Chania
Chania
Elafonissi, den lyserøde strand
Chania
Elafonissi, den lyserøde strand
Katedralen i Chania
Platanias
Torvet i Platanias
Platanias
Platanias
Knossos
Knossos
Agioi Apostoloi
Agioi Apostoloi
OPLEV KRETA MED ÅRHUS CHARTER

Udflugter på Kreta

Oplev Kreta med vores danske rejseledere, der vil give dig personlige og uforglemmelige ferieoplevelser.

Tilmelding til udflugterne skal ske til Århus Charters rejseledere på rejsemålet eller via Århus Charters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne kan ikke bestilles online.

Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på, at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis. 

Læs mere
Gonias Klosteret
Charma ølbryggeri
Vouves
Biolea
Bioleas lækre produkter
Flot udsigt ved Biolea
Museum i Gonias klosteret
Gonias Klosteret

Kretas vestlige perler

Tag med på en hyggelig dagstur ud til nogle af Kretas vestlige perler, der er fuld af spændende historier og smagsfulde oplevelser. Her får man nemlig rig mulighed for at komme helt ud i de små landsbyer og se på noget af det, som grækerne rigtig værner om. Vi starter derfor ud med at besøge det lokale Gonias Kloster i Kolimbari, som emmer af spændende historie fra dengang tyrkerne hærgede øen. Derefter kører vi til den græske olivengård, Biolea, hvor nogle af Europas bedste økologiske olivenolier produceres på den helt gammeldags metode. Her vil der selvfølgelig være mulighed for at købe nogle af de gyldne dråber med hjem i rygsækken. Efter lidt viden om ægte olivenolie, kører vi videre til verdens ældste oliventræ, hvor man kan få taget dagens flotte billeder og købe en lille forfriskning. Vi slutter dagen af med en lille rundvisning på det lokale ølbryggeri, Charma, hvor vi til slut får fornøjelsen af at smage på 4 af deres specialøl og nyde de smukke omgivelser. OBS: Indgang til Klosteret er eksklusiv i prisen (3€) - her skal man have dækket skuldre, bryst og knæ.
Koumos
Håndværkerlandsbyen
Håndværkerlandsbyen
kournas
Koumos
Koumos
Håndværkerlandsbyen
Håndværkerlandsbyen

Det Kretensiske liv - Helt tæt på

Kreta byder på mange små gemte skatte, som I nu har mulighed for at opleve. På Det kretensiske liv - helt tæt på, vil vi vise jer nogle af de steder, som vi mener er værd at skrive hjem om. Her kommer vi helt tæt på de lokale og den græske kultur. Vi besøger først en lokal og enestående kunsthåndværker landsby, hvor I har mulighed for, at købe lidt lokalproducerede souvenirs med hjem. Efter kører vi til Koumos, som er en lille fin og ikke mindst unik stenlandsby, som er bygget med ren håndkræft igennem mere end 15 år. Kournas søens klare vand er næste stop, hvor naturen er helt enestående. Her har man mulighed for at nyde omgivelserne fra enten søbredden eller fra en af de mange cykelbåde. Inden frokost besøger vi bjerglandsbyen, Argyroupolis, og møder Avokadokongen. Til slut spiser vi en skøn frokost ved byens magiske vandfald. OBS: Turen er eksklusiv frokost - her skal medbringes 12€ i kontant på bussen.
16

Bådtur

Tag med på vores hyggelige bådtur. Vi skal bade, snorkle i det lækre krystalklare vand og nyde den smukke Chania-kyst fra havet. På udflugten sejler vi tæt på den majestætiske og fredede “Agii Theodori-ø”. Her bor den sjældne type ged, som hedder en “Kri-Kri-ged”. Vi har to badestop på vores tur, her er det muligt at snorkle blandt fisk samt at se et nedsunket bombefly fra anden verdenskrig. Svømmefødder, dykkerbriller og snorkel kan lånes helt gratis på båden. Turen er med en dansktalende rejseleder, som fortæller gode historier. Udflugten er 2,5-3 timer lang, og det er muligt kontant at købe drikkevarer ombord. Børn er til og med 11 år. OBS. transport til og fra bådehavnen står man selv for.
byvandring
byvandring
byvandring
byvandring
byvandring

Byvandring i Chania Kl. 17:30

Når man rejser til Kreta på ferie, må man endelig ikke snyde sig selv for at opleve Kretas anden største by. Ikke langt fra alle jeres hoteller ligger nemlig den charmerende by, Chania, som er en fantastisk flot og yderst interessant by. Derfor håber vi, at I vil besøge byen og opleve de mange gemte, kendte seværdigheder, som byen gemmer på. Kom med på vores byvandring, hvor vi både kommer rundt i de kendte og ukendte kroge af byen. Vi hører om de lokale anekdoter om byens skabelse, og får fornemmelsen af, hvad du ikke må gå glip af. Vi mødes på midten af 1866-pladsen, hvor rejselederen samt den lokale guide vil byde dig velkommen. Det er muligt at hoppe på en bybus mod Chania fra dit nærmeste busstoppested, og stå af ved den store busstoppeplads, som også er endestationen. Herefter skal du blot 50 meter mod højre, og så vil du finde 1866-pladsen. Her starter vores ca. 2 timers tur rundt i din ferieby. Efter byvandringen er der rig mulighed for at udnytte muligheden, og nyde en dejlig aftensmad på en af de mange lækre restauranter langs havnen eller blandt de små smalle gader.
Samaria
Samaria
Samaria
Samaria
Samaria
Samaria

Samaria kløften

Tag med på udflugt gennem Europas længste kløft: “Samaria Kløften”. Dagen byder på imponerende natur og spektakulære udkigsposter. På vores 16 kilometer lange vandretur passerer vi blandt andet “Jernporten”, som er en 3 meter bred og 100 meter høj passage. Samaria Kløften er enestående og et særdeles populært udflugtsmål - flere turister rejser til Kreta udelukkende for at vandre kløften. Udflugten er en heldagsudflugt med stort “H”. Vi tager afsted før solen står op og er tilbage på hotellerne igen ved ca. 20.30 tiden. På turen til Samaria Kløftens indgang holder vi et morgenmadsstop, hvor det er muligt at købe eller nyde medbragt mad. Vi gør opmærksom på, at turen er meget fysisk krævende. Terrænet er ujævnt, og underlaget er skiftende. Indgangen til kløften er i ca. 1.250 højdemeter. Det vil sige, at turen er nedadgående mod den lille hyggelige by Agia Roumeli, som vi efter kløftens slutning skal sejle fra med en færge. Udflugten anbefales ikke til gæster med diverse skavanker, som forårsager risici ved deltagelse. I forbindelse med tilmelding til udflugten skal der underskrives en udflugtserklæring. Turen er i selvskab med flere dansktalende rejseledere, som hjælper med sikkerheden i kløften og agerer som for- og bagtrop. OBS. Praktisk fodtøj er påkrævet. Prisen for deltagelse er 45€ pr. voksen og 22,5€ pr. barn (børn er til og med 11 år på alle vores udflugter med en dansktalende rejseleder). OBS. På turen skal 18€ medbringes kontant pr. voksen til indgang af kløften og færgebillet. Børn til og med 14 år har gratis indgang i kløften - her skal kun medbringes 13€ kontant til færgebilletten. Minimumsalderen for deltagelse er 9 år. Vi glæder os til en fantastisk udflugtsdag gennem Kretas smukkeste national park.