Hotel Panorama er et populært hotel med en herlig beliggenhed og fantastisk
udsigt over det maleriske Petra. Stedet er beliggende tilbagetrukket på en grøn bjergskråning. Stedet drives og ejes af to græske brødre, som
sørger for højt serviceniveau og personlig betjening. Hotel Panorama
består af flere flotte bygninger, som er spredt over området som en
lille hyggelig landsby med skøn og velholdt have. Stor og indbydende
solterrasse med fin swimmingpool og separat børnepool. Ved den flotte
pool er der flot udsigt over området og der er liggestole og parasoller
til fri afbenyttelse. Her findes også hyggelig pool/snackbar, som
serverer snacks, lette retter og drikkevarer. Panorama har endvidere
restaurant med morgen- og aftensmad. Morgenmad er inklusiv i prisen.
Hotel Panorama har en perfekt beliggenhed i rolige omgivelser på en
bjergside med flot udsigt og blot 5 minutters gang fra den skønne strand. Byen
Petra ligger blot 900 m. fra stedet og er en hyggelig ferieby med
masser af muligheder. Her findes tavernaer, barer, cafeer, og butikker.
Hotellet, som fungerer som en lille landsby med flere bygninger, er et
rigtig familiehotel med herlig stemning. Hotellet byder på et fint
udvalg af faciliteter såsom, swimmingpool, leje af poolhåndklæder mod
gebyr, pool/snackbar og gratis Wi-Fi. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland har
varierende dækning, og at udfald kan forekomme. Stedet er pga. det
stigende terræn ikke egnet til gangbesværede. Med tilkøb af transfer, stopper bussen på nærmeste hovedvej og derfor vil der være 250 meter gang til hotellet.
Pæne og rummelige dobbeltværelser med bad (bruseniche) og toilet, aircondition og sikkerhedsboks (begge mod gebyr), TV og køleskab samt balkon. Dobbeltværelser til 2-3 personer.
Opholdet er inklusiv morgenmad, som serveres fra buffet i hotellets restaurant.
Indtjekning på hotellet kan normalvis foregå fra kl. 15.00. I nogle tilfælde kan man få værelset tidligere, det er dog op til hotellet at afgøre på ankomstdagen.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00, og betales direkte til hotellet ved check-in. Der kan maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at Århus Charters klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.