Rejsemål
Tenerife
· Jardin Caleta
· Panorama
· Santa Maria
· Laguna Park
· Jardin Tropical
· Gran Hotel Bahia Del Duque
Madeira
Fuerteventura
Algarve
Zakynthos
Santorini
Kreta
Cypern
Mallorca
Tyrkiet

Med Århus Charter til Tenerife
 
Tenerife er nok den smukkeste af De kanariske Øer med oplevelser for gæster i alle aldre. På den sydlige del af øen findes dejlige og brede strande, ud mod det dybblå Atlanterhav, og man er her beriget med et vidunderligt varmt klima året rundt. Den rene, lune Atlanterhavsluft er en lise for sjælen, og der er rig mulighed for at nyde en afslappende ferie her. Tager man til den nordlige del af Tenerife, vil man opleve en frodig, grøn og blomsterrig natur, hvor der også dyrkes bananer.

Øen virker inspirerende med de smukke landskaber med lavland, bjerge og lokale landsbyer i uspoleret canarisk stil. Tenerife har også en mindre vinproduktion, og de grønne vinranker pryder mange områder på øen.

Som Tenerifes absolutte højdepunkt må vulkankrateret Pico del Teide, på ikke mindre end 3718 meter naturligvis fremhæves. Dette fascinerende månelandskab er omdannet til nationalpark, og den størknede lava har lavet klippeformationer i farver og faconer, som er ubeskriveligt smukke og dramatiske. Oplevelsen understreges af de kontraster, der findes på hele øen og som er med til at gøre en ferie på Tenerife til en fantastisk stor oplevelse.

Bjergmassivet Teide har en afgørende indflydelse på vejret på Tenerife. På den sydlige del af øen er vejret meget stabilt og varmt. Århus Charter har naturligvis valgt det gode område omkring Costa Adeje og La Caleta på den solbeskinnede sydkyst. Her findes nogle af de flotteste strande på Tenerife og også nogle af de bedste hoteller, beliggende lige ud til eller i nærheden af flotte strande.
La Caleta
På den skønne Costa Adeje kyst, ligger det lille fiskerleje La Caleta. Århus Charter har valgt at tilbyde ferielejligheder til vore gæster i dette fredelige område, som ligger i udkanten af Costa Adeje. I dette område findes flere gode fiske- og tapasrestauranter, hvor man kan nyde gode spanske retter. I La Caleta er der en lille strand og den vidunderlige strand ved Hotel Bahia del Duque ligger i gåafstand fra La Caleta.
Puerto Colon
Århus Charter har flere muligheder for indkvartering i nærheden af Puerto Colon. I dette område kan man opleve det livlige sejlermiljø ved marinaen. Herfra udgår mange tur- og udflugtsbåde f.eks. de populære sejlture, hvor man kan se grindehvaler. I Puerto Colon ligger der en lille hyggelig strand, og i umiddelbar nærhed ligger flere store flotte sandstrande. Langs promenaden findes et væld af restauranter, caféer, barer og indkøbsmuligheder.
Bestil din rejse online









OM TENERIFE
- Med Århus Charter til Tenerife
- Værd at vide
- Mødetid og hjemkomst
- Rejseholdet
- Oplev mere



Velkommen
hos Århus Charter
Rigtig god ferie ønsker
Jette Rantala,
Ulla Stæt Andersen
og alle i Århus Charter.

Ring til os på 8620 2900
Vi prioriterer også den personlige betjening, og derfor har vi ikke “ventekø” i telefonen.

Åbningstider
Mandag - torsdag:
09:30 - 17:30
Fredag:
10:00 - 17:30
Lørdag & søndag:
10:00 - 14:00