Om hotellet
Flot og moderne lejlighedshotel beliggende direkte ved promenaden i Lido-området. Residence Porto Mare er en del af Vila Porto Mare Resort og har derfor mange flotte faciliteter, som frit kan benyttes. Her er en stor flot anlagt tropisk have med eksotiske træer, palmer, mere end 500 forskellige blomster og en lille hyggelig orkidehave. Ved det dejlige terrasseområde med swimmingpool, er der mulighed for at slappe af på en liggestol eller nyde en drink i Varanda baren. Hotellet har flere restauranter som servere både buffet og à la carte og et udvalg af forskellige barer, hvor Portofino Bar har live musik nogle aftner om ugen. Når du går rundt på hotellet, vil du måske bemærke de mange malerier, som er lavet af maleren Santos Silva, som boede her i 6 måneder for at skabe kunstværker til hele hotellet.
Beliggenhed og hotelfaciliter
Residence Port Mare ligger i det dejlige Lido-område med kun 100 meter til vandet og promenaden, som strækker sig fra Lidoen og til Praia Formosa. I Lido-området findes et fint udvalg af restauranter, barer og butikker. Hotellet har for de aktive to udendørs swimmingpools, børnepool, to indendørs swimmingpools som er opvarmede, tennis, bordtennis, petanque, billard, minigolf samt 2 fitness afdelinger. Endvidere en flot spaafdeling med sauna, dampbad, jacuzzi og mulighed for wellnessbehandlinger (mod gebyr). Hotellet laver desuden vandgymnastik i spaen én gang i ugen. For de mindste er der desuden børnepool (opvarmet) og legerum. Nedenfor hotellet ligger der et offentligt poolområde med direkte adgang til at bade i havet, som kan benyttes for omkring 5 euro pr. dag. Der er gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet på Madeira har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Værelsestyper
Komfortable og smagfuldt indrettede et- og toværelses lejligheder med bad/toilet, hårtørrer, veludstyret køkken, elkedel, telefon, TV, aircondition og balkon med udsigt til omgivelserne.
Flotte dobbeltværelser med bad/toilet, hårtørrer, telefon, TV, aircondition og balkon med havudsigt. Dobbeltværelserne er beliggende i midterbygningen.
Pension
Morgenmad er inklusiv i prisen. Mulighed for tilkøb af halvpension.
Jul og NytårJulemiddag på hotellet d. 24/12 er inkl. i prisen.
Nytårsmiddag på hotellet d. 31/12 er inkl. i prisen.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Turistskat
De lokale myndigheder på Madeira har indført en turistskat på hotelovernatninger fra og med den 1. oktober 2024. Afgiften er Århus Charter uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. nat pr. person 2€ som betales direkte til hotellet ved check-in.
Hvis der er mulighed for at vælge forskellige afrejsetidspunkter, kan du vælge dit ønskede fly herunder.
Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.
Tilkøb | |
---|---|
Halvpension (2 - 14 år) | Pris pr. person 1.800 kr. |
Halvpension | Pris pr. person 1.900 kr. |
Transfer Madeira t/r | Pris pr. person 289 kr. |
Charterpakke (bagage 15 kg., mad på flyet og bustransfer) | Pris pr. person 799 kr. |
Bagage - 1 stk. max 15 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |
Energisikring | Pris pr. person 149 kr. |
Mad på fly t/r | Pris pr. person 249 kr. |
Madeira er en billedskøn ø midt i Atlanterhavet, hvor dramatisk natur møder pulserende byliv. Øen er kendt for sit behagelige klima, spektakulære bjerge, frodig vegetation og ikke mindst den gæstfri kultur i hovedbyen Funchal. Her kan du nyde en ferie med både afslapning og oplevelser med alt fra vandreture langs de berømte levadaer til hyggelige markedsbesøg, kulinariske eventyr og en rig historie, der sætter sit tydelige præg på øens identitet.