Gratis parkering

REJSER TIL ITHACA

Århus Charter er stolte af at kunne præsentere Ithaca som vores flotte og autentiske rejsemål i Grækenland med afrejse fra Aarhus Lufthavn.


Ithaca er en idyllisk og uspoleret ø, beliggende i Det Ioniske Hav mellem det græske fastland og Kefallónia. Øen er et fantastisk uberørt område med krystalklart blåt hav og frodige høje bjerge. Her er flotte strande og smukke byer langs kysten, hvor der hersker en dejlig atmosfære af ægte græsk idyl og gæstfrihed.

Ithaca er en græsk perle af et rejsemål, og er ikke kendt af mange som turistmål, men vi er sikre på, at du som gæst vil nyde denne helt særlige ø, der byder på skøn afslappet atmosfære og autentiske omgivelser.

I Odysseus’ fodspor


Ithaca er den næstmindste af De Ioniske Øer, og er med sine 96 km2 på størrelse med Samsø. På trods af sin størrelse har Ithaca en rig historie, som blandt andet omfatter Homers episke fortællinger. Ithaca er historisk kendt som hjem for den mytologiske helt Odysseus og det var også herfra Odysseus, ifølge Homer, sejlede til Troja. Odysseus var efter Den Trojanske Krig intet mindre end 10 år om at nå hjem til sin ægteviv Penélope på Ithaca. Odysseus og hans mandskab måtte så gruelig mange kvaler igennem; de blev bl.a. indespærret af den enøjede kyklop Polyfemos, de blev forvandlet til svin af troldkvinden Kirke, de havde svært ved at modstå sirenernes dårende sang og efter mange flere kvaler befalede Athene slutteligt Odysseus, at han ved sin hjemkomst til Ithaca skulle forklæde sig som tigger, for kun at blive genkendt af sine egne. Vores guider på Ithaca kender hele historien, glæd dig til at få den fortalt!

Flere vandreruter fra Vathi tager én med til betagende udsigter, som er kendte for deres tilknytning til fortællingerne om Odysseus. Efter Odysseus’ tid som Kongen af Ithaca, kom øen under forskellige magtherrer, som blandt andet tæller osmannerne, venetianerne, frankerne og briterne indtil Ithaca i 1864 officielt blev leveret tilbage til græsk styre.

Den betagende hovedby Vathi

Århus Charters hoteller er beliggende i og omkring hovedbyen Vathi, som byder på en skøn græsk atmosfære, fyldt med en sjælden og autentisk charme, som skaber rammerne om en perfekt ferieoplevelse. Vathi, som på dansk betyder ”dyb”, har sit navn efter den betagende, smukke Molo-bugt, hvor Vathi har sin beliggenhed.

Langs den hesteskoformede havnepromenade og i byens små gader, findes der mange små hyggelige butikker side om side med lokale caféer, tavernaer og restauranter, som serverer lækre græske specialiteter. Nyd et skønt græsk måltid og et køligt glas vin med udsigt til lystbådene, som ligger fortøjet side om side ved kajen.

Området omkring Vathi er foretrukket blandt lystsejlere fra hele Europa, som nyder de omkringliggende og ubeboede øer, de mange eksotiske bugte med isolerede strande og små havnebyer med ægte græsk gæstfrihed og imødekommenhed. Turismen er stadig på et moderat niveau, og byen er i de senere år blevet stadig mere populær som ferieområde for grækerne.

Hotellerne i området er placeret enten i eller omkring byen eller langs havnepromenaden, flere af dem med vidunderlig udsigt. Hotelstandarden i området er generel god, og ofte er hotellerne familiedrevet og har derfor en god personlig betjening.

Oplev Ithacas spændende natur

Øen byder på fine udflugtsmuligheder som f.eks. vandreture, sejl- og kajakture, dykning og ekstraordinære naturoplevelser. Overalt på Ithaca findes der det mest fantastiske krystalklare hav, og de små omkringliggende ubeboede øer giver et specielt naturskønt billede af omgivelserne. Landskabet er fyldt med smukke høje bjerge, som er dækket af pinjeskove, cypresser og oliventræer.

I modsætning til fastlandet og øerne i Det Ægæiske Hav, der er blevet påvirket af den osmanniske historie gennem århundreder, har Ithaca en større venetiansk indflydelse, hvilket fornemmes i både deres sprog, deres mad og helt specielt i arkitekturen på øen.

Ithaca byder på mange spændende oplevelser og et spektakulært sceneri. Udforsk øen ved at leje scooter eller bil og oplev små landsbyer, bjergplateauer, klostre, kirker, en ubeskrivelig natur og en spændende historie, som præger området i særdeleshed. Der er også god mulighed for, at leje båd og sejle langs den smukke uberørte kyst ved Ithaca og finde små isolerede strande at bade fra.

Transfer fra lufthavnen til Ithaca

På rejsen til Ithaca flyver man fra Aarhus Lufthavn og lander i Preveza Lufthavn på det græske fastland. Herfra har man mulighed for at tilkøbe vores transfer, der er en fantastisk oplevelse i sig selv. Vores danske rejseledere sørger for, at vores gæster bliver hentet i lufthavnen og derefter bliver kørt gennem smuk natur på den nærliggende Ioniske Ø, Lefkas, til havnen i Vassiliki på det sydlige Lefkas, turen her tager ca. 1 time og 15 minutter. Herfra begiver vi os i Odysseus' fodspor videre på bådtur mod Ithaca, hvor man kan få en helt unik oplevelse af en billedskøn natur fra kystsiden. Sejlturen inkluderer en lille forfriskning samt en let sandwich, turen her tager ca. 1 time og 45 minutter. Glæd dig til denne unikke transfer, der er en billedskøn tur, ikke mindst den fantastisk smukke indsejling til Vathi havn, der sender tankerne tilbage til Odysseus' tid, og man er ikke et sekund i tvivl om øens betagende skønhed. Vi lægger til kaj i Vathi havn og herefter vil vores gæster og bagagen blive transporteret til hotellerne med taxi.

Værd at vide om rejsen til Ithaca:

Ankomstlufthavn

Med Århus Charter flyver vi til Preveza Lufthavn, som er beliggende på det græske fastland.

Møntenhed
I Grækenland anvendes euro. 1€ er ca. 7,5 danske kroner.

Kreditkort
De gængse internationale kort kan anvendes på større hoteller, i turistbutikker, på de fleste større restauranter og hos biludlejere. Der er hæveautomater hos de fleste banker. Udflugter med Århus Charter kan betales med euro eller kreditkort.

Tidsforskel
Der er 1 times tidsforskel mellem Ithaca og Danmark. Dvs. når klokken er 12 i Danmark er den 13 på Ithaca.

Elektricitet

Alle steder 220 volt.

Sproget
Græsk ligner ikke noget andet sprog, men fortvivl ikke! De fleste skilte er også skrevet med vores alfabet, og de fleste grækere kan lidt engelsk.

Lavsæson
Vi gør opmærksom på, at der er lavsæson på Ithaca i oktober, hvor mange tavernaer og butikker kan have påbegyndt nedlukning.


Visitsun hotel
FamilievenligGratis internetMulighed for all incl.

Mayfair

Mayfair er et flot og særdeles populært hotel og et af Århus Charters mest foretrukne blandt vores stamgæster.
Gratis internet

Andries

Andries er et populært familiedrevet lejlighedshotel med en god central beliggenhed i den skønne ferieby Kato Pafos.
Gratis internetHalv pensionHavudsigtLuksushotelPå stranden

Annabelle m/halvpension

Annabelle er et af Cyperns smukkeste og mest luksuriøse hoteller, og i en absolut klasse for sig. Stedet emmer af tradition, og man fornemmer straks den pragtfulde atmosfære
Gratis internetHalv pensionHavudsigtLuksushotelPå stranden

Almyra m/halvpension

Almyra er et fem stjernet luksuriøst hotel i moderne lounge stil, hvor komfort, atmosfære og gode faciliteter er i højsædet. Hotellet har perfekt beliggenhed.
Gratis internetHavudsigtLuksushotelMini all incl.Mulighed for all incl.På stranden

Coral Beach m/Mini All Inclusive

Coral Beach Resort er et 5-stjernet luksushotel med den bedste beliggenhed med flot udsigt til det smukke hav, egen skøn badestrand og privat lystbådhavn.
Gratis internetHavudsigtMorgenmadMulighed for all incl.

Queens Bay m/morgenmad

Hotel Queen’s Bay er et eftertragtet hotel med unik beliggenhed direkte til det skønne Middelhav i rolige omgivelser omgivet af bananplantager.

Flybillet Paphos - Cypern t/r - UDEN hotel og transfer

Flyv med danskejede DAT til Cypern. Prisen inkluderer udelukkende flybilletten tur/retur. Flight only billetter udbydes dog kun som en del af en pakke med et tvunget tilkøb af f.eks. specifik sædevalg, mad på flyet og/eller bus transfer.
Gratis internetMulighed for all incl.

Damon

Damon er et flot og centralt beliggende lejlighedshotel med gåafstand til både strand, den hyggelige lystbådehavn og strandpromenaden.
All InklusiveFamilievenligGratis internet

Akteon Village m/ All Inclusive

Beliggende lige ned til havet og med kort afstand til stranden ligger det dejlige Akteon Village, som er bygget som en traditionel landsby.
Gratis internetHavudsigtMulighed for all incl.På stranden

Kefalos Beach

Kefalos Beach er et populært hotel og er bygget som en traditionel landsby med forskellige mindre bygninger, som er ideelt beliggende direkte ved stranden
All InklusiveFamilievenligGratis internet

Paphos Garden m/All Inclusive

Populært lejlighedshotel beliggende tæt på stranden og midt i livlige Pafos med mange restauranter, barer, muligheder for indkøb.
FamilievenligGratis internetMorgenmad

Anemi Hotel m/morgenmad

Anemi Hotel er beliggende i centrum af Pafos med byens mange restauranter, barer og butikker lige rundt om hjørnet. Hotellet er et stilfuldt boutique hotel med flot indretning og smukke detaljer
All InklusiveFamilievenligGratis internet

Louis Paphos Breeze m/ All Inclusive

Louis Paphos Breeze er et fantastisk hotel beliggende i rolige omgivelser lige ned til havet. Her er der rig mulighed for at slappe af i de eksklusiv omgivelser.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og
DELTAG I KONKURRENCEN
om et rejsegavekort på kr. 5.000,-
Vinderen trækkes én gang årligt
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker