Pestana Miramar er en fantastisk ferieoase med en skøn placering tæt på den gamle bydel i Funchal. Hotellet er omgrænset af en stor tropisk have med to pools og flere restauranter og barer.
Beliggenhed
Pestana Miramar har en fantastisk beliggenhed tæt på Atlanterhavet. Der er kort afstand til starten af Lido-området, og går du ca. 1,5 km til den anden side, finder du de gamle gader i Funchal med de mange spændende restauranter, butikker, lokale marked og seværdigheder.
Selvom hotellet ligger lige ved havet, så skal du gå ca. 2 km for at komme til en badebro, hvor det er muligt at komme i havet og tage en svømmetur.
Faciliteter
Der er flere bygninger på hotellet, og når du rejser med Århus Charter bor du i den afdeling, der hedder Miramar. De andre bygninger på hotellet er Pestana Village og Quinta Perestello. Det er muligt at benytte faciliteterne i de forskellige afdelinger af hotellet, hvor der er to pools og en børne pool. Der er en spaafdeling med opvarmet pool, jacuzzi, sauna, tyrkisk bad og mulighed for at tilkøbe forskellige wellnessbehandlinger. Spaafdelingen ligger i Pestana Villaga.
Hele hotellet ligger i en stor flot tropisk have på mere end 6.000 m2, som indbyder til afslapning og giver en fantastisk feriestemning.
Der er to a la carte restauranter på hotellet og en buffetrestaurant. Derudover er der flere barer forskellige steder på hotellets område. Der er også underholdning og musik flere gange om ugen.
Værelser
Du bor i Superior etværelses lejligheder med balkon med udsigt over omgivelserne og med kitchenette i alle lejlighederne. Der er sikkerhedsboks, TV og hårtørrer på værelserne. Der er gratis Wi-Fi, og vi gør opmærksom på, at internettet på Madeira har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Pension
Opholdet på Pestana Miramar er inklusiv halvpension som inkluderer morgenmad og aftensmad. Maden nydes som udgangspunkt i Restaurant A Villa i Pestana Village, men det er også muligt at benytte de andre restauranter under opholdet, og hvis man gerne vil bytte aftensmad til frokost, kan det også lade sig gøre, hvis du giver besked til hotellet senest dagen før.
Morgenmad 07-11 - buffet
Frokost 12.30-15.00
Aftensmad 18.30-21.30 – buffet eller a la carte
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Turistskat
De lokale myndigheder på Madeira har indført en turistskat på hotelovernatninger fra og med den 1. oktober 2024. Afgiften er Århus Charter uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris pr. nat pr. person 2€ som betales direkte til hotellet.
Anbefalede hoteller til dig