Spartochori
Vathi
Vathi
Ø-All Inclusive med gratis udlån af cykler
Ø-All Inclusive med gratis lån af båd i 1 time
Spilia Beach
Spilia Beach
Bådtur
Fanari Beach
Fanari Beach
Fanari Beach
Vathi
Vathi
Vathi
Vathi
Vathi
Spartochori
Spartochori
Spartochori
Porto Spilia
En græsk ø-perle

Hold ferie på Meganisi

Meganisi er et ta’ selv bord af autentiske, græske oplevelser tæt på det lokale Grækenland

Vi vil gerne byde dig velkommen til Meganisi. En græsk ø-perle, som ligger mellem det græske fastland og øen, Lefkas. Med sine kun 22,36 km2 er Meganisi et ta’ selv bord af autentiske, græske oplevelser og den perfekte destination for dig, der gerne vil holde ferie i rolige omgivelser, helt tæt på det lokale Grækenland. Læs med herunder, hvor vi giver vores varmeste anbefalinger til, hvad du skal opleve på denne skønne, græske perle.  

Læs mere

Billedskønne omgivelser 

Kuperet terræn, charmerende olivenlunde, billedskønne bugter og en gæstfri lokalbefolkning er hvad der møder dig, når du rejser til den græske ø-perle, Meganisi. Meganisi er kun 22,36 km2 og ligger i smørhullet mellem halvøen Lefkas og det græske fastland. Meganisi betyder “stor ø”, og navnet kommer af, at det er den største blandt de omkringliggende små øer. Der er dog kun omkring 1.000 indbyggere på Meganisi og øen er stort set uberørt af turisme. Størstedelen af øens besøgende er lystsejlere, som tiltrækkes af de skønne bugter og rolige strande. Det betyder også, at der er meget lidt trafik på øen, hvilket bidrager til en helt unik ro.  
Når du rejser til Meganisi med Århus Charter, kan du bo på Esperides Resort, som er et af de få hoteller på øen. Esperides Resort troner op på bjergsiden med en fantastisk panoramaudsigt over det Ioniske hav og de omkringliggende øer. 

Rejser til Meganisi i Grækenland

Spartachori 

Spartachori er den lille landsby, som ligger ca. 10 minutters gang fra vores hotel. Byen er ikke særlig stor, og der findes kun omkring 3-4 restauranter, et lille lokalt supermarked og en kirke. Til gengæld emmer Spartachori af ægte, græsk charme, og går du en tur i byen, vil du føle dig omgivet af imødekommende og gæstfrie lokale, som gerne hilser på. Gå en tur gennem byens snoede, stenbelagte gader, og gør stop ved byens udkigspunkt, Steffani. Her har du den smukkeste udsigt over hele bugten med den lille havn, Porto Spilia, hvor færgen ligger til samt den skønne Spilia strand.  

Rejser til Meganisi - Spartachori landsby

Vathi 

Øens hovedby er den charmerende havneby, Vathi, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra hotellet. Hotellet tilbyder dagligt busservice herind mod et mindre gebyr. Vathi er som taget ud af et postkort med sin maleriske havnepromenade og hyggelige tavernaer. Særligt om aftenen summer Vathi af liv fra de overnattende lystsejlere, der samles på restauranterne langs havnepromenaden. Her findes også en lille lystbådehavn, der på trods af dens mindre størrelse, rummer nogle imponerende lystbåde. En af Meganisis få kirker ligger også i byen. Stilen fra kirkens velholdte vægmalerier afslører, at kirken er fra 1620’erne, og den er dedikeret til Skt. Konstantinos og Eleni.  
Vathi er noget større end Spartachori, men byen er stadig forholdsvis lille, og det er ikke muligt at shoppe her. Byen er dog utroligt charmerende og hyggelig, og den er bestemt et besøg værd. Udenfor sæson er antallet af lystsejlere mindre, hvorfor det ikke forventes, at alle restauranter og beværtninger holder åbent.  

Rejser til Meganisi - havnebyen Vathi

Katomeri 

På en bakketop midt på Meganisi ligger Katomeri – en malerisk lille landsby med smalle, snoede gader og traditionelle stenbelagte huse, som er smukt dekoreret med farverige blomster. Katomeri er omgivet af grønne olivenlunde, og fra landsbyen har du en fantastisk panoramaudsigt over bugten og den nærliggende ø, Kalamos samt bjergene i det fjerne på det græske fastland. I Katomeri har man også formået at bevare den autentiske, græske karakter, og byen er uberørt af turisme. Byen har dog nogle få traditionelle tavernaer, hvor du kan sætte dig ind og nyde roen og et lækkert måltid.  

Rejser til Meganisi - Katomeri by

Oplev historiens vingesus på Meganisi 

Meganisi deler historie med resten af Grækenland, og har gennem tiden været kontrolleret af adskillige suveræne nationer. Derudover er Meganisis historie tæt knyttet til historien på naboøen, Lefkas og de andre Ioniske øer i området. Det første bevis på menneskelig beboelse stammer fra den neolistiske æra, men de tidligste historier kommer fra Homer. I Odysseen skrev Homer om øen, Taphos, Meganisis oprindelige navn, og høvdingen Anchialos. Det siges blandt andet, at øens befolkning var gode søfolk og handelsmænd. I det 7. århundrede kom Meganisi under Korinthernes kontrol og efterfølgende kontrollerede Venetianerne øen i en periode, indtil det tyrkiske herredømme overtog magten. Meganisis turbulente historie fortsatte, da besiddelsen i 1797 blev overdraget til franskmændene efter Napoleon Bonapartes sejrrige felttog i Italien. I 1800 blev den eptanesiske stat dannet, hvilket gav Meganisi og de andre øer en vis autonomitet – dog var øen fortsat under russisk-tyrkisk beskyttelse. Senere kom franskmændene igen til magten, men under Napoleonskrigene i 1810 overtog briterne, og deres mål var, at grækerne skulle opnå uafhængighed fra osmannerne. Meganisi kunne første gang fejre deres uafhængighed den 21. maj 1864.  

Rejser til Meganisi - krystalklart vand

Gå naturens mageløse veje  

Meganisi er spændende at udforske - særligt på grund af sit kuperede terræn og snoede veje, som næsten altid leder én hen til en af øens skjulte perler. Meganisi byder på naturoplevelser udover det sædvanlige. De mange smukke bugte og fredelige strande tiltrækker lystsejlere fra hele verden, og det forstår vi godt. Øens frodighed og krystalklare vand, er en fryd for øjet!  
Vi anbefaler, at du udforsker øen på scooter eller (hvis du er god til bens) på cykel. Her vil du opleve det autentiske Grækenland med fastboende der hilser, når du møder dem på én af øens hyggelige tavernaer eller i marken. Kør ned ad en af de små grusveje, der løber langs kysten. Måske støder du på en lokal fisker eller en flok geder, der krydser vejen.  

Rejser til Meganisi - billedskøn natur

Oplev mere med Ø-All Inclusive 

Når du rejser til Meganisi med Århus Charter, får du automatisk Ø-All Inclusive, som giver dig en række gratis fordele og aktivitetsmuligheder, så du nemt kan komme rundt og opleve denne eventyrlige ø.  
 
Ø-All Inclusive inkluderer: 
Gratis færge til feriebyen Nidri på Lefkas* 
Gratis lån af mountainbike eller cykel op til 4 timer dagligt 
Gratis lån af scooter op til 2 timer dagligt* (kørekort med AM skal fremvises) 
Gratis lån af båd 1 time pr. ophold* 
 
*Den gratis færgeafgang er på en bestemt afgang, som oplyses på hotellet. Scootere og både står til gratis rådighed i et begrænset tidsrum og under forudsætning af ledig kapacitet. Brændstof og forsikring afregnes separat. Jf. nyeste lovgivning i Grækenland forudsætter lån/leje af scooter, at gyldigt kørekort med tilladelse til minimum AM (knallert, max 45 km/t) kan fremvises.  
Ø-All Inclusive giver dig en forsmag på, hvordan du bedst kommer rundt og oplever Meganisi. Der er naturligvis også mulighed for at leje scootere og motorbåde på dagsbasis, såfremt du får mod på mere. Al booking af transportmidler foregår på rejsemålet. Leje af motorbåd i 8 timer koster ca. 80 Euro.  

Rejser til Meganisi - Oplev øen med Ø-All Inclusive

Spis lokalt på Meganisi  

Grækenland er kendt for sin gastronomi og græske delikatesser. Det gode måltid prioriteres højt, og Meganisi er ingen undtagelse.  
Grundelementerne i det græske køkken er friskfanget fisk, friske, lokale grøntsager, lam og krydderier. Hvis du vil ud og spise, anbefaler vi, at du går efter autentiske, græske retter som Kleftiko (langtidsstegt lammekød), friskfanget fisk, skaldyr, blæksprutte, dolmades (fyldte vinblade med grøntsager, ris og kød) og meze (den græske tapas). Slut måltidet af i ægte, græsk stil med et glas ouzo – en skøn anisbaseret brændevin og grækernes nationaldrik. 

Rejser til Meganisi - Spis lokalt
ET FANTASTISK REJSEMÅL FOR HELE FAMILIEN

SEVÆRDIGHEDER PÅ MEGANISI

Ø-stemning, græsk charme og billedskønne omgivelser  

Når du rejser med os, har du mulighed for at tage med vores danske rejseledere på forskellige udflugter i løbet af ugen.

Herunder har vi samlet vores bedste anbefalinger til hvad du skal opleve på den græske ø-perle.

Læs mere

Papanikolis  

Papanikolis er den berømte havgrotte, der under 2. verdenskrig fungerede som skjulested for en 65 meter lang italiensk ubåd af samme navn. Det er Grækenlands 2. største havgrotte, som du kan besøge med båd. Båden kan sejle helt ind i grotten, og man kan springe i vandet fra båden og bade herinde.  

Rejser til Meganisi - Papanikolis grotten

Skorpios 

Fra hotellet kan du se øen Skorpios, som er en privatejet ø, hvor den kendte rigmand Aristoteles Onassis i 1968 giftede sig med præsident-enken, Jacqueline Kennedy. De mange journalister, der dækkede brylluppet, boede i og omkring Nidri, og blev dermed startskuddet til områdets første turister. Hvis du sejler rundt om øen, kan du tydeligt fornemme den rigdom, som øens ejere besidder. Kun et enkelt sted på øen er det muligt at gå i land og bade – det er den lille strand, hvor de berømte paparazzi fotos af Jacqueline Kennedy blev taget, imens hun badede.  

Rejser til Meganisi - Skorpios

Sunket fly 

I vandet ud for havnen i Vathi ligger der et sunket propelfly, der efter sigende styrtede i havet i 1972. Hvorfor flyet styrtede ned er fortsat lidt af et mysterium, men et øjenvidne fortalte, at det var to mænd, der på deres vej fra Korfu forulykkede. Det lykkedes heldigvis de lokale øboere at redde begge mænd. I dag ligger flyet på lavt vand, og man kan på de fleste dage - særligt, når der er vindstille – se flyet fra den østlige side af havnen.  

Rejser til Meganisi - Sunken fly i Vathi

Agios Ioannis Prodromos  

Agios Ioannos Prodromos er et gammelt kloster og det mest religiøse sted på Meganisi. Det siges at klostret blev bygget før 1477, og det blev dedikeret til Johannes Døberen (Skt. John the Baptist). Det blev plyndret og ødelagt af pirater, men genopbygget i 1800-tallet af en nonne, som efterfølgende bosatte sig i klostret og boede der frem til hendes død. Hun blev begravet inde i kirken, og gravstedet er der stadig den dag i dag. Klostret ligger ved stranden af samme navn på den vestlige del af øen.  

