All Inclusive, halvpension
Om hotellet
Hotel Queen’s Bay er et eftertragtet hotel med en unik beliggenhed direkte til det skønne Middelhav. Hotellet er placeret i rolige omgivelser ved en lille bugt, hvorfra man kan bade. Fantastisk frodig have med grønne områder, høje palmer og med vidunderlig udsigt til havet. Hotellets midtpunkt er uden tvivl den store populære solterrasse, hvorfra man kan nyde de smukke solnedgange over Middelhavet. Indbydende swimmingpool, børnepool, liggestole og parasoller venter kun på ferieglade gæster. Mulighed for at leje poolhåndklæder.
Foran hotellet findes flere små og uspolerede sandstrande. Hotel Queen’s Bay er et lækkert familiehotel med mange stamgæster, som vælger hotellet år efter år, grundet det høje serviceniveau og en hyggelig atmosfære. Opholdet er med morgenmad – men vi anbefaler at man supplerer med All Inclusive – dvs. alle måltider og frie drikkevarer.
Beliggenhed og hotelfaciliteter
Hotel Queen’s Bay har en unik beliggenhed i skønne rolige omgivelser og med havet som nærmeste nabo. I baglandet findes flere hyggelige landsbyer, og i nærområdet er der en lokal købmand samt busstoppested til Papos centrum og Coral Bay, der er den absolut bedste strand i Pafos-området. Hotellet har gode faciliteter for gæsten i alle aldre, blandt andet restaurant, bar, mindre motionsrum og en lille legeplads. Der findes desuden en paddelbane, hvor du har mulighed for at udfordre dine medrejsende. Banen kan lejes for 15 Euro pr. time inkl. udstyr. Dertil betaler man et mindre depositum på 2,5 Euro pr. bold man låner, som vil blive returneret når alle bolde bliver afleveret igen.
I den lille bugt foran hotellet er det muligt at leje strandstole og parasoller. Der vil de fleste aftener være underholdning og musik. Gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet på Cypern har varierende dækning, og at udfald kan forekomme.
Værelsestyper
Pæne og hyggelige dobbeltværelser med bad/toilet, TV, aircondition, sikkerhedsboks, køleskab og balkon/terrasse. Mulighed for havudsigt mod tilkøb.
Pension
Opholdet er inklusive morgenmad. Mulighed for tilkøb af halvpension eller All Inclusive:
Kl. 07.00 til kl. 10.30 Morgenbuffet med juice, kaffe, te m.m.
Kl. 12.30 til kl. 15.00 Frokostbuffet
Kl. 15.00 - 17.30 Snacks
Kl. 19.00 til kl. 22.00 Aftenbuffet.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Cypern er en af Middelhavets mest solsikre øer, og er med sin mangfoldighed et ideelt rejsemål for gæsten i alle aldre. Cypern er rig på historie og huser flere steder, som er på UNESCOs verdensarvsliste over natur- og kulturskatte, heriblandt Pafos. Denne middelhavsperle indbyder til afslappende dage på stranden, spændende udflugter, vandreture og antikke græske kultur-oplevelser. Gå en tur i den historiske, gamle bydel i Pafos, besøg den naturskønne Akamas-halvø eller de frodige Troodosbjerge og spis dig mæt i den cypriotiske nationalret, meze.
Når du rejser til Cypern med Århus Charter, bor du i Pafos området, som ligger på den sydlige græsk-cypriotiske del af øen. Selve Pafos by har omkring 32.700 indbyggere, mens der bor omkring 88.000 indbyggere i hele Pafos-regionen, som også dækker de små byer og ophavslandet omkring Pafos.
Anbefalede hoteller til dig