Atlantis Hotel ligger i hjertet af Karpathos by med få minutters gang til havnepromenaden, stranden og gågaden. Hotellet er perfekt til dig, der bruger det meste af din ferie på at tage på udflugt eller på stranden og søger en base, hvor beliggenheden i forhold til by og strand er i top, mens du godt kan leve med, at værelsesstandarden er mere beskeden.
Beliggenhed
Med sin fantastiske placering tæt på både strand, havnepromenade og centrum har du alt inden for rækkevidde. Atlantis Hotel ligger midt i Pigadia, også kaldet Karpathos by, med få minutters gang til byens stemningsfyldte havnepromenade og hyggelige gågade.
Hotellet ligger lige overfor arkæologisk museum, som er en smuk, italiensinspireret bygning. Ønsker du en morgendukkert, er der en lille sandstrand ved havnebugten lige nedenfor hotellet. Skal du have en hel dag på stranden, er der kun 400 m til den store strand i Pigadia, hvor du kan leje solstole og parasoller.
Vær opmærksom på, at vores transferbus ikke kan køre helt ned i Pigadias små gader og derfor stopper ca. 200 m fra hotellet, hvorfra du skal gå det sidste stykke med din bagage.
Faciliteter
Når du træder ind på Atlantis Hotel bliver du mødt af en flot, stor lobby, der også bruges som morgenmadsrestaurant. Hotellet har en lille udendørs solterrasse med solstole, parasoller og en lille swimmingpool, hvor du kan nyde en forfriskende dukkert.
På første sal er der et opholdsrum med sofagrupper, hvor du kan hygge med dine medrejsende.
Der er gratis Wi-Fi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
Værelserne på Atlantis Hotel er funktionelt indrettet i ældre stil. Alle værelser er udstyret med gratis aircondition, gratis safetyboks, føntørrer, køleskab, badeværelse med bruser og egen balkon.
Dobbeltværelser med plads til én opredning samt familieværelser består af ét rum, hvor der udover en dobbeltsengen er en en slå-ud-sofa til ekstra opredninger.
Pension
Opholdet på Atlantis Hotel er med morgenmad, som nydes fra en varieret morgenmadsbuffet i hotellets morgenmadsrestaurant i stueetagen.
Morgenmad kl. 7:30 - 9:30
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Hvis der er mulighed for at vælge forskellige afrejsetidspunkter, kan du vælge dit ønskede fly herunder.



