Gratis parkering

OPLEV ITHACA MED ÅRHUS CHARTER

Byvandring

Kunne I tænke jer at se Vathi by, finde alle de gode steder, og høre alle de gode historier? Så tag med os på byvandring! På denne tur vil vi vandre gennem Vathi by og se alt fra mindesteder, kirker, vigtige statuer, butikker og meget meget mere. Alt dette vil foregå søndag kl. 11, hvor vi mødes ved ankeret, der ligger ud til havnen. 

Velkomstmiddag

Søndag aften inviterer vi jer indenfor på en af byens bedste restauranter, Mills, Kohili eller Kantouni. Her vil I blive præsenteret for nogle af grækernes bedste forretter, moussaka og souvlaki til hovedret og lidt sødt til dessert. Så bliver det simpelthen ikke mere græsk. Vi håber, at I vil komme og nyde denne aften med os, og samtidig få en forsmag på det græske køkkens lækkerier. Festlighederne vil starte kl. 19.00. Vi mødes alle ved ankeret og går sammen hen til restauranten

Kajaktur

Tag med en dygtig lokalguide på kajak tur rundt på det smukke hav der omgiver Ithaca. Vi mødes ved kajakcenteret og bliver instrueret i håndtering af kajak, hvorefter vi i fællesskab bevæger os mod nogle af øens allersmukkeste strande. Undervejs mod den første strand Skinos vil lokalguiden berige os med fortællinger om det vi kommer forbi. Ved Skinos har vi cirka 30 minutters stop til at nyde en dukkert i det blå vand og de flotte omgivelser. Herefter roer vi videre til stranden Gidaki, der nævnes som én af Grækenlands flotteste strande. Her er der igen mulighed for en badetur, samt nyde en sandwich og vand som er inkluderet i prisen. Når vi har nydt tiden på Gidaki roer vi igen videre til sidste stop: Filiatro strand. En meget populær og smuk strand, hvor man kan nyde den sidste badetur. Herfra bliver man transporteret tilbage til Vathi by, og er hjemme igen omkring kl. 14.30.

Ithaca på én dag

Er I historieinteresserede eller vil I bare gerne opleve hele Ithaca, så gå ikke glip af turen ’Ithaca på én dag’. På denne tur kører vi sammen i bus fra Vathi til den nordlige del af øen. Vi starter med et stop ved klostret Katharon, hvor et besøg i klokketårnet vil blive muligt, herfra er der den flotteste udsigt over den sydlige del af Ithaca. Vi kører videre forbi monolitterne, og til Anogi, hvor vi stopper ved Jomfru Maria kirken, som er den kirke i Grækenland med de bedst bevarede freskomalerier. Herfra kører vi til Odysseus’ fødeby Stavros, hvor vi besøger Odysseus park og spiser vores frokost på en lokal taverna. Når frokosten er spist, drager vi videre mod Frikes med et kort stop ved Dodonis Café. 

Vandretur til bjergnbyen Perachori 

Tag med en dygtig lokalguide på en spændende og oplysende vandretur i den græske natur. Vi går fra Vathi torv til den antikke hovedstad på Ithaca, Perachori. Undervejs vil guiden berige os med fortællinger om Ithacas historie, floraen på Ithaca og spændende anekdoter om ruinerne vi vandrer forbi. Ved ankomst til Perachori holder vi stop på en dejlig café med postkortværdi og panoramaudsigt ud over Vathi. Her er der mulighed for at købe kaffe, øl, sodavand eller vin. Vi anbefaler dog stadig at I medbringer masser af vand og nogle snacks til vandreturen undervejs. 



Tilmelding til udflugterne skal ske til Århus Charters rejseledere eller via Århus Charters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis. Tilmeldingen er bindende, og det er ikke muligt at få refunderet det betalte beløb, medmindre en lægeerklæring kan fremvises. Visse oplevelser som indgår i vores udflugter kan være afholdt i samarbejde med eksterne arrangører, hvorfor engelsktalende rejseledere kan forekomme. Vi gør opmærksom på, at nogle udflugter kan være fysisk krævende. Specielle hensyn ved udflugterne vil fremgå af udflugtsbeskrivelsen. På billetten fremgår opsamlingstidspunkt for udflugten, som skal overholdes. Er du ikke tilstede, forbeholder vi os retten til, at fortsætte udflugten uden din deltagelse. Mød gerne op i god tid før afgang. Udflugterne kan betales i euro eller med kreditkort. NB! Ved betaling med kort, må der påregnes et gebyr på kr. 25,- pr. transaktion. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og
DELTAG I KONKURRENCEN
om et rejsegavekort på kr. 5.000,-
Vinderen trækkes én gang årligt
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker