Anemoessa Studios
Idyllisk oase i Amoopi Bay
Anemoessa Studios er et hyggeligt og familiedrevet lejlighedshotel i rolige, naturskønne omgivelser i det populære Amoopi Bay. Hotellet drives af familien Papavasilis, som tager imod dig med ægte, græsk gæstfrihed. Det charmerende hotel er en lille oase omkranset af palmer, oliventræer, citrustræer og granatæbler.
Faderen i familien er snedker og har sit eget værksted i kælderen. Han har sammen med sine brødre håndlavet hotellets sengerammer og møblerne i receptionsområdet, hvilket tilfører hotellet en autentisk og romantisk stemning. Udover de frugt- og oliventræer, som dyrkes omkring hotellet, har værtsfamilien også et stykke land ved Olympos, hvor de stammer fra.
Beliggenhed
Hotellet har en skøn og fredfyldt beliggenhed i Amoopi Bay på den sydlige del af Karpathos. Der er kun 500 m til de dejlige strande i Amoopi Bugten, hvor du kan nyde det krystalklare Ægæiske Hav. I området ligger der flere hyggelige tavernaer, og få minutters gang fra hoteller ligger flere minimarkeder . Karpathos' hovedby, Pigadia, ligger ca. 6 km fra hotellet, og der er fine parkeringsforhold direkte ved hotellet, hvis du lejer bil eller scooter.
Faciliteter
Hotellets naturlige samlingspunkt er det idylliske solterrasse, som er omkranset af værelsesbygninger, palmer og frugttræer. Her finder du en dejlig swimmingpool (dybde ca. 1,50 m) og en separat børnepool til de mindste gæster. Omkring poolen kan du slappe af på solstole og nyde de fantastiske naturomgivelser med udsigt til både bjerge og hav. Bemærk, at poolhåndklæder skal medbringes hjemmefra eller købes i det nærliggende minimarked.
Hotellet har desuden en dejlig tagterrasse med pergola, som er perfekt til afslapning eller til yoga eller anden træning. Ved receptionen finder du en lille bar, hvor der kan købes forfriskende drikkevarer. Hotellets gæster har desuden mulighed for at benytte den udendørs grill, der ligger i forlængelse af poolområdet.
Værdigenstande kan opbevares i hotellets charmerende, gamle safety boks, som der er adgang til i receptionens åbningstid (til kl. 23). Der er gratis WiFi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
Anemoussas studio lejligheder består af ét kombineret sove- og opholdsrum med en størrelse på ca. 28 m2. Lejlighederne er indrettet med dobbeltseng, spisebord og en lille køkkenniche med to kogeplader, elkedel og køleskab. Køkkenfaciliteterne er beregnet til anretning og tilberedning af simple måltider. Derudover er der føntørrer, TV, badeværelse med bruser og en balkon med udsigt over poolområdet.
Nogle studios har udover ovennævnte også en køjeseng, så der er plads til op til 4 personer i lejligheden.
Aircondition kan tilkøbes mod et gebyr på ca. 8 EUR pr. dag. Rengøring samt skift af linned og håndklæder udføres 3 gange om ugen.
Pension
Opholdet på Anemoessa Studios er uden pension, men der er mulighed for tilkøb af morgenmad. Der er gode indkøbsmuligheder tæt på hotellet, og flere autentiske tavernaer i Amoopi Bay.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset forlades senest kl. 11.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.