Rejser til Meganisi - Agios Ioannis Prodromos

Naboøen Lefkas, Nidri

Med Ø-All Inclusive kan du tage færgen fra Meganisi til naboøen, Lefkas, helt gratis. Efter en kort færgetur på omkring 30 minutter, vil du ankomme til den hyggelige havneby,  som ligger på østsiden af Lefkas. Nidri har tusindvis af besøgende hvert år, og det er ikke uden grund. Byen har et hav af hyggelige tavernaer, restauranter og små butikker, og Nidris skønne strand, som ligger i den nordlige del af landsbyen, gør det muligt at kombinere sightseeing med en dag ved vandet. Stranden er veludstyret med kaffebarer, små tavernaer, parasoller og liggestole til leje samt Lefkas’ største vandsportscenter. Nidri har også en hyggelig, nyere gågade, som er afspærret for biler. Også her vil du finde hyggelige tavernaer, souvenirbutikker og lokale supermarkeder.  

Rejser til Meganisi - Lefkas, Nidri

Lefkas by: 

På den nordlige del af Lefkas ligger øens maleriske hovedstad, Lefkas by. Lefkas by byder på en fantastisk, gammel bydel, skønne tavernaer, lange promenader og en hyggelig, græsk atmosfære. Byen er med sine omkring 10.000 indbyggere, en mellemstor by, som bare venter på at blive udforsket. Gå på opdagelse i byens smalle, charmerende gader og små butikker, og gør stop ved de talrige kirker og historiske bygningsværker, som gemmer sig rundt omkring i byen. Du kan blandt andet finde den gamle kirke, Pantokratoras, der blev bygget af venetianerne i det 17. Århundrede.  
 
Byens promenade er opkaldt efter den berømte græske digter, Angelos Sikelianos, der blev født på Lefkas. Her kan du gå en tur og betragte de fine, farverige huse, der ligger langs promenaden, og slå dig ned på en af de hyggelige tavernaer eller kaffebarer. Langs promenaden løber en lille kanal, der forbinder øen til nabolagunen og det Ioniske hav via små gangbroer. Det er også her man finder den ikoniske træbo, hvor man især i aftentimerne ved solnedgang kan tage nogle fantastiske ferieminder med hjem til fotobogen. 

Rejser til Meganisi - Lefkas by

Lefkas old town

Bag promenaden ligger Lefkas gamle bydel. Her kan du gå en tur i de smalle gyder og stræder og opleve de skjulte perler, som ligger ind imellem. Bydelens farverige huse er ikke så gamle som de ser ud til, men mange af dem er bygget i traditionel venetiansk stil og dekoreret med smukke blomster og planter.  
 
I Lefkas by findes også en lang gågade, som byder på et bredt udvalg af kaffebarer, tøj- og souvenirbutikker, hvor du kan finde alt, hvad shopping-hjertet begærer. Når sulten melder sig, og du trænger til en pause i skyggen, kan du gå forbi gågadens hyggelige torv og finde dig til rette på en af de små barer eller restauranter. Vær opmærksom på, at mange af butikkerne har lukket om eftermiddagen.  
 
Afslut dit besøg i Lefkas by med en gåtur i solnedgangens skær på den store marina. Marinaen kan med sine mere end 600 yacht-pladser imponere de fleste. 

Rejser til Meganisi - Den gamle bydel i Lefkas

Vestkysten af Lefkas: 

Lefkas’ vestkyst byder på nogle af Grækenlands smukkeste strande. Faktisk er de kendt som nogle af topstrandene i Grækenland - og også på verdensplan er de enestående. Her står det smukke turkisblå vand i kontrast til de stejle, hvide klipper og de lyse strande. På vestkysten af Lefkas vil du opleve en ægte natur-skønhed med dramatiske landskaber og frodige bjerge. Vi kan især anbefale at du lægger vejen forbi stranden, Porto Katsiki eller Kathisma Beach, som begge er fantastisk smukke.  

Rejser til Meganisi - Porto Katsiki Beach på Lefkas vestkyst

Faneromeni 

Faneromeni er et aktivt munkekloster beliggende på en bakke over Agios Ioannis. Klosteret har en lang og spændende historie. Legenden siger, at indbyggerne på Lefkas i oldtiden byggede et marmortempel på toppen af bakken, som de dedikerede til Artemis, gudinden for jagt, skove og dyr. I den græske mytologi er hun beskrevet som datter er Zeus. For 2000 år siden sendte apostlen Paulus tre af sine disciple til øen for at udbrede kristendommen, og en af dem skulle efter sigende have bygget en kirke over ruinerne af det gamle marmortempel. Grundlæggeren af kirken, Sosien, blev den første biskop på øen. Faneromeni klostret er blevet genopbygget flere gange gennem de sidste århundreder - blandt andet på grund af brande og jordskælv. Man har dog bevaret en masse uvurderlige ikoner, dyrebare malerier, træudskæringer, håndskrevne manuskripter, gamle bibler og andre religiøse relikvier, hvilket gør klosteret særdeles interessant at besøge. Udenfor er klostret omgivet af en smuk og velholdt have med massevis af druer, geranier og fyrretræer.  

Rejser til Meganisi - Faneromeni klostret på Lefkas
ET FANTASTISK REJSEMÅL FOR HELE FAMILIEN

De bedste strande på Meganisi

Græsk ø-perle med uspolerede bugter og billedskønne omgivelser 

På Meganisi kan du finde strande og små bugte rundt om hele øen, og snorklemulighederne er mange. Mange af strandene ligger helt uberørt og du kan nemt finde din egen strand for en dag. De fleste af strandene er stenstrande, så vi anbefaler, at du tager badesko med. Vandet omkring strandene bliver ofte hurtigt dybt - til gengæld er det helt roligt, og der er sjældent bølger. 
Nogle af strandene kan kun besøges via båd.  

Spilia Beach 

Spilia Beach ligger tæt på Esperides Resort, lige ved siden af Porto Spilia, som er havnen man sejler til på øen. Her er hængekøjer ude i vandet, som tillader, at du kan slappe af i solen og samtidig dyppe tæerne i det krystalklare vand. Denne charmerende stenstrand har også en lille strandbar, hvor man kan leje liggestole og parasoller samt købe kølige drikkevarer. Der kører en gratis bus fra hotellet dagligt, men gåturen derned er også hyggelig. Du kan enten gå gennem byen, Spartachori, eller ned af den stejle bakke, der fører op til hotellet. 

Rejser til Meganisi - Spilia Beach

Fanari Beach 

Fanari Beach er den mest populære strand på Meganisi. Stranden er også kendt som “Reggae stranden,” på grund af den hyggelige stemning og fordi, der altid spilles reggaemusik. Hvis man lejer en liggestol og en parasol, kan man frit benytte sig af kajak og paddleboards på stranden. Fanari Beach er en stenstrand og vandet bliver hurtigt dybt – dog er det utroligt roligt, da det ligger i læ inde i en bugt. Der tilbydes bustransport til stranden fra hotellet mod et mindre gebyr.  

Rejser til Meganisi - Fanari Beach

Stravnam Beach 

Stravnam beach er en nyere strand, der ligger på Meganisis vestkyst. Af lokalbefolkningen er stranden bedre kendt som “Ammoglosa”, der betyder “tunge af sand.” På grund af solen er det bedst at opholde sig på stranden om morgenen eller sent på eftermiddagen, når vandet er mest roligt. Der er ingen faciliteter her, så husk at medbringe rigeligt med drikkevarer og snacks.  

Rejser til Meganisi - Stravnam Beach

Zaganas Beach

Zaganas Beach ligger på halen af Meganisi, og du kan kun komme ud til stranden med båd. Her er mulighederne for at snorkle og studere livet under havoverfladen rigtig gode, særligt på grund af de mange fisk, der er i området.  
Vi anbefaler, at du medbringer badesko, da klipperne omkring stranden ofte er glatte.  

Rejser til Meganisi - Zaganas Beach

Andre unikke strande

Hele øen rundt vil man kunne finde et utal af unikke og uspolerede strande og bugter, hvor det krystalklare blå vand skinner om kap med solens stråler. Udnyt endelig din Ø-All Inclusive med gratis leje af motorbåd, så du selv kan gå på opdagelse efter de fantastiske strand-perler.

Vi kommer også til at have forskellige planlagte bådture, som du kan tage med på. Her tager vi også på eventyr fra vandsiden og holder masser af badestops ved nogle af de smukkeste, små strande.  

Rejser til Meganisi - unikke strande
Fakta

Vejret på Meganisi

Meganisi byder på solrige sommerdage og meget få regnvejrsdage

Maj
I maj minder temperaturerne meget om den danske sommer, med gennemsnitstemperatur omkring 23 grader i dagtimerne. Denne måned er derfor særligt oplagt til dig, der ønsker at gå på opdagelse og være aktiv på din ferie.   

Juni-august
Rejser du i sommermånederne, fra juni til september, er du næsten altid sikret en varm solferie. Her er gennemsnitstemperaturen omkring 29 grader, og man kan forvente mange dage med temperaturer herover. Nætterne vil også oftest ligge på omkring de 20 grader.  

September-oktober
Hvis du fortrækker lidt mildere temperaturer, kan vi anbefale dig at rejse i slutningen af september og starten af oktober. Her er temperaturen mellem 22-26 grader og havet er dejlig lunt fra sommerens mange varme timer.  

FAKTA

VÆRD AT VIDE OM REJSEN TIL MEGANISI

Flyvetid og transfer

For at komme til Meganisi flyver vi til Preveza lufthavn, som tager ca. 3,5 time fra Aarhus Airport. Herefter køres der ca. 1 time i bus, hvoraf størstedelen af ruten foregår på Lefkas på en flot tur fra Lefkas by til Nidri. Herfra sejler vi ca. 30 minutter langs de frodige mindre øer til Meganisi. 

Valuta

På Meganisi handles der med euro. Der findes kun 1 hæveautomat på øen, så hav gerne vekslet nogle euro hjemmefra. 

Transport

På Meganisi findes der ingen lokalbusser, men Esperides Resort stiller busservice (nogle mod gebyr) til rådighed til de nærmeste strande og havnebyen Vathi. Der findes generelt ikke mange biler på øen, hvor størstedelen af transporten foregår på scooter. 

Aktiviteter

Her er smukke vandreruter og sejlture, så gør endelig brug af dine Ø-All Inclusive muligheder til at opleve mere af den græske perle. 

OPLEV MEGANISI MED ÅRHUS CHARTER

Udflugter på Meganisi

Oplev Meganisi med vores danske rejseledere, der vil give dig personlige og uforglemmelige ferieoplevelser.

Tilmelding til udflugterne skal ske til Århus Charters rejseledere på rejsemålet eller via Århus Charters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne kan ikke bestilles online.

Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på, at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis. 

Læs mere
kloster

Lefkas skatte

På denne tur får I både mulighed for at opleve øens kultur og byliv. Vi kører fra hotellet mod Spilia havn kl. 7:30. Her tager vi Færgen mod Nidri og bliver hentet i bus, der kører os til det aktive munkekloster, Faneromeni. Her fortælles der om klostrets historie og de lokale religionsforhold, inden der gives tid på egen hånd til at se den fine dyrepark, som munkene selv passer. Efterfølgende går turen mod Lefkas by. Her kan I opleve øens ”hovedstad” og nyde de små, snoede gader med en kop kaffe eller en shoppetur. Vi bliver i Lefkas og laver hvad vi selv ønsker og turen går herefter videre til Nidri, hvor vi tager færgen til Meganisi kl. 14. Man kan selv vælge, om man vil med os rejseledere retur, eller blive på Lefkas og selv tage færgen hjem kl. 18:00.
bus
Errikos, Vathi
Vathi
Fanari Beach, Jammin in Paradise
Agrilia, ved søen
Stravnam, Thilia Beach
bus
vathi
bus
bus

Meganisi Rundt

Med minibus tager vi rundt til øens unikke, uspolerede punkter, der byder på frodige olivenlunde, idylliske bugter med krystalklart havvand og traditionelle landsbyer. Turen starter på den vestlige del af øen, hvor vi kører langs kysten ned til det sydligste punkt. Vi skal lige så langt ned, som vi kan med den offentlige vej. Derefter drejer vi op til de lokale landsmænds olivenlunde. I dette område går landbrugsdyrene sommetider frit rundt på vejene. Fra olivenlundene kører vi gennem den første landsby, Spartochori. Denne landsby er sammen med Katomeri en af de mest lokale landsbyer på øen, og den har sin helt egen charme med de små labyrintgader og tavernaer. Vores næste stop er et kort visit i landsbyen Katomeri, hvor vi skal ind og se det lokale liv, og derefter sætter vi kursen mod havnebyen Vathi, hvor vi ser det berømte propelfly, der ligger i byens havn. Det sidste stop vi har, er en af de mest eftertragtede strande på Meganisi, Fanari Beach. Her holder vi et badestop, hvor det bliver muligt at dyppe sig i det klare vand eller få sig lidt koldt at drikke inden vi kører af den nordlige kystvej tilbage til hotellet.
båd
båd
båd
båd
båd
båd
båd
Hop
Scorpios
Papanikolis grotten

Bådtur på det Ioniske Øhav

Bådturen tager udgangspunkt fra den lille havn, Spilia, hvor vi sejler syd på langs kysten til Grækenlands anden største havgrotte, Papanikolis, hvor man tilbage under 2. verdenskrig gemte en ubåd af samme navn. Efter et badestop inde i grotten, sætter vi kursen videre til øen Lefkas eller en tilfældig strand på fastlandet, hvor vi vil gøre et længere stop. Imens vi nyder solen og den højere temperatur på stranden, vil bådmandskabet tænde op i grillen, for at grille sauvlaki. Til det velsmagende kød vil der blive serveret græsk salat, tzatziki, brød og drikkevarer, hvor man kan vælge imellem vin, sodavand og vand. Efter frokost og hygge på stranden sejler vi videre til den meget omtalte ø, Scorpios, der tilbage i 1963 blev købt af Aristoteles Onassis. På vej til Scorpios vil vi skrue tiden tilbage og fortælle om den kæmpe udvikling øen har været igennem og hvilken betydning det store bryllup mellem Jackie Kennedy og Aristoteles Onassis har haft for turismen på Lefkas og Meganisi. Ved Scorpios vil vi gå i land på den eneste strand, der er åben for offentligheden. Det er en fantastisk bådtur, hvor man får mere baggrundsviden omkring øerne og oplever den smukke natur med de mange bugter og grotter.
Scooter Safari
Fanari Beach
Præsen fra Spartochori
Agios Ioannis
Errikos, Vathi
Vathi
Stravnam, Thilia Beach
Jammin' in Paradise
scooter
Vathi havnelandsby
Agios Ioannis

Scooter Safari

De tre landsbyer på Meganisi består hovedsageligt af små labyrintgader, og vejene rundt på øen er enten af asfalt eller grus. Derfor har vi arrangeret en ø-rundtur på en lidt anderledes måde end normalt. Vi skal nemlig køre scooter. Dette giver den ultimative helhedsoplevelse, hvor alle sanser kommer i brug. Vi starter på Hotel Esperides Resort, hvor vi laver en lille testkørsel inden vi begiver os ud på de offentlige veje og gader. Til at starte med, tager vi turen ud mod den vestlige del af øen, hvor vi ser nærmere på den smukke uspolerede natur og får en god udsigt til de mange naboøer. Her fortsætter vi ned til det sydligste punkt, vi kan komme med den offentlige vestkyst, og drejer op til de lokale landmænds olivenlunde. I dette område går landbrugsdyrene frit omkring og passerer sommetider vejene når vi kommer kørerende på vej til det næste indtryk. Katomeri en af de mest lokale landsbyer på øen og har sin helt egen charme med de små labyrintgader og tavernaer. I landsbyen Katomeri går vi en lille tur og ser det lokale liv og møder en skøn ældre dame, som viser hendes håndværk frem. Herefter sætter vi kursen videre til havnebyen, Vathi, hvor vi skal se det berømte propelfly, der ligger i byens havn. Vores sidste stop er den mest eftertragtede strand på Meganisi. Her gør vi et badestop, nyder det gode vejr og får strukket benene inden turen går hjemad langs øens nordlige vestkyst. Husk: Vand, kamera, badetøj og håndklæde. Benzin og ansvarsforsikring er inkluderet. Materielle skader på scootere er for egen regning. 1 voksen = 1 scooter. 1 barn = ekstra passager.
Afgange samme weekend

Alternative rejsemål

Vores andre gæster kigger også på

Næste >