Rejsemål
Tenerife
Madeira
Fuerteventura
Algarve
Zakynthos
· Callinicas
· Mediterranee
· Nostos
· Di Palai
· Crystal
· Lesante Hotel & Spa
Santorini
Kreta
Cypern
Mallorca
Tyrkiet

Oplev mere på Zakynthos med Århus Charter
Zakynthos's smukke og indbydende natur med de dominerende grønne farver og hvide sandstrande er en vidunderlig kulisse for en vellykket ferie. Det lokker til smukke køreture i baglandet væk fra turistområderne til små landsbyer, hvor man vil opleve en uforfalsket græsk stemning, og måske få en god græsk middag eventuelt til græsk musikledsagelse.

Umiddelbart efter ankomsten holder vi et velkomstmøde, hvor vores rejseledere giver nogle praktiske oplysninger og fortæller om de aktiviteter, som arrangeres i ugens løb.

Bådtur
Gå ikke glip af muligheden for at tilbringe en dejlig eftermiddag på havet med sol, vand og frisk havluft. Fra Laganas sejler vi ud på Middelhavet, hvor vi kan være heldige at se de store havskildpadder Caretta Caretta, som området er kendt for. Kursen sættes mod skildpaddeøen Marathonissi, hvor der er mulighed for at få sig en dukkert i det krystalklare Middelhav. Har man medbragt snorkeludstyr, kan man under havets overflade opleve en eventyrlig anden verden. Derefter sejler vi videre til de facinerende Keri grotter. En unik oplevelse, som man kun kan få ganske få steder i verden.

Zakynthos rundt
Tag med Århus Charter rundt på en af Middelhavets frodigste øer!
Vi vil få en masse visuelle oplevelser i løbet af dagen, der tager sit udgangspunkt i køreturen langs vestkysten, hvor der er mulighed for at få nogle helt fantastiske feriebilleder. Vi kører til Navagio, hvor det berømte skibsvrag er strandet. Undervejs på ruten gør vi holdt ved et gammelt kloster med en lokal kirke, hvor også en lille café kan besøges.
Efterfølgende kan man selv føle på kvaliteten af de hjemmegjorte broderier, duge m.m. når vi besøger Volimes, en lille farverig handelsby. Efter en forhåbentlig god handel, bliver sulten stillet med en lokal græsk frokost i Agios Nicholaus. Her vil også være mulighed for en ekstra oplevelse ved at udforske de blå grotter på egen hånd.
Turen afsluttes med et besøg på øens ældste og største vinfabrik, Callinico. Her vil husets ældste datter tage imod os, og vi skal både dufte og smage den græske stedlige landvin og se hvordan den fremstilles. Alt i alt en storslået sanseoplevelse, som selvfølgelig også undervejs krydres med lidt mytologi, historie og dagliglivet på Zakynthos.

Ovenstående udflugter kan variere alt efter årstiden, og der tages forbehold for ændringer og aflysninger, samt udsolgte udflugter

På egen hånd er der mulighed for evt. at besøge naboøen Kefalonia eller fastlandet med en af øens turbåde. Få nærmere information herom af vore rejseledere.
Bestil din rejse online









OM ZAKYNTHOS
- Værd at vide
- Mødetid og hjemkomst
- Oplev mere



Velkommen
hos Århus Charter
Rigtig god ferie ønsker
Jette Rantala,
Ulla Stæt Andersen
og alle i Århus Charter.

Ring til os på 8620 2900
Vi prioriterer også den personlige betjening, og derfor har vi ikke “ventekø” i telefonen.

Åbningstider
Mandag - torsdag:
09:30 - 17:30
Fredag:
10:00 - 17:30
Lørdag & søndag:
10:00 - 14:00