Reklamationer

Hos Århus Charter bestræber vi os altid på at skabe den bedst mulige ferieoplevelse, og det ligger os meget på sinde, at alle vores gæster har en god ferie og får indfriet de forventninger, der måtte være til ferien. En charterrejse er samlet af flere forskellige komponenter, hvor mange elementer er involveret. Skulle noget ikke leve op til forventningerne, beder vi dig kontakte Århus Charters guider på rejsemålet. På denne måde er der mulighed for at hjælpe, mens rejsen endnu står på, således at du kan få en god ferie. Undlader du at kommentere en fejl på rejsemålet, vil det normalt medføre tab af retten til senere at kræve erstatning. 

Reklamationer efter endt ferie skal være Århus Charter i hænde senest 4 uger efter hjemkomst på gaestemail@aarhuscharter.dk. Henvendelser derefter besvares ikke. Der kan forekomme en behandlingstid på op til 4 uger. Anfør venligst rejsens bookingnummer.

Vi gør opmærksom på, at der ikke modtages reklamationer på uspecificerede rejser. 
Der modtages ej heller reklamationer på det grundlag, at andre har fået bedre værelser, eller at andre har betalt en anden pris for samme rejse. 

Såfremt der ved en reklamation ikke opnås enighed, kan sagen indsendes til Pakkerejse-Ankenævnet for en uvildig rådgivning.

Pakkerejse-Ankenævnet
Røjelskær 11, 3. sal
2840 Holte
Tlf. 4546110
www.pakkerejseankenaevnet.dk

Der kan hos Pakkerejse-Ankenævnet forekomme en behandlingstid på op til 6 måneder.

Hvis der er ikke opnås enighed ved en reklamation, hvor der kun er tale om rene flybilletter, henvises til Forbrugerklagenævnet. Læs mere her

Flyforsinkelser

Har du købt en sammensat pakkerejse hos os (fly + indkvartering), og skulle du mod forventning opleve en flyforsinkelse på udrejsen til rejsemålet, vil du have krav på kompensation ud fra den ferietid du har mistet jævnfør pakkerejseloven.

Som flypassager, kan du udover ”Lov om Pakkerejser”, også have krav på kompensation og/eller refusion i henhold til flypassagerers rettigheder under EU-forordning 261.

Din rejse er omfattet af EU-forordning 261, såfremt:

  • Du rejste fra en lufthavn i EU eller ankom til EU med et EU-flyselskab
  • Du ankom til dit rejsemål mindst 3 timer forsinket (Gælder ikke, hvis flyforsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder som uvejr, strejke eller fabrikationsfejl på flyet).

Vi må som rejsebureau ikke håndtere henvendelser angående EU-forordning 261. Du skal søge om kompensation og/eller refusion efter EU-forordning 261 direkte til flyselskabet.

Vi gør opmærksom på, at du først kan søge om dette, når du er ankommet på rejsemålet, samt længden på og årsagen til forsinkelsen er kendt. Flyselskabet har ret til at fratrække den eventuelle kompensation, som du har modtaget fra os, i forbindelse med flyforsinkelsen.

Du kan læse mere om EU-forordning 261 og dine rettigheder her: www.flypassager.dk

Direkte henvendelse til flyselskabet

Atlantic Airways:
Søg om kompensation og/eller refusion ved henvendelse pr. mail: cr@atlantic.fo

Airseven:
Søg om kompensation og/eller refusion ved henvendelse pr. mail: fly@airseven.dk