Gratis parkering

Oplev Kreta med Århus Charter

VELKOMSTMIDDAG

Denne aften står i hyggens tegn både for gæster og guider. Aftenen vil foregå på en nøje udvalgt, lokal restaurant i hyggelige omgivelser, og dette er den perfekte start på jeres ferie. Den står på hygge, god mad og græsk stemning til at skyde en rigtig godt ferie i gang!    

DET SKJULTE KRETA

På denne udflugt tager vi gæsterne med ud og opleve Kretas skjulte skatte. Turen tager os til Soudabugten, hvor vi oplever de allieredes kirkegård fra 2. verdenskrig. Vi vil komme forbi den lille uberørte stenlandsby i Koumos, samt besøge den lille landsby Gavalochori, hvor dagen afsluttes med en let frokost i form af græsk meze og en god raki. 

SAMARIAKLØFTEN

Denne udflugt er til en af Kretas største seværdigheder og Europas længste kløft, nemlig Samaria kløften. Den er 16-17 km lang og er i de smukke omgivelser ved de hvide bjerge. På denne tur opleves hvad Kretas storslåede natur har at byde på og det ses på tætteste hold på turen gennem kløften. Det tager 5-7 timer alt efter hvad tempo gæsterne bevæger sig i og hvor mange pauser de har brug for. Efter kløften ender de  i den lille autentiske by Agia Roumelli, hvor de har mulighed for at købe en velfortjent frokost eller bade og slappe af ved stranden.
Den eneste måde man kan komme fra Agia Roumelli er med båd, som vi skal med sidst på eftermiddagen. Her kan gæsterne nyde en dejlig sejltur på en lille times tid med udsigt til Kretas smukke sydkyst. Vi ender i byen Sougia, hvor buschaufføren holder klar til at køre os tilbage til hotellerne igen. Der vil være en rejseleder med på turen, som vil gå bagerst og sørge for at få alle gennem kløften. Turen er ikke for gangbesværede eller folk med skader i knæ, ankler mm., da det er en fysisk hård tur. 

SMAGEN AF KRETA

På denne udflugt er vi ude at vise gæsterne hvad Kreta har at byde på udover turistområdet. Vi besøger et økologisk og miljøvenligt sæberi, hvor sæber og cremer bliver håndlavet af lokale råvarer. Gæsterne hører om produktionen og har mulighed for at købe produkterne med hjem. Vi besøger herefter en græsk olivengård, som producerer noget af den bedste olivenolie. Vi kommer på turen også forbi et af verdens ældste oliventræer og sidste stop på turen er en charmerende vingård, hvor vi får en rundvisning og slutter af med vinsmagning og en lækker frokost. 

BÅDTUR

Denne udflugt er en hyggelig og sjov bådtur, hvor vi sejler ud fra havnen i Platanias og rundt om den fredede Agii Theodori-ø som ligger lige ud for Platanias.
På sejlturen vil der være mulighed for at snorkle og bade fra båden, samt se om man kan spotte de fredede Kri-Kri geder som lever på øen. Båden vil kaste anker 2 gange under turen, hvor et af stoppene giver mulighed for at set et gammelt flyvrag fra anden verdenskrig, som i dag huser mange små fisk. Turen vil også byde på en tur langs kysten ved Platanias og Agia Marina, så de kan opleve begge byer fra havet. 

ELAFONISSI

Denne dag står på udforskning af Elafonissi stranden, som er kendt for sit lyserøde sand. Vi har sørget for at udnytte køreturen til stranden, så vi kommer ud og oplever, hvad Vestkreta ellers har at byde på. På vejen kommer vi forbi drypstenshulen Agia Sofia, hvor vi laver et stop, så gæsterne kan gå på opdagelse i drypstenshulen. Inde i hulen er der en lille kirke. Selve hovedstoppet er selvfølgelig på Elafonissi, hvor gæsterne kan nyde stranden og de skønne omgivelser. 

 

PÅ EGEN HÅND:

 

KNOSSOS

En udflugt med engelsktalende rejseleder: Her kører gæsterne til Knossos, som ligger omkring 2 timers kørsel fra turistområdet. De kan her gå på opdagelse i det gamle palads og gå og fornemme hvordan det har været i paladsets storhedstid. Efter de har været på Knossos går turen til Heraklion hvor gæsterne får tid på egen hånd til at udforske Kretas største by/hovedbyen

GRAMVOUSA

En udflugt med engelsktalende rejseleder: Denne udflugt kombineres med Elafonissi, hvor vi tager med gæsterne ud til havnen i Kissamos. Herfra tager gæsterne med færgen på egen hånd til Gramvousa hvor første stop er. Her har de mulighed for at gå i land på øen og nyde en lækker badetur eller gæsterne kan bevæge sig op til det venetianske fort som er at finde på øen. Efterfølgende sejler færgen til lagunen ved Balos som er kendt for sit turkis blå hav og hvide sand. En dejlig tur hvor gæsterne kommer af sted på egen hånd og ser nogle af de smukke steder som man kun kan komme til via båd. 

 

Tilmelding til udflugterne skal ske til Århus Charters rejseledere eller via Århus Charters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis. Tilmeldingen er bindende, og det er ikke muligt at få refunderet det betalte beløb, medmindre en lægeerklæring kan fremvises. Visse oplevelser som indgår i vores udflugter kan være afholdt i samarbejde med eksterne arrangører, hvorfor engelsktalende rejseledere kan forekomme. Vi gør opmærksom på, at nogle udflugter kan være fysisk krævende. Specielle hensyn ved udflugterne vil fremgå af udflugtsbeskrivelsen. På billetten fremgår opsamlingstidspunkt for udflugten, som skal overholdes. Er du ikke tilstede, forbeholder vi os retten til, at fortsætte udflugten uden din deltagelse. Mød gerne op i god tid før afgang. Udflugterne kan betales i euro eller med kreditkort. NB! Ved betaling i appen må der påregnes et gebyr på kr. 25,- pr. transaktion, mens der ved betaling med kort påregnes et gebyr på € 0,50,- pr. person. 

Har dette vakt din interesse? Så klik her for at komme til oversigten af vores hoteller på Kreta.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og
DELTAG I KONKURRENCEN
om et rejsegavekort på kr. 5.000,-
Vinderen trækkes én gang årligt
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker