Gratis parkering

Århus Charter introducerer golfkoncept med FRI GOLF til Madeira

- direkte fra Aarhus Lufthavn

Århus Charter, hele Østjyllands foretrukne rejsebureau, introducerer allerede fra kommende vinter attraktive golfrejser til Blomsterøen i Atlanten, Madeira - direkte fra Aarhus Lufthavn med et nyt koncept; FRI GOLF, hvor den entusiastiske golfspiller vil blive mødt af to smukt beliggende og helt spektakulære golfbaner.

”Vi har længe fra mange gæster haft efterspørgsel på, at udbyde golfrejser, og vi er rigtig glade for, at vi nu kan præsentere nyheden om golfrejser til Blomsterøen i Atlanten, Madeira under konceptet; FRI GOLF. Øen byder på to helt unikke golfbaner; Palheiro Golf og Santa da Serra Golf – begge smukt beliggende 500 meter over havets overflade, omkranset af Madeiras betagende natur og dens unikke frodighed”, siger Henrik G. Jensen, Bureauchef hos Århus Charter.

Århus Charters golfpakke til Madeira, der indeholder FRI GOLF, transport mellem hotellerne og golfbanerne samt medbringelse af egen golfbag, introduceres til kun kr. 2.500,- pr. person, hvor prisen for pakken normalvis koster op til kr. 7.000,-. Golfpakken tilkøbes som et supplement til rejsen uanset hvilket af bureauets hoteller, man som gæst vælger, og Århus Charters golfgæster vil blive mødt af bureauets danske rejseledere, og vil opleve nogle af de smukkeste og mest veldrevne golfbaner i Europa.

Palheiro Golf er en af Europas smukkest beliggende golfbaner med udsigt over øens hovedby Funchal, og det betagende Atlanterhav. Omgivelserne her er intet mindre end spektakulære! Med sine subtropiske omgivelser og bjergtagende natur, vil enhver golfspiller på netop denne bane få sig en unik oplevelse, både hvad angår golf kombineret med en enestående naturoplevelse. Golfbanen byder på 18 huller i et meget varieret terræn. 

Santo da Serra Golf er en klassisk mesterskabsbane, der bl.a. huser Madeira Island Open, og er ligeledes beliggende i et utroligt smukt sceneri på den østlige del af Madeira ovenfor byen Machico. I dette smukke sceneri vil golfspilleren blive mødt af små søer, smuk botanik og et fladere terræn, samt udsigt til både hav og imponerende bjerglandskab. Golfbanen byder på 27 huller.

”Vi oplever altid stor efterspørgsel på rejser til Madeira, som er et rejsemål, der byder på et utal af unikke oplevelser. Vi har længe ønsket at udbyde golfrejser hertil, og gøre det nemt og tilgængeligt for golfentusiaster, at kunne købe en golfpakke, hvor man kan spille al den golf man ønsker, kombineret med en charterferie, hvor afslapning ved poolen, vandreture, naturoplevelser, Funchals kultur, byliv og skønne kulinariske fristelser kan kombineres efter eget valg”, udtaler Henrik G. Jensen.

Århus Charter har i over 30 år været hele Østjyllands foretrukne rejsebureau, og har siden deres start i 1988 budt deres gæster på personlige rejseoplevelser på bureauets velvalgte rejsemål. Madeira har inden for de sidste seks år, hele fem gange vundet titlen, som både verdens og Europas bedste ø-destination, senest i 2018. Århus Charter tilbyder charterrejser til Madeira fra Aarhus Lufthavn med afrejse søndag morgen i hele vintersæsonen, startende fra d. 23 december 2018 til og med påsken.

Århus Charters øvrige flotte rejsemål er Zakynthos, Kreta, Tenerife, Fuerteventura, Gran Canaria, Cypern, Mallorca, Side, Rhodos, Ithaca og Sivota - og alle deres gæster tilbydes gratis parkering i Aarhus Lufthavn.

 

Yderligere info:
Kontakt Bureauchef og medejer Henrik G. Jensen på tlf. 2679 0873 eller mail
hj@aarhuscharter.dk

Læs mere via linket her:https://www.aarhuscharter.dk/rejsemaal/madeira/frigolf

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og
DELTAG I KONKURRENCEN
om et rejsegavekort på kr. 5.000,-
Vinderen trækkes én gang årligt
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker