Gratis parkering

Århus Charters navn misbrugt til salg af luksusrejser

 

Århus Charters navn og brand, der både i erhvervslivet og blandt rejsebureauets gæster er indbegrebet af seriøsitet, kvalitet og tryghed, misbruges nu af internetportal til salg af luksusrejser via køb af lodder til kr. 5,- pr. stk.

Bureauchef og medejer Henrik G. Jensen udtaler: ”Vi har fået kendskab til, at flere af vores luksushoteller på henholdsvis Cypern, Tenerife og Maldiverne udbydes via lodder, på en for os total ukendt internetportal kaldet sunfly.dk. Vi kender ikke denne portal, dens ejere eller hensigter og har ingen forudgående kontakt haft til dens ejermand. Derfor ærgrer det os, at vores flotte navn, der refereres til på portalen, samt vores logo med direkte henvisning til vores hjemmeside, misbruges til at snyde folk til at købe dyre luksusrejser, der normalvis koster op til kr. 27.000 pr. person ved blot at købe lodder på deres internetportal af den nette sum af kr. 5,-”

Århus Charter har siden 1988 været begunstiget af tusindvis af gæster, som har lagt ansvaret for deres dyrebare ferietid i selskabets hænder. Derfor ærgrer det Århus Charter, at en ukendt internetportal, der i øvrigt hos Erhvervsstyrelsen står opført til at markedsføre kosmetikprodukter, misbruger det brand, som rejsebureauets loyale gæster gennem 28 år til stadighed betragter, som deres foretrukne og seriøse charterarrangør.

”Alle rejser på internetportalen er markedsført på ulovlig vis uden vores samtykke, og er en total krænkelse af vores ophavsrettigheder. Det er decideret misbrug af vores billeder, tekst, logo og ikke mindst vores gode navn”, siger Henrik G. Jensen, og forklarer hvorledes rejsebureauet håber at kunne sætte en stopper for svindlen. ”Vi har rettet henvendelse direkte til selskabet bag sunfly.dk og bedt dem fjerne alt materiale på deres respektive sider, som relaterer til Århus Charter. Derudover er vi i kontakt med diverse styrelser samt vores advokater for omgående at få stoppet dette misbrug af vores brand og troværdighed”. 

Gemmer sig i Dubai

Bagmændene bag internetportalen er bosiddende i Dubai i ly for den danske lovgivning, og ved en hurtig internetsøgning viser det sig, at det ikke er første gang, de forsøger sig med lignende svindelnumre. Henrik G. Jensen vurderer ikke, at vi har set det sidste til denne type bedrageri, tværtimod.

”Det er ærgreligt for de godtroende folk, som deltager i disse svindelnumre og gerne vil billigt på ferie. De kommer ikke på ferie, i hvert fald ikke via den falske konkurrence. Realistisk set må vi nok forvente, at denne karat af fup og svindel på internettet, og især på de sociale medier, er en stigende tendens. Vi forsøger at gøre vores kommunikationsmæssigt, således at de der overvejer at deltage i internet-konkurrencer eller tilbud, som ved første øjekast ser ud til at være gode til at være sande, måske tænker sig om en ekstra gang inden de vælger at deltage næste gang”, slutter Henrik G. Jensen. 

 

Yderligere info:
Kontakt Bureauchef og medejer Henrik G. Jensen på tlf. 2679 0873 eller mail: hj@aarhuscharter.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og
DELTAG I KONKURRENCEN
om et rejsegavekort på kr. 5.000,-
Vinderen trækkes én gang årligt
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker