Gratis parkering

Århus Charter fejrer sine gæster med festligt Åbent Hus!

Efter Århus Charter i sidste uge vandt titlen som Danmarks Bedste Charterarrangør ved Danish Travel Awards 2019, vil bureauet takke sine mange trofaste gæster.

Fredag d. 11. oktober 2019 inviterer Århus Charter alle sine trofaste gæster til kaffe og kage i den flotte rejsecafé på Marselisborg Lystbådehavn fra kl. 10:00 – 17:00. 
Der er lagt op til en festlig dag, hvor Århus Charters ansatte ser frem til at byde kendte såvel som nye gæster velkommen til en god feriesnak, og fejre at bureauet for anden gang i streg og syvende gang i alt, er blevet anerkendt med den fornemme pris som danskernes foretrukne rejsebureau. 

”Vi er utroligt stolte af prisen og ikke mindst meget taknemmelige for, at vi har så mange trofaste gæster, som har givet ansvaret for deres dyrebare ferietid til os igennem 31 år. Det er et ansvar, som vi tager meget alvorligt, hvorfor vi altid sætter gæsten i centrum og stræber efter, at give vores gæster den absolut bedste ferieoplevelse.” siger Bureauchef hos og medejer af Århus Charter, Henrik G. Jensen, og fortsætter: ”Det er i høj grad vores gæsters fortjeneste, at vi igen har vundet titlen som Danmarks Bedste Charterarrangør, hvorfor vi ønsker at takke vores gæster og fejre titlen sammen med dem og andre interesserede til vores festlige Åbent Hus arrangement på fredag d. 11 oktober.”

Glæd dig til en festlig dag med tilbud, konkurrencer, kaffe og kage

Til alle fremmødte byder Århus Charters medarbejdere på kaffe og kage, og der vil i dagens anledning blive udbudt mange gode ferietilbud med ekstraordinære rabatter, som kan bestilles både ved personlig fremmøde, pr. telefon samt online på bureauets hjemmeside. 
Bestiller man sin næste charterrejse til et af Århus Charters flotte charterrejsemål i rejsecaféen denne dag, kan man ligeledes prøve lykken på lykkehjulet og være heldig at vinde en spændende præmie.

Desuden kan fremmødte på dagen tilmelde sig en konkurrence, hvor der udloddes en rejse for 2 personer til Århus Charters sommernyhed Rhodos med afrejse i sommeren 2020, hvortil der flyves direkte fra Østjyllands lokale lufthavn, Aarhus Lufthavn.

Nye flyselskaber flyver Århus Charters gæster fra Aarhus Lufthavn og Aalborg Lufthavn fra sommeren 2020

Århus Charter har for nyligt offentliggjort nyheden om nyt samarbejde fra sommeren 2020, hvor det velrenommerede flyselskab SAS, skal flyve bureauets forventningsfulde gæster på ferie til de velkendte charterrejsemål Mallorca, Cypern, Zakynthos og Kreta fra Aarhus Lufthavn. Den nye flyaftale er medvirkende til at øge bureauets samlede antal gæster fra den lokale lufthavn på Djursland med hele 17% hen over året. 
Det nyetablerede, danske flyselskab Great Dane Airlines for fornøjelsen af at flyve de ugentlige afgange fra Aarhus Lufthavn til sommernyheden Rhodos samt populære Sivota på det græske fastland, og fra Aalborg Lufthavn flyves til Side i Tyrkiet.

 

Yderligere info: 
Bureauchef og medejer Henrik G. Jensen på tlf. 2679 0873 eller mail hj@aarhuscharter.dk

;
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker