Gratis parkering

Århus Charter vinder Danish Travel Award som Danmarks bedste Charterarrangør – for andet år i træk og syvende gang i alt!

I kategorien Danmarks bedste Charterarrangør modtog Århus Charter endnu et flot hædersbevis på, at bureauet er gæsternes foretrukne charterarrangør – som vinder af 2019 afstemningen. Præcis som tilfældet var i 2018.

Cirkusbygningen i København dannede i går aftes ramme om Danish Travel Awards 2019, som under festlig ledelse af værterne Rasmus Tantholdt og Natasja Crone, fik uddelt diplomer og statuetter til hver af vinderne blandt de 304 kandidater i 20 forskellige kategorier indenfor luftfart, rederier, turistkontorer, hoteller, lufthavne, billeje og rejsebureauer. Vinderne er fundet blandt Epinions Danmarkspanel med interviews af 2.600 repræsentativt udvalgte respondenter.

Henrik G. Jensen, Bureauchef hos og medejer af Århus Charter udtaler ”Vi er enormt glade og stolte af endnu engang at blive anerkendt med prisen som Danmarks bedste Charterarrangør. Det er mange stærke og store konkurrenter vi er oppe imod, og vi ser prisen som en bekræftelse på, at vores gæster værdsætter den måde vi leverer deres ferie på, da vi fortsat har gæsten i absolut centrum i disse masse-turisme tider, hvor tendensen ofte peger i modsat retning. Vi ser stadig, at der er berettigelse for de små, lokale rejsebureauer som os, der kan gøre en forskel for den enkelte gæst.”

Århus Charter blev i 2001, 2005, 2006, 2008, 2009 og 2018 kåret til Danmarks bedste Charterarrangør, og ligesom i år var dette også valgt af de ferierejsende. I 2007 blev Århus Charter stemt ind på en flot 2. plads, mens afstemningen i 2017 endte med en placering i top 3 blandt de nominerede til prisen. I den mellemliggende årrække 2010-2016 blev de nominerede udvalgt af en jury og efterfølgende stemt på blandt rejsebureauernes ansatte. Afstemningen har dermed siden 2017 været tilbage blandt forbrugerne.

”Det er et kæmpe skulderklap til alle mine kollegaer, som hver eneste dag tager ansvaret for den mest dyrebare tid på året, nemlig ferietid. Både dem der har daglig gang i vores rejsecafé på Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus og ikke mindst alle vores danske rejseledere ude omkring på rejsemålene, som i den grad har fortjeneste i, at vi endnu en gang står med denne titel.” udtaler den stolte Bureauchef, Henrik G. Jensen, og fortæller at aftenens fejring vil fortsætte både i Aarhus og rundt omkring i Europa.

”Arbejdet for at vinde prisen som Danmarks Bedste Charterarrangør i 2020 starter igen i morgen, men i dag vil vi glæde os over anerkendelsen fra vores gæster og fejre det med kage og et glas champagne både her i Aarhus og ude på vores rejsemål sammen med vores gæster”, slutter Bureauchef Henrik G. Jensen.   

Århus Charter har eksisteret siden 1988, og blev etableret af søstrene Ulla Stæt Andersen og Jette Rantala. Bureauet blev siden solgt til Primo Tours koncernen i september 2014.

Danish Travel Awards arrangeres af STANDBY.dk og Travelmedia Nordic. 

Yderligere info:
Bureauchef og medejer Henrik G. Jensen på tlf. 2679 0873 eller mail hj@aarhuscharter.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og
DELTAG I KONKURRENCEN
om et rejsegavekort på kr. 5.000,-
Vinderen trækkes én gang årligt
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker