Caprice Vell Mari Hotel & Resort er et indbydende og familievenligt lejlighedshotel, hvor rammerne er sat for en afslappende ferie med masser af muligheder. Her bor du i rolige omgivelser omgivet af store, grønne haveområder, samtidig med at hotellet byder på et væld af faciliteter for både børn og voksne.
Hotellet ligger i et roligt område i udkanten af Can Picafort, hvor du kan nyde en afslappet feriestemning væk fra de mest travle turistområder. Området er præget af natur og en hyggelig, lokal atmosfære, som gør det oplagt til dig, der gerne vil koble helt af.
Samtidig har du nem adgang til både strand og centrum, hvor du finder et godt udvalg af restauranter, caféer og butikker. Beliggenheden gør det derfor let at kombinere afslappende dage ved hotellet med udflugter i området.
Hotellet har et stort og indbydende poolområde med separat børnepool, hvor hele familien kan nyde solen. Rundt om poolen finder du solsenge og parasoller, og de omkringliggende grønne haver skaber en rolig og hyggelig atmosfære.
For børnene er der miniklub og aktiviteter i løbet af dagen, og i højsæsonen arrangeres der underholdning for hele familien.
Ønsker du en aktiv ferie, tilbyder hotellet også faciliteter som fitness, tennis og padel. Samtidig kan du slappe af i hotellets spaområde, hvor der er indendørs pool, sauna og mulighed for massagebehandlinger (mod betaling).
Værelser
Du bor i rummelige og funktionelle 2-værelses lejligheder eller familieværelser som er velegnede til både par og familier. Værelserne har balkon eller terrasse, hvor du kan nyde de rolige omgivelser.
Alle værelserne har aircondition, TV, telefon, hårtørrer, Wi-Fi (mod betaling) og safety-box (mod betaling). I de 2-værelses lejligheder er der også tekøkken.
Opholdet på Caprice Vell Mari Hotel & Resort er med morgenmad, som serveres fra buffet i hotellets restaurant.
Det er muligt at tilkøbe halvpension og all inclusive.
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 16.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset forlades kl. 10.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, kan du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte på hotellet.
De lokale myndigheder i Spanien har indført en miljøskat, ECOTAX, på alle hotelovernatninger på De Baleariske Øer fra og med d. 1. juli 2016. Afgiften er Primo Tours uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris. pr. nat pr. person over 16 år varierer fra €2,00 - €4,00 plus 10% moms, som betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at Primo Tours klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Hvis der er mulighed for at vælge forskellige afrejsetidspunkter, kan du vælge dit ønskede fly herunder.

Mallorca kan meget vel betegnes som Middelhavets juvel med sine gyldne sandstrande, der overskygger ethvert andet rejsemål, og som især tiltrækker børnefamilier på grund af det lave og rolige, krystalklare vand. Øen er indbegrebet af imponerende natur med sine bjerge, betagende udsigter og ekstreme frodighed, for slet ikke at nævne de charmerende byer. Den spanske ferieperle er fulgt med tiden, og er i dag et moderne feriested, uanset om man er til afslapning, aktiv ferie eller kulturelle oplevelser. Kort sagt; Mallorca har det hele.