Charmerende hotel i en gammel olivenfabrik direkte ved vandet
Olive Press er et helt unikt sted at bo på ferien, da det har fungeret som gammel olivenoliefabrik tilbage fra 1925. I 1980’erne blev bygningen omdannet til hotel, og her hersker en hel særlig stemning og unik charme. Hotellet har en skøn beliggenhed lige ned til vandet, hvor du kan sidde og nyde din morgenmad. Derudover ligger hotellet tæt på både restauranter, tavernaer og caféer i den hyggelige ferieby, Molivos
.
Transferbussen stopper ca. 450 meter fra hotellet, og man skal selv transportere bagagen.
Olive Press har en rolig beliggenhed lige ned til vandet og et skønt lille strandafsnit. Udover den fantastiske beliggenhed ud til det krystalklare vand, ligger hotellet også centralt placeret ved Molyvos by, så du ikke har langt til hverken restauranter, tavernaer, caféer og indkøbsmuligheder. Hotellet har en fin lille solterrasse med pool, liggestole og parasoller og i hotellets poolbar kan du købe kølige forfriskninger. Din inkluderede morgenmad nydes i den hyggelige restaurant, som er placeret helt nede ved havet. Der er gratis trådløst WiFi. Vi gør opmærksom på at internettet i Grækenland har varierende dækning og at udfald kan forekomme.
På Olive Press indkvarteres du i fine dobbeltværelser med eller uden balkon med plads til 2 personer. Det er muligt at få værelser med havudsigt – disse er uden balkon. Alle værelser har bad og toilet, køleskab, TV, hårtørrer, aircondition, safety-boks (evt. mod gebyr) samt gratis WiFi.
Opholdet er med morgenmad, som nydes i hotellets restaurant med udsigt til vandet.
Indtjekning på hotellet kan normalvis foregå fra kl. 15.00. I nogle tilfælde kan man få værelset tidligere, det er dog op til hotellet at afgøre på ankomstdagen.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort, og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.