Astron Princess er et stilfuldt indrettet hotel med blot 28 værelser beliggende tæt på både stranden og centrum i Karpathos by. Hotellet, der er præget af elegance, ordentlighed og en rolig atmosfære, er en perfekt base for en parferie. Her kan du nyde ferien i smukke rammer tæt på stranden og byens seværdigheder.
Beliggenhed
Hotellet har en god beliggenhed i Pigadia, også kaldet Karpathos by. Du bor i kort gåafstand fra byens dejlige centrum med den stemningsfulde havnepromenade, autentiske græske tavernaer, caféer og butikker.
Derudover ligger hotellet i kort gåafstand til den bedste del af den lange strand i Pigadia, hvor du leje liggestole og parasoller og nyde en dejlig stranddag.
Hotellet ligger ud til en større vej, så derfor må en vis summen af trafik forventes.
Faciliteter
På Astron Princess finder du et skønt poolområde med swimmingpool (85-140 cm dyb) og separat børnepool (45 cm. dyb) samt solstole og parasoller, hvorfra du kan nyde udsigten til Karpathos' bjerge. Hotellet stiller gratis poolhåndklæder til rådighed, mens strandhåndklæder kan lejes (1 € pr. dag).
Hotellet har en elegant lobby og tilstødende morgenmadsrestaurant, som i dag- og aftentimerne fungerer som hotelbar, hvor der også er mulighed for at købe snacks fra kl. 10:00-15:00. I forbindelse med morgenmadsrestauranten og. baren er der en udendørs terrasse med borde og stole, hvor du kan nyde din mad eller en kølig forfriskning.
For dig, der ønsker at holde formen ved lige eller trænger til ekstra afslapning, tilbyder hotellet et mindre fitnessrum (5 € pr. dag / 15 € pr. uge) samt sauna (25 €).
Der er gratis Wi-Fi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
Hotellets værelser er lyse og smagfuldt indrettet i elegant stil . Alle værelser er udstyret med gratis aircondition, TV, føntørrer, egen balkon samt badeværelse med bruser eller badekar. Derudover gemmer der sig en lille køkkenniche bag værelsets skabslåger. Her finder du elkedel, køleskab og en vask.
Værelser med enkeltsenge har to senge med hver sin sengeramme. De kan enten sættes sammen som dobbeltseng eller stå med afstand, hvis du f.eks. rejser som vennepar.
Juniorsuiterne er indrettet med dejligt opholdsrum og et separat soveværelse. Dertil hører en stor balkon med udsigt over havet og Karpathos by.
Pension
Opholdet på Astron Princess er med morgenmad. Morgenmaden serveres fra buffet og du kan glæde dig til lækker hjemmelavet marmelade, søde sager og lokale lækkerier.
Morgenmad: kl. 07.30 - 10.00
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet.
På hjemrejsedagen skal værelset forlades senest kl. 11.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Hvis der er mulighed for at vælge forskellige afrejsetidspunkter, kan du vælge dit ønskede fly herunder.