Gratis parkering

Golfrejser

Ønsker du at komme ud og spille golf på din næste drømmerejse, så kan du her på siden danne dig et overblik over hvilke af vores flotte rejsemål, hvor du har mulighed for, at kombinere din solferie med besøg på de lokale golfbaner. På vores rejsemål kan du komme ud at spille golf på steder med fantastisk udsigt, et behageligt og lunt klima og møde andre entusiatiske golfspillere fra hele verden.

 

Golfrejser

 

TAG PÅ GOLFREJSE MED ÅRHUS CHARTER

Golfrejse til Madeira

Madeira er med sin utrolig smukke natur, sit behagelige klima og imponerende udsigter, det oplagte rejsemål til en dejlig golfrejse. Her kan man spille i naturskønne omgivelser på en af de to populære golfbaner Palheiro Golf eller Santo Da Serra Golf.

Palheiro Golf
Oplev fantastiske Palheiro Golf der siges at være en af Europas smukkeste golfbaner, og som er beliggende kun et kvarters kørsel øst for byen Funchal, hvor hovedparten af vores hoteller er beliggende. Golfbanen er en 18-huls bane og en par 72 Championship bane, designet af den berømte golfarkitekt Cabell B. Robinson. På Palheiro Golf spiller man i frodige omgivelser og med banens placering cirka 500 meter over havoverfladen, får man den mest spektakulære udsigt over byen Funchal og Atlanterhavet. Samtidig udnytter banen Madeiras kuperede terræn til fulde, og man vil opleve baner på høje bakker og i dybe dale, som vil udfordre selv de mest erfarne golfspillere. Grundet det kuperede terræn, anbefaler vi de af vores gæster der er dårligt gående, at leje en buggy. Palheiro Golf tilbyder ligeledes putting green, driving range samt chipping green.
Læs mere om Palheiro Golf her

Santo Da Serra Golf
Santo Da Serra Golf er en klassisk mesterskabsbane, beliggende cirka 30 minutters kørsel nordøst for Funchal, ikke langt fra Madeiras lufthavn. Golfbanen er en 27-huls bane, re-designet af den berømte arkitekt Robert Trent Jones Sr. i 1991 og har blandt andet vundet titlen som en af Portugals bedste golfbaner. Santo Da Serra har i en årrække huset den årlige PGA Europa Tour turnering; Madeira Island Open. Ønsker man at spille golf i unikke omgivelser, er Santo Da Serra Golf det helt rigtige sted. Banerne er beliggende i et utroligt smukt sceneri med små søer, betagende botanik og et fladere terræn end mange andre steder på Madeira, samt med udsigt til hav og imponerende bjerglandskab. En fantastisk oplevelse for enhver golfspiller. Udover dette, tilbyder Santo Da Serra et øvelsesområde, 2 putting greens, chipping green, bunker og driving range med tre forskellige tee-positioner, hvoraf én er overdækket. Når man efterfølgende skal slappe af, tilbyder Santo Da Serra et klubhus med en panoramisk restaurant, lounge og bar, samt terrasse med en spektakulær havudsigt. 
Læs mere om Santo Da Serra Golf her

GOLFPAKKE MED FRI GOLF PÅ MADEIRA
Golfpakkens tilvalgspris kr. 2.900,- pr. person

Spil en runde golf hver dag i løbet af din charterferie på Madeira (søndag-lørdag), eller kombinér din golfrejse med afslapning ved poolen, gå på opdagelse i Funchals charmerende gader eller oplev nogle af de mange fantastiske naturoplevelser, som Madeira har at byde på. Du bestemmer selv hvor mange runder du ønsker at spille - der er FRI GOLF inkluderet, når du tilkøber golfpakken.
Læs mere om FRI GOLF på Madeira her

 

GOLF PÅ EGEN HÅND

Herunder har vi samlet et udvalg af de af vores rejsemål, hvor du kan finde flere gode og udfordrende golfbaner under sydlige himmelstrøg. Så har du mod på at tage golftasken med og afprøve rejsemålenes forskellige golfbaner, kan du her nedenfor læse mere:

Golfrejse til Tenerife

På den populære ferieø Tenerife er der rig mulighed for at tage på golfrejse. På Tenerife kan du blandt andet spille golf få kilometer fra Playa de las Américas. Nord for Playa de las Américas ligger byen Guia de Isora, hvor den smukke Abama golfbane ligger med en fantastisk udsigt over havet. Du kan også besøge San Miguel de Abona, hvis du gerne vil have gode og rolige omgivelser omkring dig, når du skal spille golf. Her ligger golfbanen Golf Del Sur, som ligeledes er placeret mellem smuk natur og hav, hvilket giver en fantastisk udsigt. 

Læs mere om Abama Golf her

Læs mere om Golf Del Sur her

Golfrejse til Mallorca

På Mallorca har du rig mulighed for at spille golf i helt unikke omgivelser, meget anderledes end hjemme i Danmark. Her er golfbaner med en fantastisk udsigt over havet og en helt fantastisk natur. På Mallorca findes intet mindre end 14 forskellige golfbaner, som både egner sig til nybegyndere og professionelle. Seks af golfbanerne ligger i områderne Alcudia og Can Picafort, tæt på vores hoteller, og er alle af meget høj international standard. Golfbanen Alcanada Golf Club ligger placeret i Port d’Alcúdia, ca. en halv times kørsel fra Can Picafort.

Læs mere om Alcanada Golf Club her

Golfrejse til Cypern

Cypern er med sine varme temperaturer et oplagt sted til en dejlig golfrejse. Der findes fire golfbaner i nærheden af Pafos, hvor Århus Charters hoteller ligger. Alle banerne er godt vedligeholdt og med det fine grønne græs samt øens dejlige middelhavsklima, er Cypern en favorit blandt golfspillere. Blandt de fire golfbaner er Elea Golf, der er beliggende kun et kvarters kørsel fra byen, og her kan både erfarne golfspillere samt nybegyndere være med. Elea Golf er designet af den professionelle golfspiller Sir Nick Faldo, og alle steder på banen har man en fantastisk udsigt over Middelhavet. Udover Elea Golf, findes der tre andre gode golfbaner omkring Pafos, som kan ses herunder.

Læs mere om Elea Golf her

Læs mere om Aphrodite Hills Golf her

Læs mere om Minthis Golf Club her

Læs mere om Secret Valley Golf Course her

Golfrejse til Rhodos

På Rhodos kan du komme ud og spille golf på golfbanen Afandou Golf Course. Her er 1 golfbane med 18 huller og der er mulighed for at modtage undervisning. Golfbanen er designet af den verdenskendte arkitekt Donald Harradine, og den henvender sig både til nybegyndere og professionelle, da der både er lette dele og teknisk svære områder.

Læs mere om Afandou Golf Course her

 

Medbring din egen golfbag

Hos Århus Charter kan du medbringe din egen golfbag, hvis du ønsker at have dit eget udstyr med på rejsen. Din golfbag må veje max 15 kg. og koster kr. 800 tur/retur. For at tilkøbe en golfbag, bedes du kontakte én af vores ferierådgivere på telefon 86 20 29 00.

Vil du gerne på golfrejse, så anbefaler vi, at du bestiller tee times i god tid, da nogle af golfbanerne er meget populære i højsæsonen og derfor kan være optaget.

Har du andre spørgsmål til dine muligheder for en golfrejse, eller ønsker du blot at bestille din rejse, er du velkommen til at ringe til os på tlf. 86 20 29 00. Du er også altid velkommen til at besøge vores kontor på Marselisborg Lystbådehavn i Aarhus, hvor vi giver en kop kaffe og tager en snak om din rejse.

 
 
 
 
;
Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier til at hjælpe med navigation og din evne til at give feedback, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingmæssige indsats og levere indhold fra tredjepart. Om cookie-politikker