byens små, krogede gader og finde dig til rette på en af de hyggelige tavernaer. Du kan også gå forbi byens lille kirke, Zoodos Pigi, der er pyntet med unikke byzantinske ikoner. Afslut turen med et besøg i ruinerne fra det gamle venetianske slot. Herfra har du en smuk, 360 graders udsigt over hele Zakynthos.  

Rejser til Zakynthos - Udsigtspunkt Bohali over Zakynthos by

Aristeon 

Aristeon er navnet på Zakyntos’ ældste olivenoliefabrik. Fabrikken er en traditionel familievirksomhed beliggende i Lithakia, som man kan besøge, hvis man gerne vil opleve olivenolieproduktionen helt tæt på. Smag på den lækre koldpressede jomfruolivenolie og se, hvordan dele af ældgamle produktionsmetoder stadig anvendes i dag. 

Rejser til Zakynthos - olivenproduktion

Exo Chora 

I den lille by Exo Chora, i den nordvestlige del af Zakynthos, står øens ældste oliventræ (og egentlig også det ældste træ generelt).

Det siges, at træet er mere end 2000 år gammelt, og det har nu vokset sig så stort, at det ligner, der står to træer.

Træet står lige ved hovedgaden i Exo Chora, så det er ikke til at overse, hvis du lægger vejen forbi den lille by.  

Rejser til Zakynthos - Exo Chora - ældste oliventræ

Anafonitria 

Oplev øens ældste munkekloster. Anafonitria ligger på den nordvestlige del af Zakynthos, og blev grundlagt i det 15. århundrede, da øen blev besat af venetianere. Klostret er dedikeret til Jomfru Maria, og blev oprindeligt bygget til at forsvare sig mod udefrakommende trusler. Øens helgen, Skt. Dionysios, som også bliver kaldt tilgivelsens helgen, holdt til i klosteret i flere år i det 16. århundrede. I dag bor der ikke munke her mere, men klostret drives af den lokale præst og landsbyboere. Inde i klosteret kan man se nogle imponerende vægmalerier, som er mere end 500 år gamle. Udenfor er der desuden en dejlig have, og en lille lokal taverna.  

Rejser til Zakynthos - Anafonitria - ældste kloster

Skibsvraget på Navagio stranden 

Skibsvraget på Navagio stranden er Zakynthos klart største turistattraktion. Det store rustrøde skib ligger midt på den kridhvide sandstrand, omgivet af de stejle klipper, der indrammer bugten. Historien går på, at skibsvraget var et smuglerskib, der efter et voldsomt stormvejr, gik på grund her i 1980. Nogle siger også, at skibet smuglede cigaretter, hvilket gav anledning til, at de lokale straks gik på rov. Den eneste måde, hvorpå man kan komme ud til skibsvraget, er med båd. Turen dertil går langs de smukke, lyse klipper i det klareste blå vand, og undervejs har du udsigt til de imponerende grotter, som vandet har udhulet i klippesiderne. Skibsvraget er et smukt udflugtsmål, hvor du kan kombinere det spændende mysterium med et dyp i det indbydende, blå hav.  

Rejser til Zakynthos - Skibsvraget ved Navagio stranden

De blå grotter 

De blå grotter finder du mellem øens to spidser, Sinari og Keri, langs den nordvestlige kyst. Grotterne bliver kaldt de blå grotter, fordi vandet reflekterer helt specielt inde i hulerne. Disse fascinerende huler er blevet til, fordi klipperne gennem årene er blevet nedbrudt og udhulet af det smukke, azurblå vand.

Grotterne blev opdaget i 1897 af Antonio Komouto, og er i dag en af øens store turistattraktioner. Du kan opleve grotterne helt tæt på, hvis du tager med på en af de arrangerede bådture. 

Rejser til Zakynthos - de blå grotter

Water Village

Water Village er paradis for vandhunde, der elsker fart og rutsjebaner. Water Village er øens eneste vandland beliggende i Sarakinado, 4 km vest for Zakynthos by.

Her finder du vandrutsjebaner i alle størrelser for både børn og voksne, og der er også et område med hoppepuder og legeplads for de helt små.  

Rejser til Zakynthos - familievenlig
GRÆKENLANDS FERIEPARADIS

De bedste strande på Zakynthos

Skønne, hvide sandstrande, der indbyder til afslapning og leg for hele familien.

Zakynthos har de lækreste strande med det klareste, dybblå vand og snorklemulighederne er mange. Hele vejen rundt om øen kan du finde skønne strande – alt lige fra lange, brede sandstrande til mindre, mere autentiske småstensstrande.  
Nogle af strandene kan kun besøges via båd på grund af stejle klipper.  

Laganas strand

Laganas strand, som ligger i Laganas bugten, er en lang, bred sandstrand med lavt og roligt vand.  Stranden er særdeles børnevenlige og ligger blandt andet ved feriebyerne Laganas og Kalamaki, hvor vi har flere hoteller.  
Man skal være opmærksom på, at der ikke er ret mange liggestole, fordi stranden er fredet på grund af Karette-skildpadden.  

Rejser til Zakynthos - laganas beach

Tsilivi strand 

Tsilivi strand ligger i feriebyen, Tsilivi og er omgivet af charmerende olivenlunde og vinmarker. Den 40 meter brede sandstrand har de perfekte forhold for familier med børn. Her er vandet nemlig roligt, og det begynder først at blive dybt ca. 100 meter ude fra kysten. 

Rejser til Zakynthos - Tsilivi strand

St. Nicholas Beach og Banana Beach 

På St. Nicholas Beach finder du et stort udvalg af vandsports-aktiviteter. Stranden ligger yderst på Vasilikos halvøen og byder på et pulserende strandliv med barer og musik.  
St. Nicholas Beach kan være tæt pakket, særligt i højsæsonen, og derfor bør du komme tidligt på dagen, hvis du ønsker at leje en liggestol eller parasol.  

Banana Beach ligger nærmest i forlængelse af St. Nicholas Beach, men er mere rolig og knapt så befolket.

Rejser til Zakynthos - Saint Nicholas Beach og Banana beach

Alykanas Beach

Alykanas Beach er en lang, smal strand på den nordlige del af øen, tæt på byen Alykanas. Kyststrækningen er ganske populær og er velbesøgt af turister.

I klart vejr har man desuden en skøn udsigt til Kefaloniens kyst.

Rejser til Zakynthos - Alykanas beach

Makris Gialos Beach 

Makris Gialos Beach er beliggende i en badebugt på den nordlige del af Zakynthos. Her er god mulighed for at leje pedalbåd og sejle på opdagelse i det azurblå hav. Vi anbefaler dog ikke stranden til familier med små børn, da der er meget stenet, og vandet bliver hurtigt dybt.   

Rejser til Zakynthos - Makris Gialos Beach

Porto Vromi 

Porto Vromi stranden er en lille stenstrand beliggende i en skøn, frodig bugt. Selvom den lille strand ligger for sig selv, og faciliteterne er begrænsede, er Porto Vromi et besøg værd - alene på grund af de smukke, rolige omgivelser. Vandet bliver hurtigt dybt.  

Rejser til Zakynthos - Porto Vromni

Agios Nikolas Beach

Agios Nikolaos Beach ligger på den sydøstlige del af øen tæt ved byen Vassilikos. Stranden er opkaldt efter et lille hvidkalket kapel, som står over strandområdet. 

Stranden er fyldt med faciliteter med både hyggelige restauranter, lokale tavernaer og et vandsportscenter. 

Vandet er roligt og velegnet til familier med små børn. Det er desuden muligt at leje liggestole og parasoller.

Rejser til Zakynthos - Agios Nikolaos Beach
Fakta

Vejret på Zakynthos

Zakynthos byder på solrige sommerdage og meget få regnvejrsdage

Maj
I maj er gennemsnitstemperaturen omkring 23 grader i dagtimerne, og derfor er denne måned særligt oplagt til dig, der elsker at opleve og være aktiv på din ferie.  

Juni - august
Hvis du rejser i sommermånederne fra juni til september, er du sikret en varm badeferie. Her er gennemsnitstemperaturen omkring 29 grader, og man kan forvente mange dage med temperaturer herover.  

September - oktober
Hvis du fortrækker lidt mildere temperaturer, kan vi anbefale dig at rejse i slutningen af september og starten af oktober. Her er gennemsnitstemperaturen omkring 23 grader.  

FAKTA

VÆRD AT VIDE OM REJSEN TIL ZAKYNTHOS

Flyvetid og transfer

Flyveturen til Zakynthos lufthavn tager ca. 3,5 time fra Aarhus Airport. Transfertiden til hotellet afhænger af, hvilken by du skal bo i. Kalamaki ligger nærmest lufthavnen og har en transfertid på omkring 15 minutter, hvorimod vores hoteller i Tsilivi kan nås på omkring 25 minutter. 

Valuta

På Zakynthos benyttes euro. Der er masser af hæveautomater og de fleste steder tager de imod kortbetalinger, men hav altid gerne nogle kontanter vækslet hjemmefra. 

Lavsæson

Vi gør opmærksom på, at der er lavsæson på Zakynthos i oktober, hvor mange tavernaer og butikker kan have påbegyndt nedlukning. 

Transport

Der går masser af lokalbusser fra de forskellige feriebyer og rundt på øen. Spørg endelig din danske rejseleder for den opdaterede busplan.  
Det er også nemt at hoppe på en taxa på en af de mange taxaholdepladser i byerne, og du kan altid få receptionen på dit hotel til at ringe efter en taxa til dig.  

Aktiviteter

Zakynthos byder på masser af aktivitetsmuligheder, og det er især populært at leje bil eller ATV og køre rundt og opleve øen på denne måde. Derudover finder du både vandsportsaktiviteter og mulighed for at leje pedalbåd. Spørg endelig din danske rejseleder omkring aktiviteter i nærheden af dig.  

OPLEV ZAKYNTHOS MED ÅRHUS CHARTER

Udflugter i ZAKYNTHOS

Oplev Zakynthos med vores danske rejseledere, der vil give dig personlige og uforglemmelige ferieoplevelser.

Tilmelding til udflugterne skal ske til Århus Charters rejseledere på rejsemålet eller via Århus Charters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne kan ikke bestilles online.

Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på, at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis. 

Læs mere

I vinens fodspor

Turen går til den lokale og eventyrlige vingård, Manousakis Winery, hvor aftenen byder på en tur ’I Vinens Fodspor’. Først går vi en tur rundt på vingården og hører den inspirerende historiefortælling om, hvordan stedet blev til. Dernæst får du et indblik i, hvad det kræver at producere lokale, græske vine i særlig høj kvalitet. Kombinationen af den græske hygge og den unikke duft af vintønder, som bare venter på at blive nydt, ender ud i fem forskellige slags vidunderlige vine i ubegrænsede mængder. Aftenen byder også på en lækker aftenmenu i hyggelige og romantiske omgivelser.

Imbros Kløften

Tag med på en dejlig udflugt gennem Imbros Kløften. En vandretur gennem et smukt landskab, hvor du går tæt gennem bjergsider på begge sider. Kløften er otte kilometer lang, og det er en god mulighed for at opleve Kretas smukke landskab. Vi starter dagen med en bustur til kløftens indgang, hvor der vil være mulighed for en lille snack, inden vandreturen begynder. Turen gennem kløften tager 2-3 timer, alt efter tempo, og byder på et varieret terræn omgivet af klipper og natur. Efter vandreturen kører vi til kystbyen, Sfakia, hvor der er tid til at spise frokost og nyde området, før bussen kører tilbage til hotellerne. Vi gør opmærksom på, at turen ikke er for gangbesværede.

Bådtur

Tag med på vores hyggelige bådtur. Vi skal bade, snorkle i det lækre krystalklare vand og nyde den smukke Chania-kyst fra havet. På udflugten sejler vi tæt på den majestætiske og fredet Agii Theodori-ø, hvor den sjældne type ged bor, kaldet en “Kri-Kri-ged”. Der vil være tid til at bade på turen, hvor det er muligt at snorkle blandt fisk, samt se et nedsunket bombefly fra anden verdenskrig. Der er en dansktalende rejseleder med på turen.

Kretas Vestlige Perler

Tag med på en hyggelig tur til nogle af Kretas Vestlige Perler. Vi skal blandt andet besøge Gonias Kloster i Kolimbari, som emmer af spændende historie fra tyrkernes tid på øen. Turen går også til den græske olivengård, Biolea, hvor nogle af Europas bedste økologiske olivenolier produceres. Derudover skal vi også besøge verdens ældste oliventræ, Vouves, og det lokale ølbryggeri, Charma, hvor man kan nyde deres specialøl i bryggeriets smukke omgivelser.

Spinalonga

Tag med dine danske rejseledere på tur til spedalskhedsøen, Spinalonga. For mindre end 70 år siden fungerede den lille ø som koloni for Grækenlands leprasyge. Fra 1903 til 1957 tvangsflyttede man landets spedalske til øen, hvor de græsk spedalske levede et nærmest isoleret liv fra omverdenen under svære betingelser og levevilkår. På vejen mod Spinalonga vil der være indlagt et morgenmadsstop, hvor det er muligt at få morgenmad samt en kop kaffe. Derefter fortsætter vi turen mod Spinalonga, hvor der vil være rig mulighed for at udforske øen og komme helt tæt på det liv, der for mange af Grækenlands spedalske var virkelighed. Herefter vil der være mulighed for at spise frokost på egen hånd i den smukke havneby, Elounda, nær det azurblå vand, inden turen går hjemad.

Det Kretensiske Liv - Helt tæt på

Kreta byder på mange små, gemte skatte. På Det Kretensiske Liv vil vi vise jer nogle af de steder, som vi mener, er værd at skrive hjem om. Vi besøger først den lokale og enestående kunsthåndværkslandsby, hvor der er mulighed for at købe en lokalproduceret souvenir med hjem. Herefter kører vi til Koumos, som er en smuk og helt unik stenlandsby. Kournassøens klare vand for foden af de hvide bjerge er næste stop, hvor naturen betager os, mens vi nyder omgivelserne fra søbredden eller fra en pedalbåd på søen. Turen går også forbi bjerglandsbyen, Argyroupolis, og avokadokongens butik. Til slut vil der være mulighed for at spise en frokost ved byens magiske vandfald.

Byvandring i Chania

Chania er en fantastisk flot og yderst interessant by, hvor du kan opleve mange, gemte og kendte seværdigheder. Lad den lokale guide vise rundt i de små, snoede gader og hør lokale anekdoter om byens skabelse og historie, imens du kan nyde den fantastiske stemning og arkitektur, som er helt unik for Chania. Turen starter ved toppen af Halidon Gaden, som er begyndelsen på den gamle bydel, hvor rejselederen og den lokale guide vil byde dig velkommen. Det er muligt at hoppe på bybussen mod Chania fra dit nærmeste busstoppested og stå af ved endestationen. Halidon Gaden finder du ved at gå modsat busterminalen og fortsætte forbi 1866-pladsen, og her starter gåturen rundt i byen.

Elafonissi

Har du lyst til at opleve en af Europas smukkeste sandstrande? Så er turen til Elafonissi lige noget for dig. Turen begynder fra morgenstunden og ved ankomst til Elafonissi stranden får du tid til afslapning og badning. På stranden vil der være mulighed for at leje liggestole, købe frokost og drikkevarer. Derudover sørger vores rejseledere for at tage strandspil med. Vi håber, at du har lyst til at komme med på en hyggelig stranddag.

Velkomstmiddag

Kom med til en hyggelig aften med en fælles middag i selskab med dine rejseledere. Aftenen vil foregå på en restaurant, som serverer god, græsk mad i autentiske omgivelser. Til middagen vil I lære de andre gæster bedre at kende og komme ind på livet af jeres rejseledere. Under middagen vil rejselederne stå for underholdning, som vil bringe smilet frem. Når middagen er slut, er I naturligvis velkommen til at blive hængende, så længe I ønsker. Vi glæder os til at dele denne oplevelse med jer. Vi gør opmærksom på, at drikkevarer ikke er inkluderet. Aftenen foregår udenfor, hvorfor vi anbefaler at tage en trøje med til eventuelle kølige aftener.

Samaria Kløften

Tag med på udflugt gennem Europas længste kløft, Samaria Kløften. En 16 km lang vandretur, hvor du kan opleve øens imponerende natur og spektakulære udsigtspunkter på nærmeste hånd. På turen passerer du blandt andet ’Jernporten’, som er en tre meter bred og 100 meter høj passage. Vi gør opmærksom på, at turen er meget fysisk krævende. Terrænet er ujævnt, og underlaget er skiftende. Indgangen til kløften er i ca. 1.250 højdemeter. Det vil sige, at turen er nedadgående mod den lille hyggelige by, Agia Roumeli, som vi efter kløftens slutning skal sejle fra med en færge. Udflugten anbefales ikke til gæster med diverse skavanker, som forårsager risici ved deltagelse. I forbindelse med tilmelding til udflugten skal der underskrives en udflugtserklæring. Turen er i selskab med flere dansktalende rejseledere, som hjælper med sikkerheden i kløften, og agerer som for- og bagtrop. Vi glæder os til en fantastisk udflugtsdag gennem Kretas smukkeste national park.

Smagen af Kreta

Vi besøger to søstre, der ejer et økologisk og miljøvenligt firma, som producerer sæber og cremer. Til produktionen bruger søstrene olivenolie fra olivengården, Biolea, som vi også lægger vejen forbi. På turen passerer vi også Kretas ældste oliventræ, der er så stort, at man kan kravle ind i det. Afslutningsvis kører vi ud på den mest charmerende vingård, ejet af Mr. Manousakis. Her får vi en lille rundvisning på gården, hvor vi skal høre om, samt smage på nogle af Kretas fineste vine.

Det Lokale Kreta

Kreta byder på mange forskellige naturområder. På Det Lokale Kreta vil vi vise jer nogle af de steder, som vi mener, er værd at skrive hjem om. Vi starter med at tage til Koumos, en lille fin stenlandsby, som er bygget igennem 15 år. Her kan der også opdages finurlige og sjove former alle steder. Efterfølgende kører vi til et af de mest betydningsfulde klostre på hele øen, Arkadi klosteret. Derefter går turen videre til Rethymnon, en af de store byer på øen. Her er der tid på egen hånd til både at opleve byen, tage en dukkert på den dejlige strand og nyde en frokost lige, hvor man selv lyster.

Lindos by night

På denne tur får du muligheden for at se den måske mest berømte by på Rhodos, nemlig den hvide by, Lindos. Turen er en hyggelig aftentur, hvor der er rig mulighed for at udforske Lindos på egen hånd. Du kan gå en tur i de snoede gader, mærke pulsen falde på en af de mange små cafeer eller tage turen op til toppen af byen, til det imponerende Lindos Akropolis, hvorfra der er den skønneste udsigt. Som aftenen skrider frem, vil du mærke, hvordan det tynder ud blandt folk, og en uspoleret ro falder over byen, mens dag bliver til aften. *Vi gør opmærksom på at mad og drikke ikke er inkluderet. Der er fri entré for folk under 25 år, såfremt de kan fremvise ID. Prisen for indgang er 12€ pr. person og halv pris for folk over 65 år, som kan fremvise ID.  

Vinsmagning

Tag med på en smagsfyldt oplevelse på to af de lokale vingårde på Rhodos. Her er der rig mulighed for at smage på nogle af de lokalproducerede vine, samt andre lokale produkter som honning, suma og olivenolie. Her vil du også komme helt tæt på de flotte vinmarker, og blive meget klogere på, hvordan de producerer den lækre vin. Udflugten varer hele dagen med et frokoststop på turen. *Vi gør opmærksom på at frokost er ikke inkluderet i prisen.  

Smagen af Rhodos

Ønsker du at opleve det autentiske Rhodos samt at smage lokale produkter, er denne tur helt sikkert noget for dig. Efter opsamling på dit hotel, kører vi til den lille lokale by, Damatria, for at besøge et ølbryggeri. Besøget her byder på en rundvisning på det lokale bryggeri, hvor vi efter en præsentation af produktionsområdet vil afholde en mindre ølsmagning af lokale øl. Næste stop på turen er området Petaloudes, som fører os til et besøg hos en lokal vingård. Her får du mulighed for at smage lokalproducerede vine i de mest rolige og smukke omgivelser. Vi slutter turen af i den lokale landsby, Kalavarda, hvor vi sammen spiser en lækker frokost. Her serveres der lokal mad, da restauranten er en lille, familieejet restaurant på stranden. Medbring gerne behagelige sko, solhat og solbriller til turen.   Menu: Forret: Græsk salat, tzatziki, brød og grøntsagsbrød Hovedret: Vælg mellem kylling souvlaki med ris eller pommes frittes Dessert: Dagens hjemmelavede kage   *Vi gør opmærksom på at drikkevarer ikke er inkluderede til frokosten og købes direkte på restauranten.  

Rhodos’ natur

Rhodos er kendt for dens smukke natur med de fascinerende bjergområder, flotte parker og grønne områder, og på denne tur kan du opleve nogle af Rhodos’ mest populære naturomgivelser. Efter opsamling på dit hotel, kører vi til turens første stop, Filerimos bjerget. Her kan man spadsere via en sti under cyprestræerne ud til det kæmpe kors, hvor du finder den mest fantastiske udsigt over Rhodos. Som noget helt unikt kan du også finde fritgående påfugle på toppen. Har du lyst, kan du tage turen videre op til det unikke, gamle kloster, som ligger på Filerimos Bjerget. Andet stop på turen er den populære sommerfugledal, hvor du kan opleve den smukke, frodige park, alt imens du spadserer langs den flotte sti og de små vandhuller. Har du et knivskarpt øje, kan du måske spotte sommerfugle camoufleret på omkringliggende træer og klipper. Efterfølgende vil der være stop ved en lokal restaurant ved vandet, hvor vi vil få serveret et lækkert måltid, inden turen går videre til dagens sidste stop, nemlig De Syv Kilder, som er kendt for den 150 m lange tunnel man kan passere, det smukke naturområde med sø der føres til et vandfald, samt de små vandudspring fra klippen. Turen egnes alle aldre og er en perfekt måde at komme ud og opleve, hvad smukke Rhodos har at byde på. *Vi gør opmærksom på at frokosten er inkluderet i denne tur. Indgangen til sommerfugledalen er 6€ pr person og indgangen til klosteret ved Filerimos er 6€ pr person. **Denne tur er ikke for gangbesværede.

Sommerfugledal og Chalki

På denne skønne tur får du lov at opleve to attraktive attraktioner, sommerfugledalen og øen Chalki. Første stop på turen er sommerfugledalen, hvor du kan gå på opdagelse i det flotte naturområde og kigge på de tusindvis af sommerfugle, som lever i dalen. Dernæst kører vi til Kameiros’ havn, hvor vi derfra sejler til idylliske Chalki. På øen har du ca. 5 timer på egen hånd, som kan bruges til at udforske den hyggelige havneby og at tage til en af øens mange strande og hoppe en tur i det krystalklare hav. Sidst på eftermiddagen sejler vi tilbage mod Rhodos og hotellerne. Medbring gerne solcreme, solbriller og badetøj. *Vi gør opmærksom på at mad og drikke ikke er inkluderet. Entré til sommerfugledalen er 5€ pr. person.  

Marmaris

Tag med på en fantastisk opdagelse til en af Tyrkiets smukkeste byer; Marmaris, blot én times sejltur fra Rhodos. Det er nemt at blive betaget af byens unikke ydre med de små, røde huse, store, grønne bjerge og gyldne strande. I Marmaris kan du opleve byens strandpromenade samt en ægte tyrkisk bazar, som har alt, hvad hjertet begærer. Gå på opdagelse i alt fra tøj, sko, smykker, tasker, læder til krydderier og andre specialiteter. Har du en lille købmand gemt i sig, bør du også gøre et forsøg med at prutte om prisen. Vi anbefaler også, at du afprøver det lokale køkken, når du besøger Marmaris. En af de største attraktioner i Marmaris er middelalderslottet på bakketoppen, som har en uforglemmelig udsigt over området og det azurblå hav. I den gamle bydel kan du opleve de sidste små, traditionelle huse, som overlevede jordskælvet i 1957. Turen starter kl. 09.00 og slutter igen kl. 16.45. Turen koster 53€ pr. voksen og 29€ pr. barn. Læs udflugtsbetingelserne i jeres velkomstkuvert. *Når du afleverer din billet ved færgen, vil du blive opkrævet et gebyr på 15€ for skatte og afgifter. *Fanger denne udflugt din interesse, bedes du kontakte din rejseleder for bestilling. Her kan din rejseleder også fortælle dig, hvilken dag, udflugten ligger.    

Snorkling ved Kalithea Bay

Er du en vaskeægte vandhund, kan vi kun på det kraftigste anbefale en snorkeltur i det smukke og krystalklare hav, der omkredser Rhodos. Nyd en dag i det azurblå hav og se om du kan spotte nogle af øens flotte fisk. Turen kan bestilles alle ugens dage undtaget søndag. Turen starter kl. 08.30 og slutter igen kl. 16.00. Det koster 60€ at deltage. *Skulle denne udflugt fange din interesse, bedes du henvende dig til dine rejseledere for bestilling.  

Bådtur til Symi

Tag med på tur til en af Dodekanesernes perler - den smukke ø, Symi. Dagens bådtur til Symi byder på to forskellige stop på øen, først i øens charmerende havn, hvor der er mulighed for at udforske øen på egen hånd, samt nyde en frokost på en af de hyggelige, autentiske restauranter. Næste stop er ved Panormitis, hvor vi besøger et gammelt kloster bygget på ruinerne af en tidligere byzantisk kirke. På Symi vil få oplevelsen af en ægte, lokal, græsk by, på en lille, autentisk ø. *Fanger denne udflugt din interesse, bedes du kontakte din rejseleder for bestilling. Her kan din rejseleder også fortælle dig, hvilken dag, udflugten ligger.    

Dykning ved Kalithea Bay

Rhodos’ smykke østkyst byder på fantastiske dykkermuligheder – uanset om du er nybegynder eller erfaren. Tag med og oplev en fantastisk verden under havets overflade. Turen kan bestilles alle ugens dage undtaget søndag. Turen starter kl. 08.30 og slutter igen kl. 16.00. Det koster 75€ at deltage. *Skulle denne udflugt fange din interesse, bedes du henvende dig til dine rejseledere for bestilling.

Middelhavs Bådtur

Har du lyst til at opleve Rhodos fra havets overflade? Kom med på en fantastisk bådtur med badestop ved fire af Rhodos’ absolut flotteste strande omringet af turkisblåt vand, som er et must-see på en ferie på Rhodos. Vi starter med at sejle ned langs østkysten, hvor første stop er ved Anthony Quinn Bay, en af de smukkeste bugte på Rhodos. Efter dette stop sejler vi videre mod Tsambika stranden, der er kåret til den bedste sandstrand på hele Rhodos. Her får vi stillet sulten med lækre, græske specialiteter. Efter dette stop går turen videre til Afandou stranden, som er en af de længste strande på Rhodos. Her får du mulighed for at svømme ind mod kysten til de små klippegrotter. På turens sidste stop sejler vi forbi Kallithea Springs, som især er kendt for de smukke klipper, som giver ideelle muligheder at snorkle og opleve livet under havoverfladen. Der vil under hele turen være god mulighed for afslapning, badning og hygge på båden. Har du dit eget snorkeludstyr med, anbefaler vi at medbringe det på turen. Det er en forholdsvis stor båd med plads til omkring 200 mennesker, hvorfor båden ikke lægger til inde ved de enkelte strande. Vi lægger derimod anker ude i vandet, hvorfra man kan hoppe i det krystalklare vand direkte fra båden. *Vi gør opmærksom på at frokost samt transport til og fra hotellet er inkluderet i prisen.  

Bumpy Rhodes Jeep Safari

Vil du cruise afsted med os på en eventyrlig tur i Rhodos’ smukke natur? Bumpy Rhodes Safari er en enestående oplevelse med uddannede og erfarne lokalguider, hvor du i sandhed mærker Rhodos’ betagende natur, lokale kultur og hygge i et vaskeægte topgear. Kør gennem overdådige landskaber og små, græske landsbyer langt fra de traditionelle turistområder. Lær om bjergenes flora og fauna og smag på lokale specialiteter undervejs. Turen går gennem høje bjerge, så du virkeligt får mulighed for at indånde den friske bjergluft. Du kan også trykke ekstra på speederen i de støvede spor, gennem små floder, føl bump og mærke suset i maven, når du slår dig løs på Bumpy Rhodes Safari. Efter køreturen er det muligt at køle ned i det azurblå middelhav på østsiden af Rhodos, hvor turen slutter med et stop på en dejlig strand. *Skulle denne tur fange din interesse, skal du henvende sig til dine rejseledere for bestilling. Turen foregår mandag, onsdag og fredag.  

Byvandring med græsk middag

Kom med på en historisk byvandring igennem Rhodos by, hvor du får syn for byens smukkeste og mest spændende steder, og hvor du kan blive meget klogere på Rhodos’ historie. Vi starter turen på den smukke havn og kører derefter til Rhodos’ Akropolis, også kendt som Apollos Akropolis, hvor vi kan se det antikke stadion og amfiteateret. Efterfølgende kører vi til den gamle bydel, som er Europas bedst bevarede middelalderby. Den gamle bydel blev bygget af johanniterne i den sene middelalder, og stedet har en helt unik og historisk stemning. Byen har en lang historie, da den både har været besat af tyrkerne, italienerne og johanniterne, hvilket byen bærer tydeligt præg af i både arkitektur og monumenter. I byen finder du mange små gader, hyggelige torve og butikker, samt en masse smukke og historiske monumenter, så medbring gerne dit bedste kamera til turen. Vi gør flere stop undervejs i den gamle bydel, så du har tid til at få alle de skønne oplevelser helt ind under huden. Aftenens sidste stop bliver på den græske taverna, Restaurant Romeo, hvor vi skal nyde en dejlig græsk middag under åben himmel. *Vi gør opmærksom på at denne tur er uden transport tilbage til hotellet.  

Byvandring uden græsk middag

Kom med på en historisk byvandring igennem Rhodos by, hvor du får syn for byens smukkeste og mest spændende steder, og hvor du kan blive meget klogere på Rhodos’ historie. Vi starter turen på den smukke havn og kører derefter til Rhodos’ Akropolis, også kendt som Apollos Akropolis, hvor vi kan se det antikke stadion og amfiteateret. Efterfølgende kører vi til den gamle bydel, som er Europas bedst bevarede middelalderby. Den gamle bydel blev bygget af johanniterne i den sene middelalder, og stedet har en helt unik og historisk stemning. Byen har en lang historie, da den både har været besat af tyrkerne, italienerne og johanniterne, hvilket byen bærer tydeligt præg af i både arkitektur og monumenter. I byen finder du mange små gader, hyggelige torve og butikker, samt en masse smukke og historiske monumenter, så medbring gerne dit bedste kamera til turen. Denne udflugt er uden græsk middag. Når byvandringen er færdig, er du derfor velkommen til at opleve endnu mere af Rhodos’ gamle by på egen hånd. *Vi gør opmærksom på at denne tur er uden transport tilbage til hotellet.  

Det ægte Rhodos

Kom med på en tidsrejse tilbage til det helt gamle og autentiske Rhodos. På denne udflugt kan du opleve Rhodos gennem grækernes øjne, hvor vi skal bag om facaden og bag om turismen. I løbet af dagen vil du både smage, høre og føle den græske verden, og få et historisk vingesus på Solgudens Ø, Rhodos. Vi starter dagen ud med at mærke den autentiske, græske stemning i Den Hvide by Lindos, som findes på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder i verden. Byen er, foruden de hvide huse, kendt for deres Akropolis. Akropolis betyder "det højeste punkt". Lindos Akropolis er dedikeret til visdoms- og krigsgudinden Athene. Næste stop på dagen er ved området "De Syv Kilder", hvor du for alvor kan se den fantastiske natur, som Rhodos har at byde på. Herefter bliver det tid til at se, hvordan lokalsamfundet på Rhodos udspiller sig i dag, da vi besøger den lille, lokale by, Embonas, som er kendt for sin vinproduktion. Her går vi til en lille, hyggelig og autentisk taverna, hvor der er mulighed for at nyde en lækker 3-retters græsk menu – og naturligvis med et glas vin eller to til. Sidst på dagen gør vi stop ved Kritinia borgen, som er en ridderborg tilbage fra det 1300. århundrede, bygget af Johanniterridderne. Ved borgen er der en utrolig flot udsigt fra over Det Ægæiske Hav samt mange af de Dodekanesiske øer. Denne oplevelse er uden tvivl helt unik. *Vi gør opmærksom på at denne tur ikke er for gangbesværede. Entré til Lindos Akropolis og frokostmenuen er ikke med i prisen.  

Sankt Dionysos-dag (d. 24. August)

Tag med til Zakynthos’ største helligdag! D. 24. august er Sankt Dionysos’ dag - en oplagt mulighed for at opleve den græske kultur og religion. Skt. Dionysos er helgen på Zakynthos, født i år 1547 og opvokset i en kristen opdragelse. Han var søn af en af de rigeste og mest magtfulde mænd på øen, og stod som førstefødte søn til at arve hele formuen. Begge forældre døde, da han var 20 år gammel, men Dionysos ønskede ikke et liv med magt, rigdom og materialisme, og derfor forærede han sin del af familiens formue til sin bror. Han søgte i stedet et liv fyldt med kærlighed, formål og religion. Han sluttede sig til et kloster syd for Zakynthos ved de Strofadiske Øer, og her blev han allerede som 21-årig ordineret til præst, og senere også til ærkebiskop af Aegina, en græsk ø øst for Grækenlands fastland. År senere vendte han tilbage til Zakynthos, hvor han tilbragte resten af sin levetid på Anafonitria-klosteret, hvor mange af de andre munke så op til ham. Dog kunne én person på klosteret ikke forene sig med Dionysos – nemlig Dionysos’ brors morder. Dionysos valgte at tilgive ham, hvorfor han i dag betegnes som helgen for tilgivelse. Den 24. august markerer dagen hvor Skt. Dionysos vendte hjem til Zakynthos, og er siden blevet fejret som en helligdag, hvor grækere fra nær og fjern rejser til øen for at tilbede ham.   Program: I løbet af ugen vil der være fejringer og løbende arrangementer i Zakynthos by, som alle leder frem til deres helt store fejringsdag om torsdagen. Her vil hovedbyen blive spærret af, og omkring kl. 19.30 vil der være et stort optog, hvor Dionysos’ legeme bæres gennem gaderne i en glasmontre, efterfulgt af orkestre, skolebørn, militær, biskopper og præster. Afslutningsvis fyres fyrværkeri af fra havnen. Der vil også være et stort marked på havnen fra mandag til fredag, hvor man kan gøre sig et godt køb. *Grundet vanskeligheder med transport til og fra byen grundet det store antal fremmøde, arrangerer vi transport samt følgeskab til paraden, hvorefter I får omkring 3,5 times tid på egen hånd til at nyde festlighederne, opleve den græske kultur og spise i hovedbyen. Vi forventer at være i Zakynthos by fra kl. 18.30 - 22.00, så der er god mulighed for at opleve den store helligdag.  

Bådleje: Styr selv sejlturen

Ønsker du at opleve Zakynthos fra havoverfladen? Lej din helt egen båd hvor du selv kan styre tempoet, og få vind i håret, bestem selv hvor du sejler hen og tag en dukkert i det azurblå hav! Du har mulighed for at besøge seværdighederne i ”Zakynthos National Marine Park”, heriblandt den lille, ubeboede ø, Marathonisi, og at udforske grotterne i Keri. Bådene er velholdte både og meget lette at styre, hvorfor de ikke kræver et diplom.  Udlejningsselskabet har dog også motorbåde med højere motorkraft til personer med et passende diplom.   Priser og bådtyper: Standard båd: 25-30 hk, grundlæggende udstyr 1 time: 70€ 2 timer: 90€ 3 timer: 110€ 4 timer: 140€   Premium båd: 30-40 hk, grundlæggende udstyr samt køleboks og musik 1 time: 80€ 2 timer: 100€ 3 timer: 120€ 4 timer: 150€   Elite båd: 25-30 hk, grundlæggende udstyr samt køleboks, musik og brusehoved 1 time: 90€ 2 timer: 110€ 3 timer: 130€ 4 timer: 160€   Maximum antal personer i båden er 8 personer. Priser er baserede på 6 personer. Ekstra pris pr. person er 5€. Benzin er inkluderet i prisen. Prisen inkluderer transport fra Kalamaki og Laganas. Prisen for transport fra Tsilivi er 30€. *Vi gør opmærksom på at bådleje bestilles gennem dine rejseledere, såfremt dette skulle have din interesse.  

Det bedste af Zakynthos

Oplev et af det Ioniske havs frodigste øer på denne heldagstur, der byder på mange fantastiske syn dagen igennem. Vores første stop er udsigtspunktet Bohali, som byder på en betagende udsigt over Zakynthos by og havn. Vi gør derefter et stop i Zakynthos by, hvor vi lægger vejen forbi den flotte Skt. Dionysos kirke, som udover at være guldbelagt indeni, også fortæller en hel del historie om øen. Herefter kører vi videre til øens ældste olivenoliefabrik, Aristeon, hvor vi vil opleve hele olivenolieproduktionens proces fra start til slut – og naturligvis med smagsprøver undervejs. På den nordvestlige del af Zakynthos lægger vi vejen forbi øens ældste oliventræ, Exo Chora. Vi får også stillet sulten i havnebyen, Agios Nikolaos, med en skøn, traditionel, græsk frokost. Ø-rundturen er en oplevelsesrig dag, hvor du vil få et stort indblik i skønne Zakynthos samt blive meget klogere på øens historie. Turen foregår både i bus og på båd, hvorfra vi skal se de populære blå grotter og nyde den friske luft.    

Skildpaddernes verden

Gå ikke glip af muligheden for at tilbringe en dejlig eftermiddag på havet, hvor vi sejler ud i Laganas-bugten fra havnen i Agios Sostis. Her kan vi være heldige at spotte de store havskildpadder, Caretta Caretta, som Zakynthos er kendt for. Vi sætter kurs mod skildpaddeøen, Marathonissi, hvor der vil være mulighed for at få en dukkert i det krystalklare hav. Har du medbragt snorkeludstyr, kan du under havets overflade opleve en helt eventyrlig verden langt fra det, vi kender. Derefter sejler vi videre langs kysten til Keri-grotterne – en unik oplevelse, som man kun kan få ganske få steder i verden. Slutteligt lægger vi vejen forbi Cameo-øen, også kaldet bryllupsøen.  

Græsk velkomstmiddag

Få den bedst mulige velkomst til skildpaddernes ø, Zakynthos, ved at deltage i vores hyggelige græske middag. Aftenarrangementet starter kl. 19.30, og det foregår på den autentiske restaurant, Menir, beliggende i Tsilivi. Restauranten finder I ved at dreje ned ad vejen over for Hotel Azure. Menir emmer af ægte, græsk stemning og højt humør, og det skønne personale vil hele aftenen hygge om os og sørge for at alle går mætte fra bordet. I løbet af aftenen vil jeres rejseledere stå for uformel underholdning, mens resten af aftenen byder på dejlig mad og godt selskab. Maden vil bestå af traditionelle, græske retter, hvoraf du selv bestemmer hovedretten. Der vil naturligvis blive serveret husets vin og vand til maden. Vi gør opmærksom på at transport ikke er inkluderet i prisen, hvorfor du selv sørge for transport til/fra restauranten.  

Vandretur til Skoposbjerget

Oplev Zakynthos’ frodige natur og smukke udsigter på denne fantastiske vandretur til øens andet højeste bjerg, Skoposbjerget. Turen er 7 km, og de fleste kan være med. Ved turens start udleveres en flaske vand. Første stykke af vandreturen er langs grusvej i opadgående terræn, og herefter flader ruten ud langs asfalteret vej. Vi går samlet fra byen Kalamaki, og ender i den hyggelige by Argassi. Undervejs vil der være et kort stop på tavernaen Kanalos, hvor du kan købe dig lidt koldt at drikke. Hernæst fortsætter vi mod Argassi, hvor du frit kan vælge at blive, udforske byen, tage på stranden i Argassi eller bare vende snuden hjemad. Turen er en god mulighed for en aktiv formiddag, samt at tilbringe et par timer i byen Argassi. Husk gode vandresko, der sidder tæt til foden. *Vi gør opmærksom på, at transport til Kalamaki og transport hjem fra Argassi er på egen hånd. Du kan altid spørge dine rejseledere om hjælp hertil.  

Navagio: En fryd for øjet

Grib den unikke mulighed for at nyde en dejlig halvdagstur til søs, hvor vi sejler til Zakynthos største attraktion, skibsvraget Navagio, og de blå grotter. Vi sejler fra havnen i Zakynthos by til Navagio langs øens nordlige kyst, som byder på smukke, stejle klipper frodig natur. På turen til Navagio sejler vi forbi De Blå Grotter, som er et utroligt fascinerende syn. Her kan du se, hvordan klipperne gennem årene er blevet nedbrudt af vand, som har dannet disse fantastiske grotter. Ved ankomst til Navagio Bay vil der være rig mulighed for at opleve den skønne udsigt. Her får vi også mulighed for at se det store skibsvrag, der er placeret midt på stranden, helt tæt på. Efter fotostoppet ved Navagio sejler vi tilbage langs østkysten og gør et par badestop, blandt andet ved De Blå Grotter. Efter en tur i bølgen blå, går sejlturen videre tilbage mod havnen i Zakynthos, hvor vores halvdagstur slutter. Sejlturen varer fra kl. 09.00 – 14.30, hvor opsamling til og fra hotellerne kommer udover. Derfor udmeldes præcis afhentningstidspunkt senest dagen før af rejselederne pr. SMS. Vi gør opmærksom på, at denne udflugt ikke er med dansk rejseleder. Sejlturen foregår sammen med andre rejsende, og ombord på båden spilles musik samt engelske lydklip som beskriver, hvad båden sejler forbi.  

Smag på Lefkas

Tag med rundt og smag det bedste af Lefkas. Turen starter med et besøg på det lokale olivenoliemuseum, Fabbrica, der ligger i den stille by, Syvros. Det har tidligere været en gammel olivenoliefabrik, der blev bygget i det tidlige 1800-tal. Det var i brug indtil midten af 1970'erne, og i år 2003 blev det lavet til et olivenoliemuseum. Den gamle fabrik og senere museum har været i familien lige siden starten i 1800-tallet. Familien har blandt andet en af de ældste stamtræer på Lefkas. På vores besøg fortæller en privat guide, hvordan olivenolien blev lavet i gamle dage, samt hvordan det produceres i dag. Der er tid til at smage på de lækre produkter og købe lidt med hjem. Derefter går turen videre hen til den lokale vingård, Lefkaditiki Gi Vinery, som laver høj kvalitetsvin. Her får I et indblik i, hvordan vinen produceres og opbevares, indtil den kommer på flaske. Derefter skal vi selvfølgelig smage på den lokale vin. Efter vi har smagt på Lefkas, går turen videre til Vasiliki Beach. Her er der mulighed for at bade og ligge ved stranden, eller gå en tur gennem Vasilikis hyggelige gader. Stranden er kendt for de mange windsurfere, som ofte slår vejen forbi Vasiliki Beach.

Græsk aften

Er du til lækker, græsk mad og traditionel dans er græsk aften lige noget for dig. Græsk aften bliver afholdt på Lakis taverna, hvor der vil blive serveret græsk mad, og to lokale dansere vil stille sig op og give et brag af et show med græsk dans. Her får du muligheden for at se, hvordan de traditionelle, græske danse foregår, og senere kan du selv deltage og danse med.

Lefkas skatte

På denne tur får du både mulighed for at opleve øens kultur og byliv. Vi tager færgen mod Nidri, og fortsætter i bus til det aktive munkekloster, Faneromeni. Her kan du se frem til at høre om klosterets spændende historie og de lokale religionsforhold, inden der vil være tid til på egen hånd at se den fine dyrepark, som munkene selv passer. Efterfølgende går turen mod Lefkas by, hvor du kan opleve øens ’hovedstad’ og nyde de små, snoede gader med en kop kaffe eller en shoppetur, inden turen går med færgen hjem igen.

Det hemmelige Lefkas

Turen starter i Nidris smukke dal, hvor et lille vandfald dukker op efter en kortere gåtur i frodige omgivelser. Bussen tager os efterfølgende med ud i Lefkas' bjerge for først at besøge den lokale vingård, Lefkadian Earth. Her er der rundvisning og fremvisning, før turen slår et smut forbi den græsk, ortodokse tro og kirken, Agios Ioannis, på Lefkas. Omgivelserne på dette stop er virkelig skønne, og inden du ved af det, er du igen indendørs på en af øens ældste olivenoliepresserier. Her er der mulighed for at smage en masse, og i den lille butik kan man købe lidt med hjem til sig selv. Turen slutter med frisk luft og havnefront i Sivota, som er en lille havneby på den sydligste kyst på Lefkas.

Scooter Safari

Scooter Safari er for dig, der har erfaring på scooter. De tre landsbyer på Meganisi består hovedsageligt af små labyrintgader, og vejene rundt på øen er enten af asfalt eller grus. Derfor har vi arrangeret en ø-rundtur på en lidt anderledes måde end normalt, vi skal nemlig køre på scooter. Dette giver den ultimative helhedsoplevelse, hvor alle sanser kommer i brug. Vi starter på Hotel Esperides Resort, hvor vi laver en lille testkørsel, inden vi begiver os ud på de offentlige veje. Vi tager turen ud mod den vestlige del af øen, hvor vi ser nærmere på den smukke, uspolerede natur med en god udsigt til de mange naboøer. Vi fortsætter ned til det sydligste punkt, vi kan komme med den offentlige vestkyst, og drejer op til de lokale landmænds olivenlunde, hvor landbrugsdyrene går frit omkring. Vi tager også til Katomeri, en af de mest charmerende, lokale landsbyer med små labyrintgader og tavernaer. Her går vi en lille tur for at opleve det lokale liv, inden vi sætter kursen videre til havnebyen, Vath, hvor vi skal se det meget berømte propelfly, der ligger i byens havn. Det sidste stop går til den eftertragtede strand, Fanari beach, hvor der er tid til at bade, inden turen går hjem.

Meganisi rundt

Med minibus tager vi rundt til øens unikke, uspolerede punkter, der byder på frodige olivenlunde, idylliske bugter med krystalklart havvand og traditionelle landsbyer. Turen starter på den vestlige del af øen, hvor vi kører langs kysten ned til det sydligste punkt, vi kan komme til. Derefter drejer vi op til de lokale landsmænds olivenlunde, hvor landbrugsdyrene går frit rundt. Fra olivenlundene kører vi gennem den første landsby, Spartochori, og videre til Katomeri. Ved ankomst går vi en lille tur i byen for at komme helt tæt på det lokale liv. Efter vores lille stop, sætter vi kursen videre til havnebyen, Vathi, som er kendt for det lille propelfly, der ligger i byens havn. Vores sidste stop er en af de mest eftertragtede strande på øen, Fanari Beach. Her holder vi et badestop, inden turen går hjem.

Bådtur på det Ioniske Øhav

Bådturen starter i den lille havn, Spilia, hvor vi sejler syd på langs kysten til Grækenlands andenstørste havgrotte, Papanikolis. Efter et badestop inde i grotten, sætter vi kursen videre til Lefkas eller en tilfældig strand på fastlandet, hvor vi vil gøre et længere stop. Imens vi nyder solen på stranden, vil bådmandskabet tænde op i grillen. Efter frokost sejler vi videre til den meget omtalte ø, Scorpios, der tilbage i 1963 blev købt af Aristoteles Onassis. På vej til Scorpios vil vi skrue tiden tilbage og fortælle om den kæmpe udvikling, øen har været igennem, og hvilken betydning det store bryllup mellem Jackie Kennedy og Aristoteles Onassis har haft for turismen på Lefkas og Meganisi. Ved Scorpios vil vi gå i land på den eneste strand, der er åben for offentligheden. Det er en fantastisk bådtur, hvor man får mere baggrundsviden omkring øerne og oplever den smukke natur med de mange bugter og grotter.

Oplev Preveza

Tag med på en dejlig tur gennem Prevezas hyggelige gader. Byen ligger i et område beriget med de smukkeste landskaber, grønne områder, fantastiske strande, en rig historie, gamle steder og monumenter. Gå en tur langs havnen og den gamle bydel, og se de smukke, traditionelle bygninger; gå på gågaden ved havet og nyd den ø-lignende atmosfære og smag lokale retter i en malerisk taverna eller kaffebar, som ligger langs de smalle, pladebelagte baggader. Nutidens Preveza blev bygget på stedet for den gamle Vereniki by, som blev grundlagt af Pyrrhus, den græske konge af Epirus i 290 f.Kr. Preveza blev bygget i slutningen af det 11. århundrede, efter at den gamle Nikopolis-by var øde. Det blev erobret mange gange gennem århundreder, indtil det blev en del af Grækenland i 1912.  

Parga by night

Vi træder et skridt eller to tilbage i tiden, når vi på denne tur sejler op ad den turkisblå Hades flod, der får manges tanker til at vandre til Disney filmen om Herkules og de græske guder. Efter en hyggelig sejltur vender vi mod Grækenlands vestkyst, hvor byen Parga ligger. Omgivet af pinje- og oliventræer smyger de små huse sig op langs bjergsiden i en blød runding, alt imens byen summer af liv og hygge. Vi tager en lille gåtur op til den velbevarede borgruin, som vi finder på toppen af en bakke med fantastisk udsigt over byen og det Ioniske øhav. Her er også rig mulighed for at tage smukke billeder til feriealbummet, og at gå på opdagelse i den forhistoriske stortid. Borgen der blev bygget i det 11. århundrede, og blev i sin tid brugt til at beskytte byen mod pirater og tyrkere fra både fastlandet og havet. Efter et historisk indblik er der tid til på egen hånd at udforske Pargas autentiske omgivelser, hvor du kan udforske de mange små, hyggelige gader, butikker og især de græske tavernaer, der serverer lokale specialiteter, du kan nyde inden turen går tilbage til Paleros. *Vi gør opmærksom på at sejlturen ikke er inkluderet i prisen.  

Transport til Fanari Beach på Meganisi

Kom med på tur til en af de smukkeste strande på øen Meganisi, som befinder sig ude i horisonten. Fanari Beach er kendt for det skønne, blå vand og frodige baggrund. På stranden er der to strandbarer, hvor du kan købe frokost og lækre drikkevarer. Stranden ligger gemt i en bugt, og er derfor et dejligt, stille område. Slå dig ned på den hyggelige Fanari Beach Reggae Bar, smid dig i de farverige solstole og giv slip på hverdagens opgaver for en stund. Turen indebærer i alt 4 timer på den smukke strand på Meganisi. *Vi gør opmærksom på at der ikke er danske rejseledere med ombord.  

Byvandring

Vil du med på en hyggelig lille byvandring? Lørdag går vi en tur ind til Paleros by, hvor vi undervejs fortæller lidt om hvad og hvor de forskellige ting, man skal opleve i Paleros, er. Efter gåturen nyder vi en hyggelig stund på en café og får lidt køligt at drikke. Vi mødes kl. 12.00 nede ved vejen foran Thalassa hotel. *Vi gør opmærksom på at tilmelding er påkrævet, og at turen koster 5€ pr. person.

Delfin bådtur

Længes du efter en dag på havet? Tag med på tur i Ambrancian Golf og oplev delfiner på tæt hånd i deres rette element. Vi observerer delfiner i det fri, får mulighed for at bade i det klare blå hav og se den smukke græske natur fra havets overflade. Vi bliver kørt til Preveza, hvor vi vil bevæge os langs havnen, til båden Amvrakikos, som hviler ved kajen og venter på os. Her sejler vi ud fra Preveza Havn og bevæger os ud i Ambrancian Golf, hvor vi vil få et helt fantastiske syn af delfiner i havet. I løbet af dagen vil der være et spisestop og badestop, hvor vi hopper i det flotte, azurblå vand fra båden. Resten af turen tilbage til Preveza foregår langs den Ambrancianske Golf, hvor vi kan nyde den helt fantastiske natur, Grækenland har at byde på. Frokost er inkluderet på turen, og der vil ligeledes serveres drikkelse til maden. Maden består af fisk fra havet, kød, salat og en variant af kartofler. Medbring gerne selv yderligere drikkelse og snacks på bådturen. Båden bliver delt med andre, så udefrakommende kan også være en del af turen. Du vil blive hentet omkring kl. 08:00, og kan forvente at være tilbage i Paleros omkring kl. 15:00. *Vi gør opmærksom på, at vi skal bruge pasoplysninger fra alle deltagere. Pasnummer skal sendes til rejseleder ved booking af udflugten. Husk solcreme, badetøj, håndklæde, og eventuelle snacks til turen. **Har du booket denne tur i ydersæsonen, kan en trøje være ideel at medbringe, da det kan blive lidt køligt på båden.  

Vonitsa Marked

Tag med på en hyggeligste tur til den lokale by, Vonitsa. Vi starter turen i nærheden af det lokale frugtmarked, hvor bussen sætter os af. Her kan du komme i vaskeægte, græsk markedsstemning, og der vil være rig mulighed for at købe de mest friske grønsager i byen, som er høstet i det lokale område omkring Vonitsa. Herefter kører vi op til det gamle slot i Vonitsa, og hvor du kan opleve slottet på tæt hånd og se den helt fantastiske udsigt over den smukke Ambrancian Golf og Vonitsa. Vi spadserer derefter en tur igennem den smukke skov omkring slottet, hvor vi bevæger os ned i byen for at komme helt tæt på lokale, autentiske bygninger og forretninger. Turen går herefter ud til den helt fantastiske, lille ø, ved navn Kokumenitsa, som ligger ude i vandet og tydeligt kan ses fra promenaden. Husk: vand, solcreme og godt fodtøj, da vi går en del. *Vi gør opmærksom på, at du vil blive hentet ca. kl. 08:20, og du kan forvente at være tilbage i Paleros omkring kl. 13:00. *Frokost er ikke inkluderet i prisen. Entre til borgen koster 3€ pr. person og er ikke inkluderet i prisen.  

Lefkas på egen hånd

Ønsker du at opleve Lefkas by, har du mulighed for at komme med på tur og udforske de charmerende små gader, kærlighedsbroen og de mange hyggelige butikker, som ligger langs gågaden i Lefkas by. Turen starter søndag kl. 09.00 og slutter kl. 12.30. *Vi gør opmærksom på, at turen har et minimumsantal på 15 personer.  

Smagen af Grækenland

Få alle sanser stimuleret, når vi vender snuden mod Lefkas - vært for dagens udflugt. For en ferie i Grækenland byder ofte på vin, olivenolie, feta, fisk, en anderledes kultur og religion - men hvor dyrkes de gyldne dråber, hvordan høstes grækernes stolthed, hvem fanger fisken til de græske tarvernaer og hvordan ser en typisk græsk hverdag ud? Få svar på dette, når vi besøger den lokale vingård, Spiridoula, som står klar med frokost, og olivenproduktionen, Vasiliki og et gammelt, fint kloster. *Vi gør opmærksom på, at dette er en heldags udflugt.  

Hades floden og Parga

Herkules, Zeus, Hades, Hera og Afrodite. Vandrer dine tanker også til Disneyfilmen om Herkules? Eller måske du nærmere tænker på på græsk mytologi? Om det er barns minder eller religion, du associerer disse navne med, er du på rette spor. Ligegyldigt hvor dine tanker bliver ført hen, tager vi dig et lille skridt med ind i de Græske Guders verden, når vi på denne tur sejler op ad den turkisblå flod, som leder til Hades dødsrige. Første stop på turen er ved Hades floden, hvor vi sejler op langs floden. Betalte du ikke bådmanden for at komme ned til dødsriget, kan du følge med videre til næste stop, Parga. Inden vi sejler ned til kysten, bevæger vi os op over byen, hvorfra vi har adgang til slottet, som beretter om en lang og krigsfuld historie. Fra borgen tager vi trapperne, som fører os gennem de små, fine, lokale gader og ned til havnefronten. Inden turen går hjem, får du tid til at boltre dig i Pargas små gader blandt de pastelfarvede huse, butikker, cafeer og krystalklare vand, som omgiver byen. Her er der tid til at finde noget godt at spise, sightseeing eller at tage en dukkert i det klare vand. Husk: solcreme, vand, fodtøj som hænger fast på foden, kamera, penge og billet. Vi skal gå lidt på turen, når vi b.la. skal besøge slottet og gå rundt i Parga. Du bliver hentet omkring kl. 09.00, og kan forvente at være i Paleros ca. kl. 16.30. *Vi gør opmærksom på at bådturen på Hades floden ikke er inkluderet, men koster 8€.  

Bådtur til nærliggende øer

Længes du efter bølgeskvup og en dag på havet? Denne dag kaster vi anker ved hele tre forskellige øer, og du får mulighed for at dyppe tæerne ved nogle af Lefkas allersmukkeste strande. Dagen starter med en times kørsel til Nidri havn, hvor fin båd med plads til over 400 personer venter på netop dig. Turen går til den største af de 7 Ioniske Øer, Kefalonien, hvor båden ligger til i den hyggelige havneby, Fiskardo. Her er der mulighed for at købe noget lækkert frokost og at få en souvenir eller to med dig hjem. Herefter fortsætter turen videre til den smukke naboø, Ithaca, som er kendt som Odysseus' ø. Her vil der være et badestop, hvor du kan få stillet din badetrang, da båden lægger til ved én af de flotteste strande i området, Afales. Slutteligt sættes kursen tilbage mod Nidri, med et stop ved den græske ø Meganisi, hvor vejen lægges forbi en fin grotte og andre små øer, der ligger ud for Lefkas. Turen er en heldags udflugt fra ca. kl. 08.00 - 19.30. *Vi gør opmærksom på, at frokost ikke er inkluderet. Denne tur er uden dansk rejseleder. Der er mulighed for at købe lidt mad og drikkelse på båden i løbet af dagen.  
Afgange samme weekend

Alternative rejsemål

Vores andre gæster kigger også på

Næste >