Gratis parkering

NYHED fra Aarhus Lufthavn
– ITHACA – et sandt græsk eventyr

Århus Charter fortsætter succesen i 2017

 

Ithaca er en idyllisk og uspoleret ø beliggende i Det Ioniske Hav, og er historisk kendt som hjemsted for den mytologiske græske helt og sagnkonge, Odysseus. Overalt på øen, møder man som gæst, en fantastisk dejlig atmosfære af ægte græsk idyl og gæstfrihed! Århus Charter er stolte af, at kunne tilbyde deres gæster flyvninger til Ithaca – nu fra Aarhus Lufthavn.

 

Som det første danske charterselskab har Århus Charter præsenteret Ithaca, som nyt rejsemål i 2016, og øen er blevet rigtig flot modtaget af bureauets gæster. Hos Århus Charter forsikrer de om, at deres gæster fortsat i 2017, vil kunne nyde denne helt spektakulære ø – nu fra Aarhus Lufthavn.

 

”Vores gæster efterspørger til stadighed rejsemål, som er uberørte og anderledes chartermål end de kendte græske øer, hvilket er en af grundene til Århus Charters valg af netop denne græske perle” udtaler Bureauchef for Århus Charter, Henrik G. Jensen. Han fortsætter ”Vi har altid mange forespørgsler fra vores gæster på, at tilbyde nye rejsemål fra Aarhus Lufthavn, hvor vi har fløjet fra siden vores start i 1988. Rigtig mange af vores gæster kommer netop fra Østjylland, og vi er derfor rigtig glade for igen at kunne efterkomme deres ønske om, at indsætte fly til nye rejsemål fra vores gode lokale lufthavn i Aarhus, og det endda på en meget attraktiv flyvning lørdag morgen”. Også Lufthavnsdirektør i Aarhus Lufthavn, Peter Høgsberg udtaler ”Vi glæder os naturligvis meget over, at vi atter i samarbejde med Århus Charter kan tilbyde de gæster der benytter Aarhus lufthavn et flot nyt rejsemål i 2017”.

 

Smuk transfer og autentiske Vathi
Århus Charter flyver til Preveza på det græske fastland, hvor gæsterne modtages af bureauets guider, og køres til det sydlige Lefkas på en smuk bustur, hvorfra en chartret båd sejler gæsterne til Ithaca. Sejlturen til Ithaca er en unik og smuk oplevelse – helt i Odysseus’ fodspor. Øens charmerende hovedby Vathi byder på en skøn græsk atmosfære, fyldt med en sjælden og autentisk charme. Byens havn og små gader med hyggelige butikker og lokale tavernaer indbyder til, at nyde et skønt græsk måltid og et køligt glas vin med udsigt til lystbådene, som ligger fortøjet side om side ved kajen. Hotellerne i området er placeret enten i eller omkring byen, flere af dem med vidunderlig udsigt. Hotelstandarden i området er generel god, og ofte er hotellerne familiedrevet og har derfor en god personlig betjening.

Oplev Ithacas spændende natur
Ithaca byder på fine udflugtsmuligheder såsom vandreture, sejl- og kajakture samt unikke naturoplevelser. Overalt på øen findes der det mest fantastiske krystalklare hav kombineret med smukke høje bjerge, dækket af pinjeskove, cypresser og oliventræer, hvilket giver et spektakulært sceneri, som er oplagt at udforske for den besøgende. Bettina Lyngsdal afholder et GRATIS rejseforedrag i Aarhus Lufthavn om Ithaca mandag den 20. februar kl. 18.30, tilmelding kan ske direkte på bureauets hjemmeside https://www.aarhuscharter.dk/rejseforedrag

Århus Charters første tur til Ithaca i 2017 er lørdag den 20. maj fra Aarhus Lufthavn, hvor bureauets gæster tilbydes GRATIS PARKERING. Der flyves til og med lørdag den 14. oktober (pause i august).

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og
DELTAG I KONKURRENCEN
om et rejsegavekort på kr. 5.000,-
Vinderen trækkes én gang årligt
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker