Luksuriøst strandhotel med flere poolområder
Man skal som bekendt ikke skue hunden på hårene. Udefra kan Konstantinos Palace se en anelse neutralt ud, men så snart du træder ind, åbner der sig en fantastisk ferieoase. Her mødes du af en skøn og afslappet atmosfære og en udsigt der næppe fås meget bedre.
Hotellets store trumfkort er de tre udendørs poolområder, som alle har havudsigt. Konstantinos Palace er kort sagt ideel til en luksuriøs par- eller familieferie direkte ved stranden og med gåafstand til byen.
Beliggenhed
Hotellet har en fremragende beliggenhed direkte ved stranden i udkanten af Pigadia, som også kaldes for Karpathos by. En gåtur på cirka 1.200 m fører dig ind til centrum af byen, hvor du finder den hyggelige havnepromenade med autentiske græske taverner og gågaden med caféer og butikker. Beliggenheden giver dig den perfekte kombination af afslappende strandliv og nem adgang til byens stemningsfulde gader. Lejer du bil eller scooter er der parkeringsplads lige overfor hotellet.
Faciliteter
Poolområderne på Konstantinos Palace er en klasse for sig. Infinity poolen har integrerede liggestole, hvor du kan nyde den betagende havudsigt. På tagterrassen er det skønt at nyde eftermiddagssolen med udsigt over Karpathos by, og ved den store pool ved hovedbygningen kan børn og voksne bolte sig i tre bassiner med forskellige dybde. Til de mindste er der separat børnepool. Solstole og parasoller står gratis til rådighed ved både poolområderne og på stranden. Poolhåndklæder udleveres mod et depositum på 10 €.
På hotellet finder du både poolbar og lobbybar. For børn i alderen 4-12 år findes der en miniclub med tilhørende lille legeplads. Hvis du vil holde formen ved lige under ferien, råder hotellet over et fitnessrum og en tennisbane, som kan benyttes uden beregning. For ekstra afslapning kan du benytte hotellets sauna eller forkæle dig selv med wellnessbehandlinger (mod gebyr).
Der er gratis Wi-Fi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
Værelserne på Konstantinos Palace er smagfuldt indrettet og udstyret med gratis aircondition, TV, køleskab, minibar, gratis safety boks, føntørrer, badekåber og tøfler.
Dobbeltværelse (2-3 pers.)
Har en størrelse på ca. 28 m2 og er indrettet med dobbeltseng, en enkeltseng og en lille sofa, som kan laves til en opredning. Der er badeværelse med enten med bruser eller badekar samt egen balkon.
3-sengs værelse (3 pers. + evt. barn)
Har en størrelse på ca. 38 m2 og er indrettet med dobbeltseng og en lille sofa, som kan laves til en opredning til et barn. Der er badeværelse med badekar med jacuzzi samt egen balkon.
Superior dobbeltværelse
Har en størrelse på ca. 28m2 og er indrettet med dobbeltseng samt en lænestol, der kan laves til en opredning til et barn. Der er badeværelse med bruser samt egen balkon.
Juniorsuite
Har en størrelse på 30 m2 og er indrettet med dobbeltseng og en sofa, som kan laves til opredning. Juniorsuiter har balkon med en fantastisk havudsigt og badeværelset med badekar med jacuzzi.
Suite Maisonette med privat pool
Det ideelle valg, hvis din ferie skal være helt igennem luksuriøs. Værelset har en størrelse på ca. 40 m2 fordelt på to etager. I stueplan er der badeværelse med bruser, opholdsrum med dobbeltseng og lille siddegruppe, som kan laves til en eventuel opredning og terrasse med egen minipool. Fra opholdsrummet fører en trappe til første sal, hvor der er et dobbeltværelse med udgang til balkon.
Pension
Opholdet på Konstantinos Palace er med morgenmad, som nydes fra en varieret buffet i hotellets restaurant.
Morgenmad kl. 7:00 - 10:00
Skal ferien være let og bekvem, er der mulighed for tilkøb af halvpension, så du også kan nyde dit aftenmåltid i hotellets buffetrestaurant.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset forlades senest kl. 11.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Hvis der er mulighed for at vælge forskellige afrejsetidspunkter, kan du vælge dit ønskede fly herunder.