All inclusive
Familievenligt hotel
Værelsesvalg

Havudsigt og plads til hele familien

Hotellets navn siger jo næsten det hele. På Sound of the Sea danner lyden af havets brusen sammen med de naturskønne omgivelser en beroligende og afslappende atmosfære. Her sænker dine skuldre sig fra det øjeblik, du ankommer.

Sound of the Sea er et hyggeligt hotel med 32 værelser, som alle er forbeholdt Århus Charters gæster. Sjældent finder du så skønne omgivelser og så rummelige værelser på ét sted, og uanset hvor du opholder dig på hotellet, er der en fantastisk udsigt over Det Ægæiske Hav.  

Sound of the Sea egner sig perfekt til både par, børnefamilier og grupper af generationer, der rejser sammen og søger en ferie i idylliske omgivelser men stadig i gåafstand til byen.

Beliggenhed
Sound of the Sea ligger i udkanten af Pigadia, som er hovedbyen på Karpathos. Fra hotellet er der kun 750 meter til byens stemningsfyldte havnepromenade, hvor tavernaerne ligger som perler på en snor. Det er også ved havnepromenaden, at byens gågade starter. Her finder du et fint udvalg af butikker og caféer.

Kun 10 minutters gang fra hotellet ligger den lille klippebugt, Agios Petros. Et skønt sted til en dukkert i havet, og en rolig bugt, hvor der er god sandsynlighed for, at du har det næsten for dig selv. Til den populære og familievenlige strand i Pigadia, hvor der kan lejes liggestole og parasoller, er der kun 1.500 meter.  

Sound of the Sea ligger på en bakketop, så derfor foregår gåturen til og fra byen i kuperet terræn.

Vær opmærksom på, at nogle transferbusser er for store til at køre helt frem til hotellets hoveddør. Afstigning sker i så fald ca. 300 m fra hotellet, og den sidste korte strækning foregår til fods, mens hotellet sørger for at fragte din kuffert fra bussen til hotellet.

Faciliteter
Hotellets nyrenoverede swimmingpool er en walk-in pool med lavt vand i den ene ende, som langsomt bliver dybere op til 1,40 m. Omkring swimmingpoolen står liggestole og parasoller til fri afbenyttelse, og her kan du nyde den skønne havudsigt og hente kølige forfriskninger i poolbaren.

Fra poolområdet fører små stier omkranset af blomster og grønne planter hen til de hvidkalkede værelsesbygninger, som alle ligger med havudsigt.

Hotellet egner sig godt til familier med både små og store børn, da der er legeplads og multibane til leg og boldspil.

Til de aktive er der et stort fitnessrum, som kan benyttes uden beregning.

Poolhåndklæder udlånes gratis i receptionen mod depositum, og der er gratis Wi-Fi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.

Værelser
Alle værelser er virkelig rummelige og med flotte badeværelser med bruseniche. Værelserne er indrettet med køleskab, TV, gratis safetyboks, gratis aircondition, elkedel, føntørrer og balkon eller terrasse med havudsigt. Hotellet har tre værelser med handicapvenligt badeværelse og rampe til bygningen. Vi gør dog opmærksom på, at terrænet til byen er kuperet.

2-vær. lejlighed med skydedør
Har en størrelse på ca. 35 m2. Du træder ind i et stort opholdsrum med køkkenniche, spisebord og sofa, der kan laves til opredninger. En stor bue forbinder opholdsrummet med soveværelset, hvorfra der er udgang til balkon. En stor skydedør kan trækkes for og adskille soveværelset fra opholdsrummet.  

2-vær. lejlighed
Ligger i grundplan med enkelte trin til terrassen, hvorfra der er indgang til værelset. Lejlighederne har en størrelse på ca. 45 m2 og består af et rummeligt opholdsrum med køkkenniche, spisebord og sofa eller stole, som kan laves til opredninger. Fra opholdsrummet er der en dør til et separat soveværelse. Lejlighederne ligger i stueplan med indgang via terrassen, som der er enkelte trin til.

Maisonetter
Har en størrelse på ca. 44 m2 og er opdelt i to etager. Du træder ind i et stort opholdsrum med køkkenniche, spisebord og sofa eller stol, som kan laves om til opredninger. En stor bue forbinder opholdsrummet med soveværelset, hvorfra der er udgang til balkon. En stor skydedyr kan trækkes for og adskille soveværelset fra opholdsrummet. Fra opholdsstuen fører en trappe op til en åben hems med dobbeltseng.

Værelsesvalg
Som noget helt unikt kan du booke et specifikt værelsesnummer på Sound of the Sea. En stor fordel, hvis I er flere, der rejser sammen og gerne vil bo så tæt som muligt, eller ønsker en specifik udsigt. Det koster 500 kr. pr. uge pr. værelsesnummer, der bookes specifikt. I hotellets billedhjul findes en oversigt over de forskellige værelsestyper med værelsesnumre.

Pension
Opholdet på Sound of the Sea er med All Inclusive. Alle måltider serveres fra buffet i hotellets restaurant, hvor du kan sidde i skyggefulde omgivelser på terrassen og nyde maden med en fantastisk havudsigt.

Morgenmad kl. 8:00 - 10:00
Frokost kl. 13:30 - 15:30
Aftensmad kl. 19:00 - 21:00
Drikkevarer kl. 11:00 – 22:00

De inkluderede drikkevarer består af et udvalg af lokale mærker af øl, vin, sodavand, kaffe, the, raki, ouzu samt dagens cocktail.

Drikkevarer, som ikke er omfattet af All Inclusive tilbuddet samt alle drikkevarer bestilt efter kl. 22 afregnes drikkevarer direkte med hotellet.

Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset forlades kl. 10.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, kan du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort, og den er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Afstande
Afstand til lufthavn
14 km
Afstand til centrum
750 m
Afstand til strand
1,5 km
Spar 1.000 kr. Pr. person
5.299 kr.
Samlet pris: 8.598 kr.
Inkluderet i rejsen
All Inclusive
All inclusive
Danske rejseledere
Bestil din rejse
1
Resultaterne er for 2 voksne
Hotel faciliteter
Her får du et overblik over de faciliteter, der venter dig på hotellet. Hvis der står minus (-) ud for en facilitet, så er den ikke tilgængelig på hotellet.
Hotellet
  • Antal pools: 1
  • Restaurant
  • Bar
  • Pool
  • Børnepool
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr)
  • WiFi (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Underholdning
  • Shuttlebus til centrum
  • Shuttlebus til stranden
  • Wellness
  • Fitnessrum
  • Legeplads
  • Mulighed for privat pool
  • Antal værelser: 34
  • Antal etager: 3
  • Tennis
Værelsesfaciliteter
  • Balkon/terrasse
  • Minibar
  • Køleskab
  • Aircondition (evt. mod gebyr)
  • Safetyboks (evt. mod gebyr)
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Elkedel
Afstande
  • Lufthavn 14 km
  • Supermarked 750 m
  • Strand 1,5 km
  • Centrum 750 m

Værd at vide om Karpathos

Maj-juni
22-26º°C
Juli-august
27-33º°C
September-oktober
23-27º°C
Flyv direkte fraAarhus
Flyvetid3,5 timer
Danske rejseledereFra juni til oktober
Strande
Udflugtsmuligheder
Autenticitet
Antal spisesteder i lokalområdet
Shopping
Drikkepenge
Ikke et kravDrikkepenge er ikke et krav men en god skik (typisk 5-10%)
Drikkevand
På flaske Det anbefales at holde sig til drikkevand på flaske.
Lufthavn
Karpathos Island National Airport (AOK)Der er ca. 30 minutters transfer fra lufthavn til de enkelte hoteller.
Strøm
230V Samme stik som i Danmark
Tidsforskel
+1 timeGrækenland er 1 time foran Danmark.
Valuta
EuroKortbetaling er ofte muligt. God idé med kontanter.
Atlantis Hotel by CHC Group

Karpathos